Vegana Info-database FAQ

FAQ - hyppigt stillede spørgsmål
(Frequently Asked Questions)

Mange spørgsmål om veganisme går igen og igen, og her har vi forsøgt at samle nogle af dem - sammen med svarene.

Spørgsmål Svar
Hvem startede veganismen i Danmark? Kirsten Jungsberg , se denne artikel. Vegana blev stiftet i 1995, dengang med Kirsten Jungsberg som formand.
Hvordan undgår jeg for meget luft i maven? Et godt råd er at tygge maden grundigt. Inderne spiser ofte anisfrø efter maden, og herhjemme har bønneurt været brugt i lange tider til at koge sammen med bønner. Begge dele skulle angiveligt hjælpe fordøjelsen.
Er det ikke farligt at være veganer? Det er overhovedet ikke farligt! Det er nemt at få alle essentielle proteiner, vitaminer og mineraler, og hvis man alligevel er bekymret, kan man bare spise mulitvitaminpiller. Der er ingen forskningsresultater, som tyder på, at det skulle være forbundet med risiko at leve vegansk - snarere tværtimod.
Hvad med kalk? Kalk kan man sagtens få på anden måde end via komælk. Det findes i store mængder i bl.a. grønne bladgrøntsager, uafskallede sesamfrø osv.
Hvad med B12? Det er omdiskuteret, hvor meget B12-vitamin man har brug for. Hvis du er i tvivl, så spis multivitaminpiller eller fødevarer (f.eks. cornflakes) som kunstigt er tilsat B12.
Hvad med D-vitamin? D-vitamin kan du få i rigelige mængder ved at færdes i sollys. D-vitamin er vigtige for, at kroppen kan optage kal. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du får nok ad den vej, så spis multivitaminpiller.
Hvad med proteiner? Proteiner kan du få via bl.a. bælgfrugter (bønner, linser, kigærter osv.) og nødder. Hvis du spiser bælgfrugter, nødder eller lignende et par gange om ugen, skulle du være fint dækket ind.
Men er det ikke synd for køerne, hvis man ikke malker dem? Jo, men det er jo en konsekvens af, at vi mennesker holder dem kunstigt gravide og malker dem med malkemaskiner. Mælk er beregnet til kalve, ikke til mennesker!