Vegana Hvorfor Hvorfor veganer?

Hvorfor veganer?

Som nævnt er der mange grunde til at være veganer. Afstandtagen fra dyremishandlingen i det industrialiserede landbrug er nok den mest almindelige begrundelse for at blive veganer, men mange tiltrækkes også af helbredsmæssige, økologiske, økonomiske, ressourcemæssige, religiøse eller spirituelle grunde.

Dyremishandling i landbruget
De færreste er nok i tvivl om, at dyrene generelt set ikke har det godt i et industrialiseret landbrug som f.eks. det danske. Grisene går på betongulv på meget trang plads, mens grisesøerne opbindes og gives sultekost. Slagtekyllingerne hakker hinanden til døde, vokser alt for hurtigt og lever kun i 38 dage, og buræg har alle vel hørt om. Mange køer kommer aldrig uden for stalden på noget tidspunkt i deres liv, og køerne lider ofte af yverbetændelse pga. overdimensionerede yvere. Kalvene tages fra moderen inden for få dage, og tyrekalvene slagtes i meget ung alder - et biprodukt af, at køerne skal holdes konstant drægtige for at blive ved med at give mælk. Fisk lever - når vi ser bort fra dambrug - et naturligt liv i havet, men de lider en langsom kvælningsdød, når de fanges. Og i øvrigt er de jo - som alle de andre nævnte dyr - levende væsener, som vi mener har krav på respekt og derfor ikke bør slås ihjel. I 1996 blev der herhjemme slagtet 20 mio. grise, 3/4 mio. køer og kalve og 110 mio. kyllinger. [Læs evt. mere i denne artikel fra medlemsbladet].

Helbredsmæssige grunde
Grundlæggende set har vi veganere vanskeligt ved at se, hvad mennesket skal med animalske produkter. Efter vores mening er der tale om en historisk tradition - som måske på et tidspunkt har været nødvendig eller i hvert fald nyttig for menneskets overlevelse - men som ikke er det i vore dages samfund. Faktisk kan man sige, at det formentlig forholder sig lige omvendt i den moderne vestlige verden: at indtagelsen af animalske produkter er en af vor tids store dræbere. Hjerte-karsygdomme skyldes ofte overvægt og overdreven indtagelse af umættede animalske fedtstoffer, og WHO har udtalt, at fedme spreder sig med så stor hastighed i den vestlige verden, at det bør betegnes som en epidemi. Oven i overvægtsproblemerne kommer så, at de insustrielt forarbejde animalske produkter ofte er af meget ringe kvalitet, og at tungmetaller og andre giftstoffer ophobes i kødet, æggene og mælken - i og med at landbrugsdyrene er så højt placeret i fødekæden. Læg dertil alle problemerne med kogalskab, salmonella, stafylokokker, samt den uophørlige strøm af danske såvel som udenlandke fødevareskandaler, og appetitten er allerede på retur. Veganere kan derimod se frem til et markant forbedret helbred, idet veganere helt naturligt indtager store mængder af friske grøntsager. Som veganer vil du ikke mærke nogen forskel fra dag til dag, men i det lange løb er vi ikke i tvivl om, at veganere vil drage fordel af bedre helbred, mere energi, mindre risiko for overvægt og mindre risiko for at blive ramt af de almindelige velfærdssygdomme såsom kræft og hjerte-karsygdomme. [Læs evt. mere i denne eller denne artikel fra medlemsbladet].

Økologiske og ressourcemæssige grunde
Hvis du kører en tur på landet og bemærker nogle meget store stålbeholdere, som kan ses i miles omkreds, så er der en god chance for, at der er tale om gylletanke - sandsynligvis fra en svinefabrik, hvor der inde i bygningerne lever tusindvis af svin. Denne gylle spredes på markerne, men problemet er, at der er alt for få marker til alt for megen gylle. I Danmark lever der ca. 5 mio. køer og 10 mio. svin, hvilket siger lidt om problemets omfang. Resultatet er kvælstofnedsivning og forurenet grundvand, og som de fleste ved, bliver der lukket stadig flere grundvandsboringer rundt om i landet. Så den dag nærmer sig, hvor vi skal til at købe vand i flasker eller rense det derhjemme, med mindre der gøres noget ved grundvandsnedsivningen. Dette er således et godt argument for at afstå fra animalske produkter. Kødproduktionen indebærer et stort forbrug af energi, vand, byggematerialer osv., hvilket igen indebærer tung transport, med deraf følgende problemer med støj og luftforurening. For at køre gyllen ud på markerne kræves f.eks. store lastbiler, som kræver brede veje, og en stor svinefabrik kan således have dramatiske konsekvenser for nærmiljøet i et landområde.

For at producere 1 kg oksekød skal der bruges 12 kg korn. Dette kunne i stedet bruges til at lave 16 brød eller 48 portioner spaghetti. For at producere et kg oksekød skal der tillige bruges 22.000 liter vand. Dette kunne have været brugt til at producere mere end 50 kg frugt og grøntsager. Man har regnet ud, at verdens sultproblemer ville kunne løses simpelthen ved, at man i den vestlige verden undlod at spise kød og i stedet brugte de frigivne ressourcer på at hjælpe den tredje verden. Den store kødproduktion - som desværre også finder sted i den tredje verden - indebærer jorderosion, ørkendannelse, skovafbrænding og meget andet, og man har regnet ud, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre rent fysisk at producere kød i så store mængder, at alle klodens indbyggere - inklusive den tredje verden - kunne spise som vi gør i vor del af verden. Derfor er det naturligvis bekymrende, hvis indbyggerne i et land som f.eks. Kina skulle begynde at få smag for kød i så store mænder som vi vesterlændinge konsumerer, og derfor ville det kun være rimeligt at vi gik foran i erkendelsen af, at vores kødforbrug (og i øvrigt også vores forbrug af energi og meget andet) er umådeholdent stort i forhold til, hvad kloden kan bære. [Læs evt. mere i denne og denne og denne artikel fra medlemsbladet].

Religiøse/spirituelle grunde
Nu er det jo ingen hemmelighed, at kristendommen i dens almindelige form ikke just er nogen specielt dyrevenlig religion, men dels findes der jo andre religioner, dels mener mange, at Jesus var vegetar, og mange har påpeget, at bibeloversættelserne har været (bevidst?) fejlbehæftede, således at det fremstår, som om Jesus ernærede sig af og anbefalede kød og fisk.

Hvis man vender blikket mod østen finder man mange religioner dér, som foreskriver vegetarisme - nogle endda uden brug af æg - og i hvert fald en enkelt foreskriver veganisme (jainismen i Indien). Der går historier om, at Buddha engang risikerede sit liv for at redde en bjergged, og i det hele taget finder man i de østlige religioner en stor respekt og forståelse for dyr, hvilket givetvis har at gøre med reinkarnationstanken. I dag bekender flere og flere vesterlændinge sig til en spirituel livsvej, hvilket ikke nødvendigvis behøver at betyde, at man bekender sig til nogen speciel religion, men snarere at man er åben over for mere åndelige værdier. Fælles for mange af disse spirituelle retninger er, at de opfatter kød og andre animalske produkter som indeholdende "tung" energi, som så at sige trækker os nedad, og derfor - og også af respekt for det levende - vælger mange af tilhængerne af disse retninger at ernære sig af en ren plantekost. [Læs evt. mere i denne artikel fra medlemsbladet].