Vegana Hvorfor Hvordan?

Hvordan? Kom godt i gang.

Veganere spiser altså ikke kød, fjerkræ, fisk, mælkeprodukter, æg eller andre animalske produkter. Men hvad spiser de så? Og hvordan kommer man i gang som veganer? Læs her om at holde balancen, om tricks fra det veganske køkken, om at spise ude, og om tøj og sko.

Husk balancen
Nu vil vi gerne begynde med at sige, at man bør være mentalt indstillet på det, hvis man ønsker at leve vegansk. At blive veganer bør være en god og positiv oplevelse, og ikke en oplevelse af afsavn eller tvivl om, hvorvidt man egentlig er veganer eller ej. Ét er, at kroppen sagtens kan vænne sig til veganermad ganske hurtigt, men hvis ikke sjælen og motivationen er med, så vil det måske føles mere som en overvindelse end en lettelse. Tag derfor ét skridt ad gangen og find din egen balance, og lad være med at kaste dig ud i veganismen fra dag til dag, med mindre du virkelig føler dig helt overbevist om det. Når du så har taget skridtet, vil du kunne glæde sig over at slippe for alskens fedtrige, forarbejdede og vitaminløse færdigprodukter, for i stedet at fylde dig med friske, lækre og farverige veganerretter. Stir dig dog ikke blind på, om du nu er 100%, 90% eller kun 80% veganer, men tag det skridt for skridt, efterhånden som du bliver parat til det.. [Læs evt. mere om dette her].

Veganermad og det veganske køkkens hemmeligheder
Vi mener ikke, at det er nødvendigt at lave om på hele sin tilværelse, bare fordi man bliver veganer, og faktisk glemmer man som veganer meget ofte, at man er "anderledes" og bliver mest mindet om det, når man skal spise ude med ikke-veganere. Dette hænger sammen med, at det overhovedet ikke er så svært at blive veganer, som nogle mennesker ynder at påstå. Efterhånden er der vel ikke mange, som vil påstå, at det er svært at være vegetar, og vi vil hævde, at det er næsten lige så nemt at være veganer. Det skyldes, at der nu om dage findes masser af gode veganske produkter i butikkerne (særligt helsekostbutikkerne og de etniske grønthandlere), så det gælder blot om at lære dem at kende.

I Vegana går vi ikke rundt og tror, at man uden problemer og fra den ene dag til den anden kan udskifte sin kost fra at bestå af frikadeller, roastbeef, æggekage, ostefondue, leverpostej, spegepølse og sødmælk til at bestå af linsesuppe, kogte kartofler, råkost og sojamælk. Men det er heller ikke det, vi siger! Det er kun de færreste, som vil finde en sådan kost spændende i det lange løb, men heldigvis findes der masser af produkter, som kan lindre overgangen fra en animalsk baseret kost til veganisme - og som også beriger det veganske køkken. Hér taler vi dog ikke nødvendigvis om at efterligne det traditionelle køkken i ét og alt, men om at sørge for, at det veganske køkken er spændende og varieret. Og vi vil gerne gøre opmærksom på, at man sagtens kan finde veganske produkter, som "fylder" på samme måde som kød gør det, og at man også sagtens kan finde veganske produkter, som giver en rund og blød smag, som f.eks. fløde og ost kan gøre det. Der er altså ingen grund til at tro, at det veganske køkken smager af mindre eller "fylder" mindre end det traditionelle køkken, men man skal kende visse tricks og visse produkter, for virkelig at få glæde af det veganske køkken, og for at undgå at det bliver for ensformigt. Når man har lært disse tricks, så kommer de til gengæld forbavsende hurtigt til at sidde på rygmarven i en grad, så man faktisk undrer sig over, hvordan man førhen kunne leve foruden disse.

Et eksempel kunne være hummus, som er en slags postej lavet af kogte kigærter. Dén kan man få i alle helsekostbutikker, de fleste etniske grønthandlere og mange supermarkeder, men man kan også nemt lave det selv af kogte kigærter, olie, vand, citron og krydderier. De fleste veganere ved udmærket godt, hvad hummus er, men mange kødspisere har aldrig hørt om det. Hummus er veganerens svar på leverpostejen, idet den egner sig fortrinligt til at spise på brød, men man kan nu også bruge det til mange andre ting - f.eks. (i fortyndet udgave) som dip til chips og udskårne grøntsager, hvis du har gæster på besøg eller skal holde fest. Du kan læse en opskrift på hummus her, men vi vil blot nævne det som eksempel på et produkt, som kan afhjælpe en masse af begynder-veganerens omstillingsproblemer. Andre eksempler kunne være tofu (sojabønneprodukt; kan bl.a. bruges til at lave vegetabilsk æggekage med), seitan (hvedegluten med konsistens lidt som kød), falafel (lavet af kigærter og minder vel lidt om frikadeller), linsepure (glimrende som pålæg), kokosmælk (giver flødeagtig smag i gryderetter/desserter), hørfrøskum (kan bruges i stedet for æg til at få f.eks. postejer eller kager til at hænge bedre sammen), osv. osv. Disse produkter kan man bruge til at gøre sine retter mere spændende med - ligesom man i øvrigt kan eksperimentere med andre og mere spændende krydderier end den traditionelle tørrede timian eller supermarkedets smagløse gule karry.

I artiklen "Tre dages nemme veganeropskrifter" (klik på menubjælken til venstre) får du mulighed for at komme i gang med vegansk madlavning trin for trin, og i artiklen "Ordliste - veganske produkter/ingredienser" kan du læse mere om de særprodukter, som kan lette livet for begynder-veganeren.

Tips om at spise ude
Lad os sige, at du er kommet godt i gang med at lave vegansk mad derhjemme. Hvad gør du så, når du skal ud? Her har vi så problemet, og det er nok især det, som afskrækker nogle fra at blive veganere. For hvordan får man f.eks. sagt til sin familie, at man altså ikke længere spiser kød, fisk, fjerkræ, æg eller mælkeprodukter, uden at de tror, at man er blevet vanvittig? Eller ens venner? Eller ens kæreste? Jo, denne overgang kan være krævende, for i starten vil man måske blive mødt med vantro og overbærende smil, og man kan derfor nemt blive overmandet af tvivl og manglende selvtillid og få lyst til at gå på kompromis.

Denne skepsis afværger man imidlertid ikke ved højlydt at proklamere sin veganisme til familiemiddagen, og så efterfølgende udpensle, hvor dårligt dyrene behandles i det danske landbrug. Hver ting til sin tid, og vi tror, at det betaler sig at tage det stille og roligt og med et smil - og så de første par gange nøjes med tomat- og agurkemadder til frokost og brød og kogte grøntsager til aftensmad, hvis der ikke er andet at finde på bordet. Efterhånden vil dette ændre sig, i takt med at din familie/dine venner/din kæreste bliver klar over, at du mener det alvorligt, og så vil du måske opdage, at der en dag er dukket vegetabilsk postej op på frokostbordet, eller en selleribøf til aftensmaden. Og ligesom du skal have tid til at omstille dig, så skal dine omgivelser jo også have det, og for det meste giver det ikke større problemer, end hvis du havde meddelt, at du havde sukkersyge (diabetes) eller var blevet mælkeallergiker.

Og så kan du jo i øvrigt selv medbringe nogle veganske særprodukter, hvis du f.eks. skal besøge din familie og véd, at de ikke er så opfindsomme. Tag noget vegetabilsk postej eller hummus med og stil det med største naturlighed på frokostbordet, eller tag noget tofu eller seitan med og steg det på en pande til aftensmaden. Stor vil deres undren måske være, men vær ikke overrasket, hvis de er nysgerrige og gerne vil smage, og vær heller ikke overrasket hvis de siger, at det jo faktisk smager godt.

Med hensyn til restauranter, så stiller sagerne sig jo noget anderledes, for her kan man jo på en helt anden måde tillade sig at stille krav, eftersom man (eller andre i hvert fald) betaler for det. Hvis man selv kan vælge restauranten, vil det selvfølgelig være oplagt at vælge en restaurant, som har veganske retter på menuen. Sådanne findes der ikke så mange af, men i de fleste restauranter kan man sagtens få køkkenet til at lave vegansk mad, hvis man spørger pænt. Hér betaler det sig selvfølgelig at kontakte restauranten i forvejen, for jo mere tid de har til det, desto bedre er resultatet som regel. Men nu er det jo ofte sådan, at man måske er inviteret til fest eller middag ude, og så har man det måske lidt dårligt med at skulle belemre værten med sit "problem", når nu værten har så mange andre ting at huske på. Hvis maden ikke tilberedes af værten selv (hvis det f.eks. foregår på en restaurant), så er der ingen grund til at føle sig beklemt: spørg som det naturligste i verden værten, om det er muligt at få veganermad. De kokke, som laver maden er jo professionelle og vant til den slags særønsker. Tænk blot på, hvor mange vegetarer, diabetikere, mælkeallergikere, æggeallergikere, fiskeallergikere, nøddeallergikere osv. osv. de alligevel støder på hele tiden! Hvis værten selv står i køkkenen, så kan du jo tilbyde at hjælpe til eller komme med ideer eller ligefrem medbringe noget af maden selv. Igen er det en god idé at være i god tid og ikke først komme i tanker om det tre timer før festen.

Når ulykken så sker - at du har glemt at bestille særlig mad, eller der er gået fisk i bestillingen - så tag det med ophøjet ro og lad være med at gå i panik og tilkalde vært og kok. For du vil under ingen omstændigheder komme til at sulte. Der vil altid være masser af brød, og du kan muligvis spise noget af forretten, hvor der ofte er frisk salat til. Faktisk vil de andre gæster for det meste ikke opdage, at du blot sidder og bider i et stykke brød, for de er optagede af deres egen mad. Til hovedretten kaster du dig så over de kogte grøntsager og sørger for også at forsyne dig godt med med kuvertbrød, og så kan det sagtens hænde, at du bliver så mæt, at du slet ikke skænker den afsluttende isdessert en tanke. Dén vil din sidemand sikkert sætte pris på. Ingen er døde af sult på én dag, så lad det ikke påvirke din aften. Tag det i stedet med godt humør.

Tøj, sko osv.
Når du er begyndt at spise vegansk, er det næste logiske skridt at begynde at overveje de andre ting, man køber. Det første, som falder i øjnene, er nok læderskoene, læderbæltet, lædertasken og lædersofaen. Vores råd er dog ikke at skaffe sig af med det hele fra dag til dag, men i stedet at udskifte det lidt efter lidt. Som med overgangen fra kødspisning eller vegetarisme til veganisme, så handler det om at bevare balancen, så det ikke pludselig tipper over og bliver for meget. Det sværeste er nok at finde alternativer til lædersko, mens der jo er masser af alternativer til læderbælter, -tasker og -sofaer.

Desværre er veganske (læderløse) sko ikke så nemme at få fat i herhjemme, med mindre man vil ty til lærredssko, som der findes et stort udvalg af. Men sko af kunstmaterialer breder sig også herhjemme, og tit vil man blive overrasket over, at sportssko eller støvler, som grangiveligt ser ud til at være lavet af læder, i virkeligheden er lavet af kunstlæder. Dette kunstlæder er i stand til at ånde og er på alle punkter lige så godt som almindeligt læder. I England findes der f.eks. mærkerne Vegatarian Shoes og Ethical Wares, som er glimrende, og som man kan bestille hjem pr. pakkepost. Man kan endda tegne et omrids af sine fødder og sende med, så de nemmere kan finde det rette skonummer. Og der findes alle former for læderløse sko - lige fra stilige sorte sko til jakkesættet (eller højhælede ditto til balkjolen) over vinter- og vandrestøvler til sandaler. [Læs mere om læderløse sko her].

Mht. tøj, så skal man huske på, at uld jo er hår fra får, og at silke for det meste indebærer, at silkeormene dræbes. Mht. det første, er der de sidste år fremkommet et utal af jakker og trøjer i kunstmaterialet fleece, som holder lige så godt på varmen som uld - endda også i våd tilstand. Så man kommer ikke til at fryse som veganer - også selv om man ikke går i læderjakker og uldtrøjer.