Vegana Nyt 4/96 (1. årgang, nr. 4, december 1996), side 4-6

Redaktøren udtaler...

Kære læser

Et år er gået, Vegana kan fejre sin etårs fødselsdag, og undertegnede har dermed i et år haft fornøjelsen af at være redaktør af det blad, du nu sidder med i hænderne: Vegana Nyt.

Formen

At lave bladet var i starten ganske tidskrævende, da der jo ikke på forhånd var nogen retningslinjer for, hvordan vores blad skulle se ud. Vi skelede naturligvis til en række andre blade, men endte dog med et layout, som nok mere er vores eget, end nogen andres. Dette har ikke mindst at gøre med de restriktioner, det giver at lave bladet i noget så oldnordisk som WordPerfect 5.1. I en tidsalder, hvor layoutprogrammer hænger på træerne og falbydes i ethvert computermagasin, kan dette måske undre, men det skyldtes, at vi gerne ville hurtigt i gang, og det var det tekstbehandlingsprogram, undertegnede kendte bedst til.

Men hvorfor nævner jeg overhovedet vores software? Tja, grunden er den simple, at vores software har stor betydning for, hvordan bladet ser ud. Med mere avanceret software er det nemt at lave fancy grafik, blande tekst og billeder sammen og alt sådan noget. Det kan man ikke i særligt høj grad med det system, vi bruger nu, og det er en af grundene til, at Vegana Nyt fremtræder, som det gør. En anden grund er, at det at layoute i sig selv tager tid, hvis man ikke er ekspert i det i forvejen, og derfor har vi valgt at fokusere på indholdet frem for formen. Men det kan være, at dette ændrer sig i fremover, hvis vi - eller læserne - føler, at bladet bør være mere "indbydende". Ikke at det ikke er det nu, men det er klart, at meget kunne ændres. Vi kunne udkomme på glittet papir, i farver, med annoncer osv. Ikke som Se & Hør, men f.eks. som det engelske Vegan Society's blad, The Vegan, som ser ganske professionelt ud.

Dette ville imidlertid kræve, at vi fik bladet trykt på et trykkeri, og det ville koste mange penge. Det er dyrt at få trykt på trykkeri, særligt hvis oplaget ikke er så stort. Derfor fotokopierer vi Vegana Nyt, og det giver naturligvis en masse begrænsninger. Dels kan det kun blive på kopipapir og i sort-hvid, men kopieringen går også hårdt ud over billedkvaliteten. Det er ret vanskeligt at lave ordentlige billeder på en almindelig kopimaskine, og mange gange har den kopierede kvalitet været skuffende, som nu f.eks. forsidebilledet på Vegana Nyt 3/96.

På den anden side giver "hjemmeproduktionen" af Vegana Nyt den fordel, at det er billigt (omend arbejdskrævende), således at vi ikke er afhængige af annonceindtægter. Annoncører giver en masse ekstra arbejde, som på nuværende tidspunkt ville være alt for krævende. Og hvis man bliver for afhængig af annonceindtægterne, ender man med at skulle bruge det meste af sin tid på at ringe rundt og opfordre forskellige producenter til at annoncere, og det har vi overhovedet ikke kræfter til.

Indholdet

Så meget om formen. Hvis der blandt Vegana Nyts læsere skulle være en layouter med lyst til at kaste sig ud i at layoute bladet, hører vi meget gerne nærmere. Ellers kommer det nok til at ligne sig selv i en rum tid fremover.

Indholdsmæssigt har vi lagt vægt på at lave et så indbydende og spændende - men samtidig også letlæst - blad som muligt. Vi har valgt - stort set - at undlade beskrivelser og billeder af dyremishandlingen i det moderne landbrug, dyreforsøg, cirkus osv. osv., da vi ikke laver et dyreværnsblad, men et blad, som skulle være positivt og appetitligt og på den måde give folk et incitament til at skifte kostvaner. At udstille tremmegrise og forsøgsdyr side om side med madopskrifter er nok uheldigt, og bladet skulle helst signalere noget positivt, så man får lyst til at kaste sig ud i veganismen. Dermed ikke sagt, at vi ikke bekymrer os om dyrevelfærd - for det gør vi i allerhøjeste grad, da det er vores primære grund til at være veganere - men som man siger: hver ting til sin tid. Vi laver et blad for veganere, og ikke for dyreværnsfolk som sådan.

Derfor har vi også valgt at lægge relativt megen vægt på ernæring og madopskrifter, da det er vigtigt at få disse informationer bragt videre, så både veganere og ikke-veganere kan finde inspiration. For ganske vist er der mange gode etiske og dyreværnsmæssige (og sundhedsmæssige) grunde til at blive veganer, men man får ikke folk til at blive veganere, hvis ikke man kan godtgøre, at vegansk mad er både lækker og sund. Det er den, og det er det, vi opfatter det som vores hovedformål at bringe videre.

Endelig har vi også bestræbt os på i hvert blad at bringe letfordøjelige eller ligefrem humoristiske artikler, da veganere nødig skulle gå hen og blive opfattet som sortseere eller misantroper. Det er vi ikke, og derfor kan man ikke forvente, at alle artikler skal være gravalvorlige.

Hvad det fremtidige indhold i Vegana Nyt angår, vil vi f.eks. forsøge at bringe artikler om veganske restauranter og spisesteder, og det er tanken at lave en decideret indkøbsside, hvor nye produkter vil blive beskrevet og "anmeldt". Men ellers vil vi nok fortsætte i stort set samme stil som nu, og heldigvis er der i hvert fald masser af stof at tage fat i. Det kræver blot noget oversættelse og bearbejdning, men stoffet er der og er lige til at bruge. Kilderne til dette er primært vore engelske og svenske søsterorganisationer, men vi lægger stor vægt på ikke blot at blive en "oversættelsesmaskine". Jane Wheeler, medlem af Vegana, har ydet en stor indsats med at oversætte forskelligt materiale - en stor tak til Jane! Det kan være meget godt at bringe gode udenlandske artikler, men for den danske læser er det for det meste mest spændende at læse om noget, som særligt gælder for danske forhold. For ellers kunne man jo bare abonnere på The Vegan eller det svenske Veganbladet i stedet for.

Generelt

Ellers vil jeg sige, at det har været et spændende, men også arbejdskrævende år. Jeg finder det meget positivt, at vi også i Danmark har en fungerende veganerforening, når det nu findes så mange andre steder. Vi har satset temmeligt hårdt med mange udstillinger og arrangementer, og selv om det har givet mange medlemmer (vi er pt. omkring 180), så har det været lidt skuffende, at der trods alt ikke er flere, som melder sig og tager et konkret initiativ til et eller andet. Vi har averteret efter arbejdskraft flere gange, og alle kan bruges, men kun få melder sig, hvilket er en skam, da der er så mange ting, Vegana kunne gøre og undersøge. Derfor vil jeg som redaktør opfordre medlemmerne til at skrive til bladet. Hvis du f.eks. havde lyst til at lave en opgørelse over, hvor man kan spise vegansk i København eller andre steder, så bringer vi den naturligvis med glæde i bladet. Og hvis du havde tid til at anmelde en bog om veganermad eller andet, bringer vi også gerne anmeldelsen. Og ingen forlanger i øvrigt, at du skal være ekspert eller skrive som Karen Blixen.

På den anden side er jeg heller ikke blåøjet. Jeg ved godt, at hverdagen for 1990-ernes danskere er stresset og fyldt med gøremål, og så må man prioritere. Nutidens mennesker har nok lidt mindre tid til den slags, og det må man naturligvis acceptere. Men som følge af mangelen på arbejdskraft har vi - valgt at neddrosle foreningsarbejdet indtil videre og koncentrere os om bladet. Dette vil kun udkomme tre gange i 1997 mod fire gange i 1996, hvilket i hvert fald vil være en betragtelig lettelse for undertegnede, samtidig med, at vi sparer en del penge på tryk og porto. Og penge har Vegana ikke for mange af, hvilket er grunden til, at vi sætter kontingentet op fra de 50 kr. til nu 120 kr. for fuldt medlemskab (100 kr. for abonnement alene). 50 kr. er kun 12½ kr. pr. blad, hvilket overhovedet ikke hænger sammen, hvis vi også skal have penge til andre ting (vi har i 1996 måttet anskaffe både fotokopimaskine, printer og telefax). Vi har dog modtaget mange bidrag ud over kontingenterne - og disse bidragydere skal have en stor og varm tak for deres bidrag, som vi ikke havde kunnet klare os uden - men i længden er det urealistisk med et så billigt kontingent. Derfor sætter vi det op, og det er så håbet, at folk finder foreningen så god og bladet så læseværdigt, at de hænger ved. Vi ved godt, at Veganas medlemmer generelt set ikke hører til blandt Danmarks absolutte velhavere, og at mange sikkert også har andre kontingenter at betale. Til gengæld går pengene i hvert fald til en god sag.

Til sidst vil jeg blot sige, at godt nok er det et relativt stort arbejde at lave et blad som dette, men det er for intet at regne imod det arbejde, som Kirsten har lagt i at drive selve foreningen. Hun har stået med hovedansvaret for foredrag, udstillinger, indmeldelser, telefonhenvendelser, regnskab, madindkøb og meget, meget andet, så hvis der fandtes en veganernes fortjenstmedalje, ville Kirsten bestemt være selvskrevet til denne.

Med en stor tak til Kirsten for en utrættelig indsats for veganismen vil jeg ønske læserne et godt 1997.

Thomas Thomsen