Vegana Nyt 4/96 (1. årgang, nr. 4, december 1996), side 25-27
En ledetråd til en human verden
Nedenstående er en oversættelse af et foredrag givet på den internationale vegetarunions verdenskongres på Maine-universitetet i USA. Foredraget blev givet af den daværende vicepræsident i det engelske The Vegan Society, Serena Coles, og året er 1975. Bemærk dette: foredraget blev altså givet for mere end 20 år siden, men hvis man ikke vidste bedre, kunne man nemt tro, at foredraget havde været afholdt i 1996. Vi står med andre ord over for præcis de samme problemer, som for over 20 år siden - og formentlig er de endda blevet endnu mere påtrængende. Hvordan ville et tilsvarende foredrag i år 2015 mon lyde? Serena Coles forestiller sig i sit foredrag en mere human verden, men spørgsmålet er selvfølgelig, om det er mere end en utopi. Læs videre og døm selv.
Serena Coles
Veganere står sammen i troen på, at man bør udstrække sin medfølelse til alt, hvad der lever og aldrig uden nødvendig grund bør dræbe eller forvolde smerte for noget levende væsen. Veganerne mener, at slagtning og grusom udnyttelse af levende og sansende væsener, med det formål at skaffe mennesket føde og andre produkter, er totalt unødvendig. Tværtimod ved vi, at menneskets forsatte udnyttelse af dyr ikke kun skader dyrene selv, men også mennesket. Udnyttelsen indebærer:
En ægte human verden er derfor en vegansk verden. Det er en verden, hvor mennesket ikke behøver at undertrykke og skjule sine følelser for at overleve. Det er en oplyst verden, hvor mennesket ikke for at dulme sin dårlige samvittighed behøver at lukke øjnene for de forbrydelser, det selv er skyld i. Meget få lakto-vegetarer kan lide at høre, at deres brug af mejeriprodukter rent faktisk indebærer slagtning af dyr, præcis som havde de spist kød.
En ægte vegansk og human verden gør ikke noget dyr til slave eller fange; der vil ikke være slagterier, og der vil ikke blive foretaget grusomheder mod forsvarsløse individer bag lukkede døre. Det veganske jordbrugssystem kan producere rigelig føde og andre fornødenheder til mennesket på et relativt lille område, så derfor vil der være plads nok til, at dyrene kan leve et liv i frihed. Mennesket bør udnytte sine færdigheder og sin viden til at fremme dette.
Vi har alle hørt vidunderlige historier om samhørighed mellem dyr og mennesker, og uden det frygtbaserede herre-slave-forhold, hvem véd så, hvordan forholdet mellem dyr og mennesker vil blive? Kloge mænd har før haft sådanne visioner, og vi bør arbejde for at fremskynde disse visioner.
Nogle mennesker tager afstand fra veganismen af frygt for, at det vil påvirke deres helbred. En sådan frygt er ubegrundet. De første vanskeligheder ved at leve vegansk er forlængst overstået. 30 års forskning i veganisme beviser, at det ikke er nødvendigt at indtage animalske produkter for at tilføre organismen, hvad den behøver; ej heller er det nødvendigt for spædbørn og for menneskets mentale og fysiske velvære at skulle indtage animalske produkter. Men selvfølgelig kan the Vegan Society ikke garantere et godt helbred for alle dets medlemmer. Et godt helbred består jo af andre faktorer end maden, og desuden vil der være risici for visse personer ved enhver kost - hvilket dog særligt gælder for en kost baseret på animalske produkter.
Komælk passer ikke til menneskebørn. Når først mælken er fjernet fra yveret, er den et samlingssted for mange infektioner; den kan indeholde medicinrester og hormoner, som koen er blevet påtvunget, og den kan indeholde miljøgifte.
Al slags mælk er unødvendig, når barnet først er vænnet fra. Brugen af mælk giver ikke kroppen de fibre, som er nødvendige for at undgå sygdomme som blindtarmsbetændelse, nogle kræftformer og hjerte/kar-sygdomme. Indtagelse af animalsk mælk, fløde, smør og ost giver et højt kolesteroltal og muligheden for hjerteanfald, katar, migræne og andre følgesygdomme.
Komælk, et naturligt produkt? Hvad kunne være mere unaturligt, end at individer på et højere udviklingstrin dier ved væsener på et lavere? Dette er jo, hvad menneskets gør, når det drikker komælk. Opfindelsen af sutten og plasticflasken er kun med til at tilsløre dette faktum.
Der vil være intet af dette i en sund, human vegansk verden. Menneskemødre vil nyde at amme deres børn selv, og skulle der være nogen for hvem dette ikke er muligt, vil andre give af deres overskud. Til fravænning af småbørn og til de ældre og til de, som måtte ønske det, findes der et udvalg af vitaminrige drikke, produceret til en brøkdel af hvad det koster - i miljøomkostninger - at producere komælk. Der vil forefindes en mangfoldighed af vitaminrige, helsebringende frugter og grøntsager, som dyrkes på de store arealer, der i dag bruges til dyrehold.
Men som nævnt ovenfor bygges et godt helbred på meget mere end, hvad vi spiser. Det bygges også på at have et godt forhold til vores medmennesker, dyrene og hele den levende verden. Sådanne forhold vil være nemmere i en ægte human verden, for i den vil mennesket være fri for den vold, udnyttelse og det selvbedrag, der netop virker så udslettende på vores mentale tilstand. Overgangen til en vegansk livsstil har bragt lettelse og glæde til mange mennesker, også selv om de fortsat lever i en grusom verden.
Vores nuværende voldelige, rovgriske levemåde truer hele miljøet. Der er udbredt bekymring for befolkningseksplosionen, men få mennesker indser, at jorden også skal oppebære endnu en "befolknings"-eksplosion - nemlig en eksplosion i antallet af landbrugsdyr, der med fuldt overlæg bliver fremavlet af mennesket. Jorden kan ikke løfte denne dobbelte byrde. Landbrugsdyr spiser fem gange så meget planteføde, som mennesket, og i forhold til dette er det en lille del, der bliver til kød, mælk og andre animalske produkter.
Der tales ikke meget om den proteinholdige føde, der dyrkes - også i den tredje verden for at holde køernes mælkeproduktion i gang året rundt. Den planteføde, der på den måde passerer igennem landbrugsdyr i dag ville kunne brødføde millioner af sultne mennesker verden over.
De stakkels dyr, der avles og vanskabes af mennesket for at kunne udnyttes maksimalt, lever uden livskvalitet på landbrugsfabrikker, hvor de konkurrerer med mennesket om vand, luft, bygninger, brændstof, elektricitet og store dyre forskningsfaciliteter. Det, som dyrene derved "tager" af menneskets tid ved: manuelt arbejde, tilrettelæggelse af produktion, færdigheder indenfor avl, foder, pasning, medicinering og slagtning - er umådeligt. Bernard Shaw talte nok så sandt om "Menneskets endeløse slaveri af de dyr, det udnytter".
Det er sørgeligt at se, hvilken byrde de mange unge mennesker, der i dag bestemmer sig for at tage en landbrugsuddannelse, skal bære rundt på. Og det er hårdt at være vidne til, at de unge er nødt til at undertrykke og gemme deres følelser langt væk, når tiden kommer, hvor de unge kalve og de gamle dyr, der ikke længere er profitable, skal sendes på slagteriet.
I den veganske verden vil frugt, grøntsager og kornprodukter blive avlet på små marker. Der vil være vekseldrift af afgrøderne. Markerne vil være omgivet af frugt- og nøddetræer, som vil skabe læ for afgrøderne, og der vil blive holdt skarpt øje med jorderosion. Til gødning af jorden vil man anvende plantekompost og grønne gødningsteknikker, og i en vis grad vil man anvende menneskeekskrementer, der så vil gøde jorden i stedet for - som nu - at havne i og forurene verdenshavene. Menneskets arbejdskraft vil kunne anvendes til at dyrke jorden, og det vil samtidig give mennesket en sund omgang udendørs motion. Hvis man deles om arbejdet på en fair måde og man samtidig har de rette værktøjer ved hånden, skulle dette ikke være en byrde for nogen. Dette livsvigtige arbejde ville blive givet den respekt, det fortjener. Mennesket ville bo i små samfund, hvor alle kendte hinanden og kunne hjælpe hinanden - også med at dele vanskeligheder, sorger og glæder.
Golde områder og ørkener som Sahara ville blive opdyrket med skovfornyelse, og de store områder, der i dag bruges til kød- og malkekvæg, ville blive anvendt som fristeder for dyr og mennesker. Menneskets allestedsnærværende ødelæggelse af skovene for at give plads til græsning har bremset skovenes evne til at genoprette sig selv, og det er den dag i dag og op igennem hele historien vores største forbrydelse imod miljøet. Ødelæggelsen resulterer i oversvøm
melser, tørke, jorderosion og ørkendannelse. Hvor der i dag er fåreavl kunne man dyrke træer, og med god planlægning ville dette også være muligt mange andre steder. Træ er et produkt, der i bogstaveligste forstand er brug for fra vugge og til grav. Derudover er det også en fornybar energikilde. Træerne er med til at regulere vores vandforsyning, og de er til stor nytte for mange andre livsformer. Træerne er med til at hæmme jorderosion og de forebygger både oversvømmelser og tørke.
Mest af alt viser træerne os mennesker, der så let bliver ledt på afveje, at det er muligt at leve et velafbalanceret liv i overensstemmelse med naturens ældgamle økosystem. Alle områder, der kan undværes til anden planteavl, bør derfor beplantes med træer.
Nu da det er bevist, at animalske produkter ikke kun er unødvendige, men også i mange henseender usunde som menneskeføde, og da det ligeledes er bevist, at dyreproduktion rent faktisk tager brødet ud af munden på mange sultne mennesker verden over, er der intet, som kan retfærdiggøre de grusomheder, der følger af den moderne animalske "produktion".
Gamle vaner, frygten for at være anderledes og uvidenhed om alternativer hindrer udviklingen af en human levevis. Især hos de mennesker, der allerede er vegetarer, ligger der en forpligtelse til at bane vejen for en human verden - til den nye verden, hvor der vil være den glæde og kreativitet, som engang blev spået af verdens store profeter. En verden, hvor alle individer vil leve i harmoni med hinanden og udvikle sig i overensstemmelse med sandheden.
Oversættelse: Jane Wheeler