Vegana Nyt 4/96 (1. årgang, nr. 4, december 1996), side 11-12

Vegetarisk kost den bedste beskyttelse mod kræft

Plantekost giver os en øget kapacitet til at modstå kræftceller. Hvordan kan det være? Ny forskning viser hvorfor.

Af Ulla Troëng, formand for den svenske veganerforening

Kræft er en af de sygdomme, som forårsager mest lidelse og død i vort samfund og derfor af de fleste opleves som truende.

Kræft udvikles hos os alle. Men kroppen dræber for det meste kræften før vi overhovedet ved af det. Vi kender mange faktorer, som forårsager kræft.

Den overvejende del af disse relaterer sig til vores kost; både til kosten i sig selv, og til hvordan den bliver behandlet. Vi ved, at stegt og grillet mad indebærer en forøget risiko for kræft, ligesom syreholdig og meget salt mad øger risikoen for kræft i mavesækken.

En vigtig del i det at forebygge kræft er at reducere de forskellige risici, som kommer via kost, rygning og kemikalier. Vegetarer har gennem mange forskellige undersøgelser vist sig at løbe en mindre risiko for at få kræft, end andre grupper.

Dobbelt forsvar

Tyske forskere har f.eks. opdaget, at immunforsvaret hos vegetarer har større evne til at bekæmpe infektioner og kræft, end immunforsvaret hos ikke-vegetarer.

I 1978-83 blev der af det tyske Cancer Research Center i Heidelberg foretaget en undersøgelse af 1900 mandlige vegetarer. Resultatet af undersøgelsen viste bl.a., at vegetarernes blod indeholdt mere betakaroten. Man undersøgte immunforsvarets styrke ved hver dag at tage en prøve af hvide blodlegemer og teste disses evne til at bekæmpe kræftceller.

Resultaterne var dramatiske. Vegetarernes hvide blodlegemer havde mere end dobbelt så stor evne til at bekæmpe kræftcellerne, end hvide blodlegemer fra ikke-vegetarer.

Det specifikt virkende hvide blodlegeme er "dræbercellen". Den indeholder et granulat, som kan ødelægge kræftceller og mikroorganismer.

Forskerne i den tyske undersøgelse konkluderede derfor, at styrken i vegetarernes immunsystem skyldtes antallet af "dræberceller" - eller at disse cellers kapacitet var dobbelt så stor hos vegetarer, som hos ikke-vegetarer.

Jo magrere, desto bedre

Forskerne kan ikke give noget direkte svar på, hvorfor vegetarisk kost giver et bedre immunforsvar. Men de, som har lavet denne og andre undersøgelser, antager, at årsagen ligger i, at vegetarisk kost indeholder mindre fedt end animalsk kost og desuden er rig på vitaminer fra frugt og grøntsager.

En grund til, at fedt kan være en medvirkende årsag til kræft er, at fedtet transporterer de kræftfremkaldende stoffer rundt i blodbanen.

Kræftfremkaldende stoffer, også kaldet carcinogener, passerer f.eks. ved rygning fra lungerne ud i blodet og transporteres derefter vha. fedt videre ud i blodsystemet. Jo mere fedt vi spiser, desto mere fedt er der til at transportere kræftfremkaldende stoffer hen til kroppens forskellige organer, hvor der så dannes kræftceller.

Fedt forøger også produktionen af de kvindelige kønshormoner, herunder østrogen, som er blevet kædet sammen med kræft.

Mad med højt fedtindhold giver øget forekomst af østrogen i blodet, og kønshormonerne bliver dermed mere biologisk aktive. I denne sammenhæng er det ligegyldigt, om fedtet er vegetabilsk eller animalsk: det er den samlede fedtmængde, som er afgørende.

Fedtfattig kost hæmmer ikke blot de kræftfremkaldende stoffer og hormonerne, men forstærker også immunforsvaret.

Andre forskere i New York har afprøvet en kost med reduceret fedtindhold på ikke-vegetarer. Maden indeholdt i denne undersøgelse højst 20% fedt. Efter tre måneder blev der taget blodprøver, og man kunne konstatere en stigning i aktiviteten hos "dræbercellerne", selv om den dog ikke nåede samme niveau, som for vegetarerne i den føromtalte tyske undersøgelse.

Rige muligheder

Vegetarisk kost har andre fordele end et lavt fedtindhold. En af dem er, at vegetarisk kost er rig på vitaminer. Betakaroten regnes for at kunne forstærke immunforsvaret og findes særligt i gule og grønne grønsager.

Betakaroten kaldes almindeligvis et forstadium til A-vitamin, men betakaroten har faktisk større positive effekter på immunforsvaret end A-vitamin og kan i øvrigt ikke overdoseres.

Faggrupper med forøget lungekræftrisiko har i nogle forskellige forskningsprojekter fået et ekstra tilskud betakaroten, hvilket har formindsket kræfthyppigheden.

Betakarotenets effekt beror formentlig dels på karotenets antioxiderende virkning og dels på, at det forøger antallet af "dræberceller" samt en type af hvide blodlegemer, som kaldes T-celler.

T-cellernes funktion er at opsøge og dræbe kræftceller.

Næringsrig vegetarisk mad

Vegetarisk mad indeholder desuden meget C-vitamin, som også er en antioxidant, og som også forøger antallet af "dræberceller".

Vegetarer, som spiser korn og nødder får derved E-vitamin, som også er en antioxidant, og som dermed kan være med til at nedsætte kræftrisikoen. Man regner med, at E-vitamin stimulerer både T- og B-cellerne til at bekæmpe kræftceller og bakterier.

Selv mineraler kan påvirke immunforsvaret. Selen (findes bl.a. i korn og i sesam) og kobber (findes i nødder, svampe og bælgfrugter) øger immuniteten og anses derfor for at være kræftforebyggende.

En næringsrig vegetariske kost - og endnu bedre en veganerkost - gør således, at vi kan forstærke vort naturlige forsvar mod kræft og andre sygdomme. Kostvalget er derfor et spørgsmål om ansvar og en mulighed for det enkelte individ til selv at forebygge og beskytte sig imod kræft.

Referencer

Studien mit Vegetariern, Vege tarier-Bund, Deutschland

Barone: "Dietary fat and natural Killer-cell activity", American Journal of Clinical Nutrition, 50:861, 7/1989.

Malter: "Natural killer cells, vita mins and other blood compo- nents of vegetarian and omn ivotous men", Nutr. Cancer 1 2:271-278, 1989.