Vegana Nyt 4/96 (1. årgang, nr. 4, december 1996), side 24

Har mennesket bedst af kød eller grøntsager?

Dette er der meget delte meninger om. Men læs her, hvad Katherine Milton, professor i antropologi, i august 1993 skrev i det ansete amerikanske tidsskrift Scientific American - et tidsskrift, som på ingen måde bekender sig til hverken veganisme eller vegetarisme. Nedenstående er en oversættelse af de relevante dele af Miltons artikel, som omhandler kostens generelle betydning for abernes og menneskets evolutionshistorie

Selv om det at tilføje en vis mængde kød til sin kost betød en hel del for udviklingen af det moderne menneske, behøver dette ikke at betyde, at vor tids menneske er biologisk skabt til den nærmest fiberfri kost, som mange af os lever af. Faktisk ser vores fordøjelsessystem ikke ud til at være meget forskelligt fra den mest almindelige forfader til aberne og mennesket, som uden tvivl primært var planteæder.

Imidlertid var der i midten af 1980-erne ikke gjort forsøg på at finde ud af, om det moderne menneskes tarmfunktion svarer til abernes. Det var muligt, at der ville være nogle forskelle i funktionsmåden, fordi anatomiske undersøgelser har vist, at selv om fordøjelsessystemets overordnede form ligner abernes, så har mennesket et relativt lille fordøjelsessystem for et dyr af dets størrelse. Mennesket afviger også fra aberne ved, at tyndtarmen tegner sig for den største del (målt som volumen) af det menneskelige fordøjelsessystem; hos aber udgør tyktarmen den største del af fordøjelsessystemets volumen. (...)

Chimpansers madvaner er velkendte. Udover deres evne til at fange andre dyr (særligt andre aber), får chimpanser 94% af deres mad fra planter; særligt modne frugter. Selv om den frugt, chimpanserne spiser, har en tendens til at være sukkerrig, indeholder den langt mindre frugtkød og meget mere plantefiber og frø, end den frugt vi mennesker køber i supermarkederne. Jeg kunne regne ud, at chimpanser indtager 100 g plantefibre hver dag, hvilket er langt mere end de daglige 10 g eller mindre, som den gennemsnitlige amerikaner konsumerer. (...)

På et tidspunkt troede man, at menneskets fordøjelsessystem ikke indeholdt de nødvendige bakterier, som skal til for at nedbryde plantefibre. Imidlertid viste det sig, at bakterierne i tyktarmen hos 24 mandlige studerende på Cornell University var ganske gode til at gære/nedbryde de fibre, som findes i en række forskellige frugter og grøntsager. Når de var mest effektive, nedbrød bakterierne så meget som tre fjerdedele af det cellevægsmateriale (fibre), som forsøgspersonerne spiste. Ca. 90% af de flygtige fedtsyrer, som var et resultat af dette, blev afleveret i blodbanen.

Vores undersøgelser har vist, at chimpansens tarm har en slående lighed med menneskets, når det drejer sig om at forarbejde plantefibre. Desuden: hvis andelen af plantefibre forøges (hvilket i naturen sker i form af sæsonbetingede fald i forekomsten af frugter og nye bladskud) - så forøger både chimpanser og mennesker den hastighed, hvormed maden passerer igennem fordøjelsessystemet.

Disse ligheder indikerer, at hvis fødevarekvaliteten i de naturlige omgivelser begynder at aftage, er mennesker og chimpanser evolutionsmæssigt "programmerede" til at reagere ved at forøge fordøjelsessystemets hastighed. Denne reaktion betyder, at en større fødemængde kan forarbejdes i et givet tidsrum; og derved kan det pågældende individ kompensere for den forringede fødevarekvalitet ved dagligt at indtage en større fødevaremængde. (Medicinsk forskning har påvist en anden fordel ved en hurtig "gennemstrømning". Da det forøger tarmenes forarbejdningshastighed, ser plantefibre ud til at modvirke, at kræftfremkaldende stoffer kan ligge og lure så længe i tyktarmen, at de bliver problematiske).

Hvis det menneskelige fordøjelsessystem virkelig har tilpasset sig en planterig, fiberholdig kost, så vil dette bestyrke den ofte fremførte påstand om, at mennesker i moderne højteknologiske samfund spiser for meget raffineret kulhydrat og for få plantefibre. Mine undersøgelser siger ikke noget om, hvor mange fibre, vi behøver. Men i hvert fald er den beskedne mængde, som de fleste af os indtager, meget mindre end det, som vores nærmeste forfædre spiste.

For nylig har mine kolleger og jeg hos vilde aber analyseret de planter, de normalt spiser, for deres indhold af forskellige ting; herunder C-vitamin og pektin. Men regner med, at pektin, som er et særlig letnedbrydelig del af planternes cellevægge, er gavnligt for menneskets helbred. Vores undersøgelser peger på, at vore forfædres kost var yderst rig på C-vitamin og pektin. Igen tør jeg ikke sige noget om, hvorvidt vi bør indtage lige så meget af disse stoffer, som vilde aber gør, men opdagelserne giver i hvert fald stof til eftertanke. (...).