Vegana Nyt 4/96 (1. årgang, nr. 4, december 1996), side 19-20
Fodtøj
Man hører af og til kommentaren: fødderne kan ikke ånde i "plastik"-sko. Sådan var det måske for år tilbage for mennesker med følsomme fødder, men siden opfindelsen af de nye "poromeriske" materialer er det sjældent at høre denne kritik. Dette er ikke overraskende, for i dag er kunstlæder et lige så godt og endda ofte overlegent materiale i forhold til dyrelæder, som bruges til skofremstilling.
Af Eva Batt, The Vegan Society, England
Hygiejne
En fordel ved godt syntetisk læder i forhold til genbrugslæderet - det der kommer fra koen, uden hendes tilladelse og lang tid før hun i øvrigt er færdig med at bruge det - er at det syntetiske læder er immunt overfor svampeangreb og andre former for mikrobiologiske angreb, hvorimod det naturlige ubehandlede læder vil begynde at rådne, hvis det udsættes for en større mængde fodsved.
Den kritiske faktor inden for skokomfort er, hvor meget fugtighed der fordamper fra skoene, når de f.eks. står natten over? Denne tørretid er bestemt ud fra skoens inderbeklædning og materialets evne til at absorbere og fordele fugtigheden sidevers igennem skoen. Fordampningen af fugt kan ske op til tre gange hurtigere i en god kunstlædersko, end igennem en lædersko.
Materialer der kan ånde
Ovenstående er faktisk en misvisende betegnelse, for intet materiale kan "ånde", hvad enten det er et animalsk eller et syntetisk fremstillet materiale. (Brug venligst ikke udtrykket plastik; kunstlæder fortjener ikke den betegnelse mere end nylon og terylen fortjener deres). Vi har fået fortalt fra barnsben at rigtigt læder "ånder", og dette accepterer vi som et faktum, fordi vi ved, at læder engang var levende og derfor havde denne evne. Efter at læderet har gennemgået garvning, imprægnering og er blevet forsålet med et uigennemtrængeligt materiale - sædvanligvis påklæbet med et gummibaseret bindemiddel - er porøsiteten af dette produkt yderst tvivlsom. Overfladebehandling, forstærkninger og pudsemidler er alle med til at nedsætte læderets evne til at "ånde"
Udtrykket "ånder", som i første omgang egentlig var ment som en måde at betegne en porøsitet i læderet på, bliver nu tit og ofte brugt i forbindelse med de bedste kunstlæderkvaliteter, nemlig: de "poromeriske", der alle er fremstillet, så de fremstår som læder udadtil. Overskoen vil være vandskyende, mens underdelen er i stand til at optage fugt. Mere end 30% af kroppens transpiration foregår via fødderne. Derfor er vores fodkomfort en vigtigt ting. Det er lige så vigtigt for god fodhygiejne, at skomaterialet kan "desorbere" eller tørre ud.
Test af sko
I maj 1973 testede det engelske forbrugerblad "Which" 12 forskellige par sko, der var fremstillet af forskellige materialer. Ud af disse 12 par havde 3 par syntetiske såler og overlæder, og ét par var fremstillet helt uden brug af læder. Denne sko (New Town, lavet af John White) viste sig at være fuldt ud lige så god som de andre, uanset hvilket materiale der havde været anvendt, og skoen var endda bedre end de fleste. I denne test var det sko med lædersåler, som klarede sig dårligst.
På overlæderet havde de sko, der var lavet af børstet svineskind, bare pletter efter 3 måneders brug, og andre slags læder var krøllede eller plettede, og der var tillige med en større mængde revner i overlæderet på læderskoene.
Ud af de 3 par, der klarede sig bedst ved testen, var 2 af dem lavet af "poromeriske" materialer. Det var John Whites New Town sko og et par kaldet Super Poromeric Vanguards. I den anden ende af skalaen var det 2 par sko fremstillet helt af læder, som fremstod i den dårligste stand efter 3 måneder.
Konklusion og råd fra Whichs redaktør: "Læder klarer sig generelt ikke så godt som de syntetiske materialer. Poromerisk overlæder holder sig pænt meget længere og er tilmed billigere end læder. Hvis du vil have holdbarhed, så køb sko med syntetiske såler. Undgå læder".
Mange mennesker går faktisk med kunstlædersko uden at være klar over det. Det er ikke nemt at se forskel, men en af de ting, der afslører kunstlæderskoen, er dens lange holdbarhed!
Oversættelse: Jane Wheeler
