Vegana Nyt 4/96 (1. årgang, nr. 4, december 1996), side 7

Alt levende har sin egen værdi

Anmeldelse af Andrew Linzey: Animal Theology, SMC Press, 1994. Artiklen er taget fra Djurenes Rätt 2/96, Nordiska Samfundet Mot Plågsamma Djurförsök

Af Elisabet Peterzén

Andrew Linzey er professor i teologi ved universitet i Nottingham i England, med speciale i dyrenes stilling inden for teologien. Han afviser på det kraftigste den antropocentriske kristendom, som alt for længe har hersket og som hævder at Gud skabte verden for menneskets nytte og fornøjelse. Denne forestilling kommer fra Grækenland via Aristoteles og er blevet udviklet af Thomas Aquinas, som gjorde den til kristent fællesgods. Andrew Linzey er snarere i den helt modsatte grøft. Efter hans mening er alt det skabte et udtryk for Guds kærlighed. Alt levende har sin egen værdi, uafhængigt af mennesket.

Hans bog Animal Theologi er ikke en beskrivelse af, hvordan dyr behandles inden for kristendommen - det er kun alt for let at se - men er en samling filosofiske forelæsninger, som henter sine argumenter fra Bibelen. Mennesket som skabningens herre i første Mosebog kan fortolkes - og er blevet fortolket - på to måder: at mennesket er dyrenes herre og kan gøre som han vil med dem, eller Linzeys opfattelse: at mennesket på grund af sin privilegerede stilling har et særligt ansvar over for sine medskabninger. I sin konsekvens skulle denne opfattelse betyde, at dyr bør tilkendes større hensyn og omtanke end mennesker, på grund af, at dyrene er svagere end mennesket.

Samme ræsonnement kan fremføres med hensyn til f.eks. børn: engang var de forældrenes ejendele, som de fuldt og helt kunne råde over; nu er man enige om, at de har de krav på visse rettigheder, fordi de er svage. Forfatteren er bekendt med, at børn udnyttes og mishandles, men dette er ingen grund til at afvise idealet. I sin yderste konsekvens er Linzeys holdning mere ekstrem og kontroversiel end Peter Singers, som han flere steder polemiserer imod.

Andrew Linzey

I bogens afsluttende del ser forfatteren på, hvordan mennesket på forskellige måder har udøvet sit destruktive herredømme over dyrene. Videnskabelige forsøg på dyr sammenligner han med dyreofringer på videnskabens alter og påpeger, at den eneste man i virkeligheden kan ofre er én selv; alt andet er hykleri.

Til tanken om, at de lidelsesvoldende eksperimenter på dyr kan hjælpe mennesker som lider, tilføjes refleksionen om, at hvis mennesker holdt op med at plage andre mennesker, så ville endnu mere være vundet. Hvis de derudover holdt op med at plage dyrene, ville der ikke være meget tabt. Jagt behandles med særligt henblik på skydeglade præster, og vegetarismen føres frem som et kristent ideal ifølge første Mosebog, 1:29.

Andrew Linzey tager på det allerskarpeste afstand fra genteknologi og -patentering, hvor mennesket i virkeligheden går ind og leger Gud, samtidig med at dyrene udnyttes på en mere brutal måde end nogen sinde tidligere. Som et håb i alt mørket ser han det faktum, at for 200 år siden var slaveri af andre mennesker fuldkomment accepteret inden for kristendommen. Måske kommer der en dag også et vendepunkt i spørgsmålet om at have respekt for dyrene.

Bogen afsluttes med en 30 sider lang og meget interessant litteraturliste.