Vegana Nyt 3/98 (3. årgang, nr. 3, december 1998), side 4-5

Reflektioner over kost og spiritualitet

Er der belæg for, at en vegansk eller vegetarisk livsførelse styrker vores spirituelle liv?

Af Patricia Christensen

Et af de store navne i "The human potential movement" (menneskelig potential bevægelse), Caroline Myss, har sagt, at "Der er mennesker, der sætter lighedstegn mellem det at være vegetar og en spirituel vej. Men det er en diæt, helt enkelt, ikke en spirituel vej"¹.

Hun mener, at det at være vegetar ikke i sig selv har nogen indflydelse på, hvordan vi lever vores liv set ud fra et spirituelt perspektiv. Det er først, når vi ændrer vores adfærd, at der begynder at ske noget. Men er det at ændre sin kost ikke også en ændring i adfærd? Jo, men hvis det "kun" er en ændring i kosten og ikke samtidig en holdningsændring er det ikke nok, hvis vi vil blive mere hele, tolerante, og kærlige mennesker.

Er der forskel, set ud fra et spirituelt synspunkt, mellem vegetarisme og veganisme? Er veganisme i højere grad i stand til at ændre vores adfærd i retning af en mere spirituel livsvej? Helen Eriksen, vores fordragsholder i maj måned, mener ikke, at veganisme er en diæt. Det er en livsstil.²

Hvem har ret? Sandsynligvis dem begge. Hvis vi tror, at fordi vi spiser "rigtigt" – om det så er vegansk, vegetarisk eller makrobiotisk – er den hellige grav vel forvaret, så tror jeg, at vi tager fejl. Hvis vi derimod spiser det vi nu spiser, fordi vi har lyst til det, fordi vi kan lide smagen, fordi vi kan lide den effekt den har på vores krop og sind, fordi vi bliver mere glade, mere spontane, mere ægte – ja, så er vi på den rigtige vej. Og selv om vores egentlige grund til at blive veganer eller vegetar ikke primært var for at undgå at slå dyr ihjel, vil vi gradvis – idet vi ikke længere indtager dødsangsten fra kødet og de tunge, klæbrige energier fra mælk og ost – føle en stigende tilknytning i hjertet til alt levende, og ikke have lyst til at slå nogen skabning ihjel, hvis vi kan undgå det.

Dr Gabriel Cousens, forfatter af bl.a. bogen Spiritual Nutrition and the Rainbow Diet³ – en bog, som jeg stærkt kan anbefale (desværre er den ikke oversat til dansk), siger det sådan: "Den perfekte kost kan ikke engang gøre os 100% raske, for selv om kosten påvirker sindet og ånden, er dens vigtigste virkning i den fysiske krop. Hvis kosten virkelig skal være effektiv, må den være del af et indholdsrigt spirituelt liv, hvori indgår meditation, gode forhold, at elske vore naboer som vores eget selv, og et uafbrudt kærligt samvær med Gud".

Inden for verdensreligionerne er det for det meste de østerlandske – specielt buddhisme – der har været forbundet med en vegetarisk livsvej. Men har det ikke også eksisteret inden for kristendommen? Der står ikke så meget om det i det Nye Testamente – eller gør der? Evangeliet om det fuldkomne liv⁴ beretter om et gammelt evangelium, oprindelig skrevet på aramæisk, der i 1881 kom i hænderne på en engelsk præst, Rev. G.J. Ouseley, efter at have ligget i forvaring i et buddhistisk kloster i Tibet, hvot det var blevet gemt af en mand, som tilhørte essæernes samfund. Det gengiver mange eksempler på, at Jesus anbefalede en vegetarisk kost.

Tegning: Marie Nielsen

Oversættelsesfejl ligger åbenbart til grund for flere mistolkninger af Jesu ord. I forordet til den foromtalte bog gives følgende eksempel. I Matthæus 14. k., v.17-19, står der i Luthers oversættelse, at femtusinde mennesker blev bespist med fem brød og to fisk. "Men i den græske original står intet om 'fisk'. Der tales om brød og om 'opsom', som betyder efterret (som for det meste bestod af fersken eller tørrede frugter, af oliven og nødder og kun i undtagelsstilfælde – ved havet eller ved søerne – af fisk). Luther gengav ikke det rigtige ord, men bed mærke i den mulighed, som var den mest usandsynlige, og fastslog den i sin oversættelse som et faktum." (Det er interessant, at den samme fejl også blev begået mod Sokrates. Ved diskussioner om hans ernæring er samme ord 'opsom' blevet oversat med ordet fisk, trods det at man fra tilforladelige kilder ved, at Sokrates levede rent vegetarisk³).

Der er blevet fundet flere andre ældgamle evangeliefragmenter gemt rundt omkring i verden i klostre og kirkebiblioteker, bl.a. i Vatikanet, som indeholder glemte urtekster. Disse fragmenter er meget ældre end de kendte evangelier, som er indholdt i Det Nye Testamente. Det interessante er, at flere af dem indeholder tekst, som stemmer overens med teksten i det af Ouseley oversatte Evangeliet om det fuldkomne liv, men som mangler helt i de kendte evangelier, inkl. Jesus' fordømmelse af dyreofre og kødføde.

Nogle af disse tekster tyder stærkt på, at Jesus tilhørte essæernes samfund. Essæerne var af etiske og fysiologiske grunde strenge vegetarer. I kapitel 32 i Ouseley's bog står der, at Jesus sagde til sine disciple: "Jeg ernærer mig kun af træernes frugter og af planter……I, som tror på mig og er mine disciple, I skal også kun ernære jer af denne og lignende føde, for gennem den giver ånden menneskene liv, helbredelse og sundhed."

Så der er en del, der tyder på, at der også i kristendommen findes opmuntring til at følge en vegansk eller vegetarisk livsstil – hvis vi ved det forstår at leve i samhørighed med alt levende. En god bekræftelse på denne årstid, når vi skal til at fejre Jesu fødsel.

Kilder:

¹Interview i Kindred Spirit, Autumn 1998

²Vegana Nyt 2/98

³Cousens, Gabriel, M.D. Spiritual Nutrition and the Rainbow Diet. Cassandra Press, San Rafael, CA, 1986

⁴Ouseley, G.J. Rev. (på dansk ved Erna Frislev). Evangeliet om Det Fuldkomne Liv eller De Tolv Helliges Evangelium. Strubes Forlag, 1996.