Vegana Nyt 3/98 (3. årgang, nr. 3, december 1998), side 15-18

En duft af muld.

Læs om Biokol, et 100% vegansk og økologisk gartneri, og mærk en anderledes verden!

Tekst og fotos: Ellen Schmidt

En weekend i september havde Vegana – Danmarks Veganerforening arrangeret en tur til Biokol, som ligger på Ærø. Vi drog 4 mennesker af sted med tog, bus og færge og nåede midt på en fredag aften den lille gård Biokol.

Her blev vi budt på Niels´ velsmagende veganske gulerodsboller og en dejlig mild te lavet af urter fra det frodige gartneri.

Biokol

Niels har siden 1995 levet og arbejdet på Biokol. I 1996 overtog Niels og Johanna gården efter Harry Kortsen, som startede Biokol som et vegansk gartneri for 30 år siden. For tiden er Johanna ved at sælge sin andel af gården. [Læs om Harry Kortsen i Vegana Nyt 2/96].

Og hvad betyder så Biokol?, spurgte jeg Niels. Det er meget enkelt: Biologisk Kollektiv. Det står også i et af de små hæfter, som Harry har udgivet. Harry Kortsen havde et helhedssyn som han søgte at omsætte i praksis på Biokol. Det gav sig udslag i et yderst ressourcebesparende, miljøvenligt og i levevis beskedent gartneri, som Niels forsøger at videreføre i samme ånd. Konkret betyder det bl.a., at alle frugter og grøntsager sælges lokalt på Ærø. Der kommer mennesker til gården og køber, og næsten hver dag cykler Niels de 4 km ind til Marstal med ladet på Long-John´en fyldt med grøntsager til helsekostbutikken. Der er altså ingen bekostelig og forurenende transport på det økologiske frugt og grønt fra Biokol.

Hvad betyder det, at det er et vegansk gartneri? Er alle gartnerier da ikke det?, er der flere, der har spurgt mig. Nej! Et vegansk gartneri betyder, at man dyrker uden husdyrgødning. Så vidt vi ved, findes der kun Biokol i Danmark. Det falder jo helt i tråd med veganeres ønske om at leve uden at slå dyr ihjel. Jamen, man slår da ikke køerne og grisene ihjel, fordi man bruger deres urin og fækalier?

Nej, ikke direkte. Men for at få så store mængder af husdyrgødning, som der bruges i gartnerier – også de økologiske – så er det nødvendigt at have husdyr, altså at have kvæg- og grisebesætninger. Da jeg ikke har mødt nogen, som lader deres køer og grise dø af ælde – som de gør i Indien – så bliver de altså slagtet. Hvis vores mad skal være helt vegansk, uden spor af dyr i, skal vi have nogle veganske gartnerier. Man holder selvfølgelig ikke dyrene for at få deres fækalier; man holder dem for at få deres kød og mælk; og fækalierne følger jo så med. Men det er blevet en indgroet forestilling, at man ikke kan dyrke uden husdyrgødning, hvad Biokol er et levende og livskraftigt eksempel på, at man absolut kan uden problemer.

Harry Kortsen skriver, at den megen husdyrgødning, der bruges, er for "tung" for jorden og afgrøderne.

Hvad gør man da i stedet for? Ja, man bruger kompost – der er jo store mængder af organiske affaldsstoffer på et gartneri, og man bruger grøngødning. Dvs. at på den del af jorden, hvor man ikke dyrker frugt og grøntsager dette år, sår man forskellige græsser, f.eks. kløvergræs, og/eller bælgsæd, f.eks. ærter; lupin er også en god grøngødning. Det fælles ved disse afgrøder er, at der er meget kvælstof i. Når afgrøden står kraftigt, snittes den og pløjes ned om efteråret, så den lige netop er dækket af jorden; herved blandes den med de øverste lag af mulden. Endelig kan man bruge tang, når man bor tæt nok på kysten, som Biokol gør.

Tangen samles i efteråret og evt. i løbet af vinteren. I foråret køres den ud på jorden, ligesom den øvrige kompost.

Vi fik hvert et værelse i det lave, hvidkalkede stuehus fra 1863, som næsten ikke er moderniseret; og roen sænkede sig, som den kun kan gøre et sted, hvor man ingen biler hører i det fjerne.

Næste formiddag, efter at Niels havde været af sted på Long-John´en til Marstal, og vi byboere havde fået lov til at sove længe, viste Niels os rundt på Biokol. Vi blev alle udstyret med gummistøvler, som ingen af os selvfølgelig havde tænkt på at tage med hjemmefra. Græsset var stadig lidt vådt efter nattens regn, selvom der nu var fin, mild septemberluft.

Vi gik gennem den gamle lave kostald, hvor kobåsene var taget ned, men i cementgulvet findes stadig de gamle, smalle møg-render.

Vi gik om bag ved stalden, hvor der ligger en kompostdynge, delt op i tre, alt efter fra hvilke grøntsager komposten er. Her omme bag ved gården er brændeskuret, hvor der mellem to bærende bjælker, altså mellem to fag, som det hedder, er fyldt med kløvet brænde; i næste fag står bl.a. trillebøren med avner fra hørfrø. Ind over skuret vokser en stor hyld, hvad der også gør op ad det lille hus, som nogle kollektivister byggede til sauna, men som nu bliver brugt til opbevaringsrum til urtepotter. Der står et par hyld mere, som er fyldt med sorte klaser af hyldebær, og brændenælderne vokser frodigt. Den gamle firhjulede kassevogn, som kan spændes efter traktoren, er også fyldt med avner fra hørfrø. Det bliver også brugt som gødning. Efter dette lidt rodede "omme bagved" kommer den lille æbleplantage med gamle træer, højt græs og grenene tyngede af smukke røde æbler.

Rejseholdet

Vi går gennem læhegnet og ind på den første mark, hvor der står tre fine grønne persillerækker. "Hjulhakken", som Niels bruger næsten dagligt til at løsne ukrudtet mellem rækkerne, står parat, og vi får lov at prøve den. Det er ikke så nemt, som det ser ud til, når Niels går med den. Her står også fine, store bindesalat-hoveder, hvilke jeg aldrig havde hørt om. De krusede grønkål står kraftigt i et par lange rækker. To lange rækker af gule blomstrende jordskokker står lidt længere henne. På denne tid er der jo høstet meget, så på det meste af marken kan vi kun se, at der har været afgrøder, fordi der ligger rester af kålblade, løgtoppe m.m.

I den anden ende af marken står porrerne ranke mellem fantastiske røde beder – ja, røde beder, ikke rødbeder. Røde beder er som sølvbeder, altså hvor sølvbederne har en hvid stilk, har de røde beder en klar, dyb rød stilk, og den røde farve forgrener sig op i det store grønne blad.

Der står nogle krydderurter, bl.a. koriander med sine hvide blomstrende skærme, og den smager helt anderledes, når den er frisk, end den tørrede vi kender fra butikkerne. Ved siden af står nogle meterhøje – som koriander også er – blå honningurt, og humlebierne brummer fredsommeligt i dem.

Niels

Vi går tilbage mod gården. I den anden ende af marken ligger en 2-3 m lang bunke af tang, nogle meterlange løg- og porrestilke med store blomstrende "bolde" på, som ligger ind over tangbunken. Vi går gennem det høje læhegn, hvor Niels til efteråret skal fælde et træ, der vokser ind i de elektriske ledninger. Han saver den op med håndkraft – så den giver dobbeltvarme, som man siger. Mens vi har gået rundt på marken, tog Niels en le og slog det høje græs i skellet ind til naboen. Jo, der er meget håndarbejde på et økologisk gartneri.

Bagved laden står et halvtag med løg til tørre. Det ser ud til at have været et hus, men murene er væk. Det skrå tag er der, og de kraftige murede hjørner, og bærestolperne i midten. Man kan se, der har været en dør, og et sted sidder en lille rusten jernvinduesramme. Huset er gravet godt og vel en halv meter ned i jorden, og der er bjælker på tværs i jordplan. Her står kasser fyldt med løg, der ligger til tørre; og i dette tørrehus får de både luft nedefra og oppefra.

Vi går ind og finder frokosten frem. En af os plukker friske urter til teen, bl.a. de store, runde bløde blade fra de dunede tallerkensmækkere, der kravler omkring drivhuset ude i haven.

Efter et par timers pause tager vi gummistøvlerne og regnfrakker på, der er en ganske stille regn. Niels finder en cykel til os hver. Jo, vi kan godt fornemme, der har været kollektiv her engang, der er mange par gummistøvler og regnfrakker. Vi cykler hen ad den smalle asfaltvej, på Long-John´en har Niels fire store spande. Vi skal ned i kartoffelmarken, og vi kan jo godt arbejde lidt for føden – det plejer man at gøre, når man kommer her. Det er også kun en lille tak, eftersom Niels' venlighed og gæstfrihed er stor.

Vi cykler ca. en km, den sidste halve km ad en hullet markvej. Her ligger det meste af Biokols 20 tdr. land jord. Vi kommer forbi et par brakmarker – dvs. de har ligget urørte i år. Der ligger et par stubmarker, der har været lupin. Hørfrø har der også været. Et par tønder land ligger som eng. Til sidst kommer vi ned til kartoffelmarken. Halvdelen er taget op. Vi går op midt på marken, som er omkranset af høje træer; til den ene side kan man skimte vandet ud over strandengen, som ligger næst efter marken. Her står en firetandet greb, og Niels har en med hjemmefra. To af os løsner kartoflerne, og de to andre tager dem op med de bare fingre. Det tager ikke så lang tid at fylde de fire 20-kg´s spande. Nogle gange var det dog lidt svært for os uøvede at finde de visne kartoffeltoppe – de visner jo, og så er kartoflerne klar til at blive gravet op. Indimellem opgravningen standser vi op, snakker og ser på kartoflerne; nogle har meget skurv. De har taget skade af den kolde og til tider fugtige sommer. Skurven sidder kun i skrællen, så de kan sagtens spises og sælges. De mest medtagne bliver dog hakket til kompost.

Løg

På hjemturen cykler vi en tur ned til stranden, hvor vi kan se over bugten til Ærøskøbing. Hvis vi var friske, kunne vi gå langs strandkanten ind til Ærøskøbing, når vi skal hjem. Og vi kommer forbi et par tønder land ung skov, som Harry og en hollandsk kvinde plantede sidst i 1980-erne og begyndelsen af 1990-erne.

Til middagsmaden er jeg ude at plukke hyldebær i hegnet, mens de andre står og skrubber grøntsager. Det er en dejlig middag, kun lavet af grøntsager.

Aftenen går med snak, kortspil ("500"), lidt vindrikning og mere te-drikning.

Søndag formiddag er jeg ude og fotografere, prøver på at fange atmosfæren på gartneriet. Mændene går over på det gamle halmloft, hvor gulvet nu er dækket af frø. De skal rives igennem, det sker flere gange dagligt, sådan at de kan tørre. Biokol dyrker mange frø selv, fordi det er dyrt at købe frø. Biokol er også medlem af Frøsamlerforeningen, som samler og udveksler gamle og sjældne frø. Senere går de nedenunder og sorterer de opgravede kartofler i små dynger på gulvet. De bliver dækket over af gamle tæpper, for at holde sollyset ude. Når frosten kommer, dækkes de af flere lag tæpper.

Jeg går ud i den gamle godt opgroede have, hvor der også er plads til eksperimenter, f.eks. et par rækker med sojabønner! Uden for drivhuset står et stort figentræ med figner på, og inde i drivhuset er der bl.a. flere forskellige slags tomater; i den bageste afdeling er der vindruer. Da jeg kommer tilbage sidder de på staldgulvet og ryster hvedekerner ud af aksene, sådan at der er såsæd til næste år.

Hjulhakke

Vi går ind og spiser frokost. Læser lidt i de blade, som Harry skrev. Der ligger også en liste fra V.H.H., Vi Hjælper Hinanden. Det er en fortegnelse over små økologiske landbrug og gartnerier eller privatpersoner, hvor man kan komme og hjælpe til 3-4 timer om dagen mod kost og logi. Desværre er der kun Biokol, der er vegansk, men der er også andre spændende steder. Listen kan fås ved henvendelse til

VHH – DK
Inga Nielsen
Åsenvej 35
9881 Bindslev

Der findes tilsvarende lister fra andre lande. Biokol er også med i listen. Og der er god brug for arbejdskraften, selvfølgelig mest i foråret og sommeren.

Men lige nu handler det om, at den ene andel af gartneriet er ved at blive solgt til flere personer, således at Biokols menneskelige og økonomiske ressourcer udvides. Vegana ønsker også at kunne støtte Biokol, det er jo virkelig oplagt at gøre det – men vi har desværre vores gamle problem: kun økonomi til at udgive bladene.

Forhåbentlig bliver der fundet nok mennesker til at købe, sådan at Biokol kan fortsætte. Det vil være et tab, hvis Danmarks eneste veganske gartneri lukker, grundlaget for at være veganer.

Det er blevet midt på eftermiddagen, og vi skal pakke vore rygsække. Det er blevet tid til at vende hjem Vi rejser tankefulde af sted, med mættede sanser, og duftene af jord, frugt og efterårsluft i vore kroppe.