Vegana Nyt 3/98 (3. årgang, nr. 3, december 1998), forskellige sider
Julemad, ris à l'amande
En nem opskrift på ris à l'amande til juledessert er følgende:
Kog grødris i en blanding af vand og sojamælk tilsat ægte vanille, og rør lidt rørsukker, majssirup eller ahornsirup i til sidst. Tilsæt hakkede, smuttede mandler (glem ikke én hel!). Risen bliver dejligt cremet og kan sagtens serveres som den er, men hvis du vil have ekstra guf, så bland noget sojafløde i (f.eks. Provamel Soya Cuisine). Sojafløden kan piskes, og det giver en god virkning.
pc & es
www.vegana.dk
I Vegana kunne vi godt tænke os at få vores eget domænenavn, så vores internetadresse ville blive http://www.vegana.dk i stedet for den nuværende, som er http://home9.inet.tele.dk/ned/vegana. Hvis vi køber vores egen adresse, så vil vi altid kunne bruge den (også på vores brevpapir osv.), uanset hvor (dvs. hos hvilken internetudbyder) vi rent fysisk har vores materiale liggende. Købet af eget domænenavn koster 1000 kr., men foreningen fattes penge.
Så hvis du går rundt med en tro på Veganas glorværdige fremtid på Internettet og har lyst til at give en skærv til www.vegana.dk -projektet, så send en check eller indbetal pengene på vores postgiro 140 27 57, under mærket "Domænenavn". Undertegnede har allerede doneret 200 kr., så nu mangler der kun de sidste 800!
tt
Solsikke autoritet og formål
Vegana's logo, solsikkeblomsten, er måske ikke tilfældigt valgt. I julinummeret af Nyt Aspekt, i en artikel om blomstermedicin, skulle solsikkens energi have følgende potentiale: "at blive sin egen højeste autoritet. At finde og følge sit livs formål kompromisløst". Det er jo et stærkt symbol på alt det, som Vegana står for (udover, at vi ikke står i vejen for at indgå kompromis, når det er nødvendigt!).
pc
Vegetarkæde
Der er ved at blive etableret en ny kæde af vegetar-spisesteder. Der er allerede kommet en i Malmö og to i Stockholm. Og der planlægges, at der i alt skal komme 100 inden for de næste fem år i Vesteuropa og USA. De har en hjemmeside: www.meaning-green. com, hvor man bl.a. se retterne i farver og hvad de koster.

Foredragskreds
Vi vil gerne lave en kreds eller et udvalg til at arrangere foredrag og kurser. Når man er fem personer og registreret i kommunen, stiller kommunen gratis lokaler til rådighed.
At være fem til dette arbejde vil betyde, at vi kan arrangere flere foredrag, og måske også begynde at arrangere kurser.
Vi er foreløbig to i "kredsen". Vi søger derfor tre mere. Tre, som evt. har ideer, lyst til at tage kontakt til foredragsholdere, og til at arrangere. Vi ser frem til at høre fra jer!

Rettelse 1
I det sidste nummer af bladet (2/98) på side 11 opstod der en fejl i den sidste tekstboks. Der stod, at " søerne i en efterfølgende periode gives antibiotika ". Der skulle selvfølgelig have stået " . smågrisene i en efterfølgende periode gives antibiotika " (som der i øvrigt fremgår af selve teksten).
pc
Rettelse 2
Vegana beklager, at der ikke var overensstemmelse mellem omtalen i Vegana Nyt af Anders Høis foredrag, og det faktiske indhold af foredraget. Det skyldtes en misforståelse mellem Anders Høi og bestyrelsen.
es

Grædende bisonokse
Det var en ganske almindelig dag på et slagteri i Hong Kong indtil en bisonokse, der skulle slagtes, pludselig faldt på knæ og begyndte at græde! Folk tror, dyr ikke græder, men dette dyr græd som en baby, sagde Billy Fong til reportere i Hong Kong. Vi stod efterhånden 10 mænd, der alle lever af at slagte, og var så bevægede, at ingen af os kunne nænne at dræbe den. Vi besluttede at samle penge sammen og købe den fri for at forære den til et nærliggende buddhist-tempel, hvor den kunne leve i fred resten at sit liv. Dyret ville ikke lade sig flytte, før vi havde lovet at spare dens liv. Så rejste den sig og fulgte med os. Det er sandt, selvom det lyder mærkeligt. Det var, som om det store dyr forstod hvert et ord, vi sagde.
For nogle af slagteriarbejderne blev oplevelsen et vendepunkt. Tre mænd sagde op, de ville aldrig kunne slå dyr ihjel mere. De vil altid huske bisonen med tårerne løbende fra de store, bedrøvede øjne, slutter Mr. Fong.
Kilde: Vegetarian Resource Center og Nyt Aspekt
pc
Aktivitetskalenderen
Årets julefrokost i MBF
Lørdag d. 5/12 1998. Festen er for alle makrobiotisk interesserede, så måske har I en ven eller veninde, der har lyst til at smage makrobiotisk julemad?!
Vi vil samles omkring den lækreste julebuffet, gløgg og juleknas og alt hvad et makro-jule-hjerte begærer!! Du skal medbringe en ret til buffeten, en indpakket gave til ca. 10 kr. (til gave-bytte-leg) og et symbolsk beløb til dækning af diverse udgifter til servietter mv. Beløbets størrelse samt nærmere information om tidspunkt og sted kan du se på et opslag senere på efteråret i foreningen. Tilmelding kan ske til Hanne på tlf. 35 83 66 76, der også vil stå for koordinering af retterne til buffeten.
På tur i heksens urtehave
Tag med i skoven og oplev naturens egen medicin. Pluk og lær at bruge planterne. Foredrag i skoven ved Mette Hamann.
Det bliver i maj, og præcis dato og sted oplyses i næste nummer af Vegana Nyt.

Vegansk vin
Du kan bestille veganske og (nogle) økologiske vine hos Ida & Chris, se nedenfor.
Julemarked i Stillinge
Lørdag fra 10-17, d. 28/11, 5/12, 12/12 og 19/12. Kom til julemarked hos Ida & Chris. Besøg de arbejdende værksteder med kunstmalere. Se hvordan man laver juledekorationer og perleblomster.
Vi kan tilbyde dig et stort udvalg i økologiske julegodter. Nyd godterne her eller tag dem med hjem til juledagene. Vi byder dig naturligvis også på varm glögg, kaffe og kakao.
"Den cypriotiske Stue" har åbent hver torsdag-fredag 14-19 og lørdag-søndag 10-17. Her kan du smage vore mange vine og se det store udvalg i håndlavet keramik og håndflettede kurve fra Cypern. Sammensæt din egen gavekurv.
Køb vin, godter og gaver her. Gangbesværede er velkomne. Kør lige til døren.
Generalforsamling
Fredag d. 26/2 1999 holder Vegana ordinær generalforsamling. Mød op og sæt dit præg på Vegana!
Vi sender brev ud med dagsorden, tidspunkt og sted, men sæt allerede nu kryds i kalenderen!
Vegansk julefrokost
Søndag d. 6/12 1998 kl. 13. Vi laver en sammenskudsjulefrokost, så alle medbringer en ret til 3-4 personer og egne drikkevarer, uanset om det er druesaft eller vin. Vand og te fås af værten.
Medbring gerne en historie og/eller digt; sange (i kopier) der kan synges; musikinstrumenter. Højst 12 personer.
Tilmelding til Ellen, 32 95 08 01. Sted oplyses ved tilmelding.
Heksens urtehave
Fredag d. 12/2 1999 kl. 19.30 har Vegana arrangeret et foredrag ved Mette Hamann. Det bliver i Valby Medborgerhus, Valgårdsvej 4, 2500 Valby, på 1. sal. Vi gennemgår de vilde lægeplanter, som året rundt kan findes i skoven. Levende fortalt, og krydret med billeder. Entré 30 kr., medlemmer 10 kr. Inkl. te/kaffe og frugt eller kage.
Læs om Mette Hamann på side 18.
Vegetarisk nytårsfrokost
Vegetarernes traditionsrige Nytårsfrokost holdes søndag, d. 17. januar 1999 kl. 13. Der vil igen i år være veganske retter. Michael Pedersen vil holde foredrag om økologi, og der vil være diverse underholdning. Stedet er ikke besluttet endnu. Tilmelding til Wagner Gregersen i Dansk Vegetarforening, 70 22 40 01.
Det kommer til at koste ca. 100-120 kroner