Vegana Nyt 3/97 (2. årgang, nr. 3, december 1997), side 9-10
Sundhedsbrevkassen: Tema om morgengrød
Efter inspiration af Ellens brev (se nedenfor), skriver jeg denne gang om grød som morgenmad, som jeg anser for dagens vigtigste måltid. Jeg tror, mange mennesker, ville have meget mere energi og livslyst, hvis de startede dagen med en godt solidt morgenmåltid.
Af Hanne Kirstein
Oplysning om specielle madvarer er i dette nummer: Søde ris, hampfrø og umeboshiblommer.
Og så er der lidt til den søde juletand — et par opskrifter på konfekt.
Men først kommer Ellens brev.
"Kære Hanne
Jeg har i 12 år spist grød af hel hirse, boghvede og majsgryn. Ca. 1/4 dl hirse + boghvede, lidt majsgryn og gule hørfrø, da de fandtes. Jeg blev dog træt af hørfrø og majsgryn og kommer nogle gange hel havre i. De sidste måneder har jeg indimellem spist hele korn, rug, hvede, byg, spelt og emner. På det sidste har jeg blandet de hele korn med hirse.
Igennem nogen tid har jeg blandet grøden med 1 spsk. canadisk ahornsirup og 1 spsk. tidselolie. I øjeblikket bruger jeg dog ikke ahornsirup, da jeg har candida. I stedet 1 spsk. solsikkekerner, 3-4 iblødlagte mandler eller 1 spsk. græskarkerner.
Efter anvisning fra Anne-Vibeke Bendix´s bog Mad i balance har jeg i en periode brugt enten hvedekim eller gærflager. Jeg kom det på råt, efter at have kogt kornene. Ingen af delene kan jeg lide og er holdt op med det. Kan jeg bruge noget andet i stedet? Er det overhovedet nødvendigt?
I denne tid bruger jeg også revet æble, frisk ingefær og en umeboshiblomme. I perioder tørret frugt. For nylig brugte jeg hampefrø — er det en god idé?
Kan du fortælle mig om andre måder, at lave morgengrød på?
Venlig hilsen Ellen"
Hanne Kirstein
Kære Ellen,
Som sagt er morgenmaden meget grundlæggende for vores ve og vel, og du har eksperimenteret en del, hvilket nærmest er nødvendigt for at undgå at blive træt af at spise grød.
Udover at skifte mellem forskellige kornsorter er det godt at skifte mellem hele korn, knækket korn, grove og fine flager.
Personligt undgår jeg hel hvede, fordi det er svært at fordøje, men er det dét man kan lide, er det bedre end f.eks. at spise rundstykker. Spelt og Emner kan de fleste klare, selvom det er hvede. Det er fordi de stammer tilbage fra urhvede, så sammensætning og kvalitet er helt anderledes.
Hirse og boghvede er fine korn, da de er fri for gluten, som mange er overfølsomme overfor. Er man ikke det, er de fine at blande med andre korn, som du gør.
Her kommer en liste over de kornsorter, jeg har god erfaring med at bruge i grøden:
Hele korn:
Søde ris indeholder mere protein og fedt end almindelig ris — ligesom havre. Søde ris er rigtig god til syge, svage, dem der har svært ved at tage på, og så fremmer det mælkeproduktionen hos ammende.
Søde ris koges som almindelige ris, de er dog lidt klistrede.
Jeg holder meget af, at blande 75% ris / 25% søde ris; det giver en dejlig og "rig" grød. En anden dejlig blanding er 40-50% ris / 25 % søde ris / 25-35 % hel hirse.
Flager er generelt nemmere at fordøje, så når man bruger firkornsblanding, med hvede, er min erfaring, at det går fint.
Flager:
Hirse kan selvfølgelig også bruges som flager, men de er svære at få uden de er blevet harske — så vær opmærksom på det.
Vil du gerne have en let grød i en periode, kan den koges på risflager eller fine havregryn.
En lidt rigere grød får du af grove havreflager. En let grød af hele korn får du ved at koge quinua, evt. blande quinua med hel hirse.
En grov grød fås ved at koge hele korn.
På den måde kan grød varieres i det uendelige.
Den hurtige og nemme løsning
Når jeg skal gøre det nemt, stiller jeg 1 dl grove eller fine havregryn i blød med 2½-3 dl vand — evt. med rosiner eller lidt hakket abrikos natten over. Inden jeg går i bad / på badeværelset sættes grøden i kog — uden at røre.
Jeg skruer ned, så grøden står og simrer.
Når jeg er færdig på badeværelset, kommer jeg salt i grøden, rører rundt, slukker og lader gryden stå. Jeg tager tøj på, og grøden er parat til at blive spist.
Hampfrø er fine at bruge på grød, da de indeholder gode olier og næringsstoffer.
Da der lige har været en artikel i Nyt Aspekt, har jeg valgt at citere den artikel, da den beskriver hampfrøs værdier meget fint:
Hampfrøolien er et ældgammelt ayurvedisk middel. Den er rig på protein og har det største indhold af essentielle fedtsyrer, der bl.a. har indflydelse på vækst, vitalitet og mental fleksibilitet.
Hampfrøolien er specielt rig på både omega-3 og omega-6 fedtsyrer, der bl.a. hindrer åreforkalkning og sænker kolesteroltallet. Disse fedtsyrer som kroppen ikke selv kan producerer, er byggesten i vores immunforsvar, og meget tyder på, at en jævnlig doseis af dem er det bedste forsvar mod sygdomme som aids, kræft og tuberkulose.
(Citat fra bladet Nyt Aspekt, november 1997, s. 5 ff.)
Det er godt, at du undgår ahornsirup, så længe du har candida i udbrud. Candida elsker sukker, alkohol, eddike og søde ting i det hele taget. Derfor skal du også passe på med tørret frugt. Hvis du vil have lidt, skal det ligge i blød og koge med i grøden.
Den bedste frugt for dig lige nu er æble, banan og pære, som du fint kan komme lidt af i grøden.
Mon du kender Eva Lydeking´s bog "Har DU svamp"? Den er meget inspirerende og har mange opskrifter.
Ingefær er alle tiders. Det er blandt andet betændelseshæmmende og sætter blodomløbet i gang.
I et senere Vegana Nyt vil jeg skrive noget mere om ingefær og hvad man kan bruge det til og for.
Når du har taget hvedekim og gærflager, har du bl.a. fået et ekstra proteintilskud, som kan være godt for personer, der har svært ved at holde mætheden og blodsukkerbalancen. Hvis du har brug for ekstra protein, kan du bruge 1-1½ dl usødet sojamælk i stedet.
Tidselolie eller solsikkeolie burde vi alle sammen have lidt af hver dag, så bliv endelig ved med det. Fedtstoffer vil også blive et tema i et senere nummer af bladet.
Solsikkekerner, græskarkerner eller mandler er for mig en fast del af morgengrøden og en god kilde til gode mineraler og fedtstoffer.
Sesamfrø er også gode - de er bl.a. meget rige på jern.
Du kan evt. blende kernerne og blande lidt vand/sojamælk/ rismælk i. Du kan bruge det som "mælk" eller blende lidt frugt med, og du får en cremet masse.
Umeboshiblommer
Til slut vil jeg fortælle lidt om et af vidundermidlerne indenfor makrobiotikken:
Umeboshiblommer som man fint kan komme i grøden. Dog er en hel blomme om dagen igennem længere tid lige i overkanten. Man kan gøre det i 2-4 uger, ellers må ½ være passende.
Umeboshiblommer er sure og salte japanske blommer, som mælkesyregæres med salt og shisoblade — bladene farver blommerne rødbrune.
Umeboshiblommer er meget basedannende og sammentrækkende.
De har mange medicinske virkninger fx. på træthed, hovedpine, neutraliserende virkning efter sukker, for meget mad, søsyge, balancerer fordøjelsesproblemer, manglende appetit, styrker immunforsvaret, hjælper ved madforgiftning, forkølelse, influenza, graviditetskvalme, dårlig ånde, tømmermænd......
Blommerne kan moses med en gaffel og drikkes med kogende vand eller i tre-årste (Bancha eller Kukicha te).
Man kan bruge den i dressinger, koge den med i korn, eller bruge den som smag, hvor man har lyst.
Umeboshipuré lavet af "andenklasses" umeboshiblommer. Bruges som umeboshiblommer.
Umeboshieddike (umesu) er rød, sur og salt saft fra fremstillingen af umeboshiblommer. Kan bruges som eddike, men er ikke eddike og er derfor meget mere skånsom for kroppen, specielt for nyrerne.