Vegana Nyt 3/97 (2. årgang, nr. 3, december 1997), side 26

B12-vitamin - hvor får vi det fra

Af Patricia Christensen

Det er svært at blive klog på, hvad der er de bedste vegetariske kilder til dette livsvigtige vitamin. I mange år har vi hørt, at det findes i tang og fermenterede sojaprodukter som miso og tamari. Nu viser nyere undersøgelser af disse madvarer, at det meste af, hvad man tidligere troede var B12 vitamin, i virkelighed er nogle kemiske analoger (stoffer der ligner vitaminet) som kroppen ikke kan bruge. Dårlig nyhed, tænker vi måske. Men lad os se lidt på, hvor B12 vitamin ellers kan forekomme.

Alfred Vogel påstår i sin bog Den lille doktor1, at grønne krydderurter, især persille og karse, indeholder meget B12 vitamin. Og at han selv altid havde udmærkede blodværdier, selvom han havde været vegetar i 45 år (han blev som bekendt over 90 år gammel).

I bogen Grøn mad fra skov og eng uden mælk, smør og ost2 af Ingrid Stén, nævner forfatteren også persille som en B12-vitaminkilde udover mælkesyrede grønsager og spirer. Dog, set i lys af de seneste undersøgelser, ser det ud til, at mælkesyrede grønsager, ligesom fermenterede sojaprodukter, kun indeholder meget lidt ægte B12 vitamin og mest analoger.

Den fremragende bog, Vegan Nutrition3af Gill Langley (desværre ikke oversat til dansk, men er i øvrigt ved at blive oversat til tysk) har detaljeret information om emnet, inkl. de seneste videnskabelige undersøgelser. En oversættelse af det relevante kapitel bringes i et senere nummer af Vegana Nyt. Her vil jeg nøjes med at fortælle om en meget interessant observation.

B12 vitamin produceres af bakterier, der lever i jorden og måske i vores tarmsystem. Grønsager indeholder ikke vitaminet undtagen hvis de er kontamineret med disse bakterier fra jorden. Måske får veganere, som spiser grønsager, der er skyllede, men ikke renset fuldstændigt for jord, derigennem nyttige mængder af B12 vitamin. Måske var det på denne måde, at Vogel og andre fik de mængder, de havde brug for. En undersøgelse fra 1950erne af en gruppe iranske veganere, der ikke havde B12-mangel, viste, at de dyrkede deres grønsager i gødning indeholdende menneske-afføring og kun skyllede dem ganske let.

Er vores overdrevne angst for bakterier, der har ført til udvikling af nærmest desinficerede grønsager i supermarkedets plastposer, i virkelighed en af grundene til, at vi nu har mere svært ved at få dette vitamin uden at ty til kosttilskud?

Grøn mad fra skov og eng2 nævner også en interessant undersøgelse af svenske veganere, der viste, at selv om deres daglige B12-indtag var meget lavt, manglede de ikke vitaminet. Det vil være spændende, hvis fremtidige undersøgelser viser, at jo mere vi renser ud i vore tarme og opbygger vores immunsystem ved at spise ren plantekost, jo mere bliver vi i stand til selv at producere de vitaminer og andre stoffer, som vi har brug for. Sådan tror jeg det hænger sammen, men det vil tiden vise.

Vegan Nutrition3 minder os i øvrigt om, at vi kun behøver minimale mængder af B12-vitamin, at det oplagres i leveren,så det ikke er nødvendigt med daglig tilførsel, og at B12-mangel hos voksne veganere er sjældent: kun ca. 15 tilfælde har været rapporteret i medicinske tidsskrifter i hele verden siden 1980erne. Dog er en mangel på vitaminet alvorlig, specielt for børn. Så selv om der kun er rapporteret 10 tilfælde af alvorlig B12 -mangel hos børn af veganske mødre siden slutningen af 1970erne, anbefaler bogens forfatter vordende mødre at tage et B12 tilskud eller spise madvarer med tilsat B12 (f.eks. Marmite gærekstrakt, der også findes i Danmark, eller visse former for ølgær) under graviditeten og mens de ammer.

Referencer

  1. Vogel, A. Den lille doktor. Forlaget Sund og Rask, Skive, 1992.
  2. Stén, I. Grøn mad fra skov og eng uden mælk, smør og ost. Lindhardt og Ringhof, 1980.
  3. Langley, G. Vegan Nutrition. 2nd ed. The Vegan Society, UK, 1995.

[Se også Vegana Nyt 3/96, s. 5ff]