Vegana Nyt 3/96 (1. årgang, nr. 3, august 1996), side 21-25
Økologi og veganisme, del III
Denne tredje og sidste del af serien om økologi og veganisme indeholder en række praktiske råd til den, som godt kunne tænke sig at leve mere økologisk eller "bæredygtigt". I artiklen tages der fat på en række praktiske ting vedrørende økologisk levevis. Hvad dækker de forskellige mærker for eksempel over? Og hvad f.eks. med økologisk kød? Er det overhovedet økologisk eller hvad?
Af Luca Arceri
Tænk globalt - sådan lød opfordringen i første del af serien. I den anden del af artiklen var budskabet, at så galt kan det gå, hvis du ikke gør det. Nu er vi endelig kommet til det tredje og afgørende: hvad kan vi gøre ved miljøproblemerne?
Svaret kunne sagtens lyde meget enkelt: lev et bæredygtigt liv; et liv som du, de andre, dyrene og naturen kan leve med. Lev økologisk.
I praksis er det ikke altid så enkelt at finde ud af om det, man foretager sig er rigtigt eller ej. Derfor er det ikke meningen at det følgende skal tages som den ultimative ideologi og sandhed. Min egen samvittighed har det godt med de omstillinger, jeg har gennemført i mit eget liv. Du kan så eventuelt lade dig inspirere og komme i gang selv.
Hvad kan du egentlig gøre for et renere miljø?
Husk, at hver gang du ikke opfører dig ansvarligt, så sender du bare regningen videre. Det er da flovt, og også lidt tarveligt, når du indser at dit liv ikke bliver bedre af det - tænk bare på alt det du læste i artiklens 2. del. Tværtimod: en ren samvittighed betaler sig altid!
Hvad kan du så gøre? Temmeligt meget! Alt i dit liv kan forvandles fra at være en del af problemet til at blive en del af løsningen.
1. Forbrug mindre og bedre.
Brug kun det der er nødvendigt, og nyd luksusen i det. Naturen, planter og dyr er utroligt smukke, og er det, der gør dig glad. Mennesker; dem du elsker og dem du møder, er dine rejsefæller, og dem skal du prioritere højest. Mærk livets mirakel i børnene hver gang du ser dem. Bliv ligeså glad som dem for "ingenting" eller de små ting. Alt det andet er også spændende, hvis man kan få det, men vær ikke besat af at forbruge, forbruge, forbruge.
2. Bliv så selvforsynende som muligt.
Jo mere du selv producerer, jo mere kontrol har du med, hvad du bruger. Ressourcer bliver sparet, fordi varerne ikke transporteres, distribueres osv. Du mærker selv, hvor meget arbejde der ligger bag et færdigt produkt, og hvor passiv du bliver, når du lever som et burmenneske (en typisk bybo f.eks.).
3. Undgå alle kunstige materialer.
Vent ikke på, at det blive påvist at et bestemt kunstigt materiale kan indeholde farlige stoffer. Det bliver det sikkert en eller anden dag, når det er for sent! Se det på denne måde: ville du bryde dig om at få serveret plastic til middag? Jeg tror jorden har det på det samme måde. Uanset hvad producenterne påstår, kan du være sikker på, at naturmaterialer altid er overlegne i forhold til de kunstige.
4. Genanvend og genbrug
Genanvendelse af materialer er nødvendigt, når man alligevel har produceret noget. At genbruge mindsker den kolossale mængde affald, der ophobes hver eneste dag, og det sparer råmaterialer (som tit ikke er fornybare). Denne proces er hensigtsmæssig, når man ikke bruger flere ressourcer, end man genindvinder, og når miljøvenlige materialer genanvendes (ellers blive det mere og mere et koncentrat af giftige sager). Jeg er ikke særlig imponeret af f.eks. huse bygget af kasserede bildæk, for der kommer sikkert en tid, hvor husene bliver eksproprieret og revet ned for at give plads til en motorvej... . Brug hellere din kreativitet på at finde nogle ægte bæredygtige løsninger. Hent inspiration i Guide til genbrug.1
5. Køb miljøvenlige og økologiske varer.
Hvad er så svaret på miljøproblemerne?
Kun et produkt, der ikke belaster miljøet i hele dets livsforløb burde kaldes for økologisk.
I Danmark er ordet således brugt lidt for generøst. I de fleste lande siger man ikke "økologisk", men "fra økologisk avl" (f.eks. "aus biologischem Anbau", "de cultivo biologico", "da coltivazione biologica" osv.) og der er en væsentlig forskel mellem de to udtryk. Det første garanterer, at man holder sig til en bestemt dyrkningsmetode, den økologiske, men lover også mere end det burde. De andre garanterer det samme og ikke mere end det. At en gulerod er avlet økologisk betyder ikke nødvendigvis, at den gavner miljøet mere generelt. Der er flere kriterier, der skal opfyldes. Hvis guleroden er dyrket ved at udnytte sort børnearbejde, energislugende og forurenende maskiner, pakket i overflødig og ikke-genbrugelig emballage, transporteret med lastbiler el. fly til fjerne lande, ja så kan man næppe kalde den for "økologisk". Men forstå mig ret: det er et kæmpe skridt fremad, at så mange landmænd omstiller deres produktion til økologisk drift. Denne proces skal hjælpes på alle mulige måder. Sprøjtning med giftstoffer skal standses nu, og så kommer resten efterhånden. Men det går alligevel galt hvis man tror, at "økologisk" er nok, uanset hvad. Det er f.eks. klart nonsens at tale om "økologisk kød".
Grunden til, at økologisk kød ikke er økologisk, I
Kødproduktionen er så ressourcekrævende og forurenende, at det lyder som en morsomhed at kalde noget af det for "økologisk". Læs bare det følgende:
At kødforbruget er problemet begynder heldigvis også at gå op for økologerne. I MiljøDanmark fra maj måned kunne man læse:
"De største miljøbelastninger fra en almindelig dansk familie kommer fra familiens spisebord. Det konkluderer en kortlægning og livscyklusanalyse af en såkaldt kernefamilies samlede ressourceforbrug og miljøbelastninger. Et projekt som I/S Økoanalyse netop har afsluttet for Miljøstyrelsen og Forbrugerstyrelsen.... I projektet kommer aktiviteten "spisning" ind på en klar førsteplads med cirka en tredjedel af familiens samlede ressourceforbrug og miljøbelastning... Også forbruget af kød er et af de resultater, der giver markante miljøbelastninger".
"Vegetarerne jubler og kødspiserne græder. Nu er der nemlig ikke længere nogen undskyldning for at smovse i røde bøffer med pommes frittes fra nye danske kartofler. I hvert fald ikke hvis man vil være en miljøbevidst familie."8
Men er det ikke uretfærdigt at nævne disse problemer i forhold til de økologiske dyreavlere? Prøver de ikke netop at gøre noget ved det? Det mener jeg ikke. For mig lyder det ligesom entusiasmen for en bilkatalysator. Den eneste rigtige og bæredygtige løsning er at lade bilen stå. Hvorfor har kødforbruget udviklet sig så voldsomt og bidraget så meget til de globale miljøproblemer? Er det ikke en naturlig konsekvens af dens kultur ("besæt, dræb og æd")? Hvordan kan man turde sige at en bæredygtig kvægdrift er mulig, når vi kan risikere at blive 25 mia. mennesker her på jorden?
Prøv at se statistikkerne for de danske kostvaners udvikling:
Ændring i forbrug af levnedsmidler pr. dansker pr. år fra 1950 til 1986
| Kød, æg, ost, fisk | + 59% |
| Sukker | + 8% |
| Smør, margarine, fedt | + 4% |
| Mælkeprodukter | - 6% |
| Andre grønsager | - 6% |
| Frugt og bær | - 9% |
| Kornprodukter | - 26% |
| Kål | - 40% |
| Kartofler | - 47% |
Kilde: 9
Hvad ville ske med verdens ressourcer, hvis alle verdens landmænd ville følge de danske økologiske? I 1993 regnede man med, at 536 ud af 640 (dvs. 84%) bedrifter havde dyr. I 1994 var tallet 578 ud af 677 (85%).10
Grunden til, at økologisk kød ikke er økologisk, II
Hvis økologi og etik skal gå hånd i hånd - og det skal de da - så er det tvivlsomt, om man kan kalde noget, der indebærer drab, for "økologisk". Jeg smiler lidt bittert, når jeg ser en af mine venner blandt de gode miljøfolk gå i gang med at spise en pølse og prale med, at den er økologisk og at dyret har haft et godt liv. Tja - ville han monstro også påstå, at nazisternes gasning af millioner af jøder i koncentrationslejre var ok, fordi de havde haft et godt liv før?
NOAH Bladets og Miljøsks ellers udmærkede redaktør Jesper Lassen skrev f.eks.:
"Jeg kan godt lide min flæskesteg! Ikke hver dag, ikke engang hver måned, bare et par gange om året, En saftig steg, med kartofler, sovs og ikke mindst sprød svær. Det er en del af min (mad)kulturelle arv, og den agter jeg at holde fast i. Men det er ikke let, for et næsten ultimativt krav er, at den skal være økologisk. Grisen skal have haft et liv, jeg kan holde ud at tænke på, mens jeg sidder og tygger"11
Jeg er målløs, og jeg kan kun sige: velbekomme med dit økologiske lig, og vær sikker på, at om ikke så længe vil det første grønne råd fra dine egne miljøfolk lyde: "Bliv veganer!". (Lige efter jeg skrev disse linier udkom der en rapport fra NOAH, som anbefaler at skære det nuværende forbrug af kød ned til en fjerdedel).
Forresten, angående det påståede gode liv de økologiske dyr lever, og den højere etik deres passere skulle være i besiddelse af:
Påtalte forhold vedrørende økologisk drift. Husdyr:
| 1994 | 1995 | |
| Stor andel ikke økologisk foder | 26 | 40 |
| Ikke tilladte stoffer i foder | 9 | 12 |
| Staldforhold (dyr bundet mm.) | 6 | 24 |
| Udeforhold (ingen læ mm.) | 4 | 22 |
| Parallelavl | 0 | 2 |
| Næbtrimning | 1 | 3 |
Kilde:12
Man kan mene, at det drejer sig om små og ubetydelige tal, men for mig skulle de helst være nul; alt andet tyder ikke på høje etiske kvaliteter hos de danske økologiske dyreavlere.
Miljømærker
Da jeg begyndte at købe økologiske varer (for mere end 10 år siden) var det så svært at skaffe sig noget, at jeg tit var nødt til at cykle uendelige kilometre for at få fat i en gulerod. Nu er det heldigvis lettere angående madvarer (for dem der bor i en stor by...).
Det er kun begyndelsen: Husk at økologisk mad ikke er det hele. Gå i gang med at udskifte alt det du har med økologisk producerede miljøvenlige alternativer. F.eks. tøj (se en kommende udførlig artikel i Vegana Nyt, som vil fokusere på vegansk og økologisk tøj).
Få hjælp af de miljømærkninger, som begynder at komme frem. Dog med en vis skepsis, fordi de kan være en del udvandede og industri-venlige. Bemærk at de eneste, der har betydning for de danske forbrugere, er de følgende fem garantier, som kontrolleres af danske eller europæiske myndigheder:
Statskontrolleret økologisk
Garanterer at en madvare er fra økologisk avl. Både danske og importerede varer kan Ø-mærkes, bare de er pakket i Danmark og kontrolleret af danske myndigheder.
EUs miljømærke
Mærker de mest miljøvenlige varer inden for en kategori (f.eks. vaskemaskiner, ikke-fødevarer). Efter en vugge-til-grav-analyse.
Nordisk Ministerråds miljømærke (Svanen),
En nordisk udgave af EUs mærke. Danmark har kun observatørstatus, og derfor er mærket sjældent set her. Men EUs miljømærke udvikles meget langsomt, så det er muligt at den nordiske vil få mere betydning for de danske forbrugere, trods dens noget tvivlsomme kriterier
"Der Blaue Engel" (Den Blå Engel).
Tæt på at bygge på vugge-tilgrav-analyser. Statsligt i Tyskland; findes mest på nogle få importerede varer her i landet.
Biodin og Demeter.
Internationale mærker, der garanterer at de pågældende madvarer er produceret efter de biodynamiske dyrkningsmetoder. Demeterforbundet i Danmark står for kontrollen af de danske biodynamiske jordbrugere, forædlere og forhandlere. Mærket Biodin findes på varer fra avl i omlægningsperioden. Biodynamikken er en form for økologisk jordbrug, så derfor finder du også Ø-mærket på de statskontrollerede biodynamiske varer. Den økologiske og biodynamiske metode har meget tilfælles, bl.a.:
Forskellen på de to mærker er svær at komme ind på her. Generelt kan man sige, at det drejer sig om forskellige videnskabelige/åndelige syn. Mere konkret - udover de økologiske kriterier - kræves der i biodynamisk jordbrug:
Hvis du bor i hovedstadsområdet kan du opleve Det Økologiske Torv, hvor alt hvad der sælges er økologisk el. biodynamisk.13
Sorteringsmærker
De følgende er rene sorteringsmærker. De siger ikke noget om evt. genbrugelighed eller andre miljøegenskaber
Aluminiumsmærket:
Angiver at aluminium i varen kan genanvendes, men i Danmark er man desværre stadigvæk langt bagude med et genanvendelsessystem.
Plastemballagemærke:
Det fortæller kun hvad det er for en slags plast, der er brugt i emballagen. Se tallet i midten (03 er f.eks. fytal, fordi det står for PVC).
Pap- og papiremballage:
Europæisk mærke uden betydning for den enkelte forbruger.
Der Grüne Punkt:
Et tysk sorteringsmærke; har ingen betydning i DK.
Andre mærker
De fleste andre mærker er private og skaber normalt mere forvirring end andet godt. De fleste er under afvikling (f.eks. Irmas, FDBs og Dansk Supermarkeds egne). Lad dig især ikke narre af betegnelser som "naturlig", "ren", "sund", "fra naturens egne råvarer" osv. De betyder simpelthen ikke noget som helst, tit endog at producenterne har dårlig samvittighed over deres produkters egenskaber, og prøver at skjule det med nogle smarte reklametricks.
6. Lad bilen stå.
I oversigten over forureningskilder så vi gang på gang, at trafikken er en af de største syndere. Ikke nok med det: bilerne har forandret hele vores liv; en forringelse af livskvaliteten uden lige. Det værste er - som det også er tilfældet for f.eks. kødforbruget eller rygning - at bilismen er blevet et tabuemne, idet man ikke må røre ved den hellige privatbilisme. Men noget må gøres, for det er et centralt problem. Jeg synes bestemt, at hvis man kan tale om en miljø-etik, så er det at køre i bil en af de mest uacceptable gerninger man kan begå i øjeblikket. Læs gerne 14, 15, 16
7. Forbedr dit indeklima.
Man plejer at sige, at det mest forurenede miljø overhovedet er det, man har derhjemme (læs under "indendørs" i 2. del af denne artikel). Det er faktisk rigtigt i mange tilfælde, især hvis du ikke sørger for en tilstrækkelig udluftning, og hvis du forurener dit nærmeste miljø med alle mulige kemiske stoffer. Du synes måske, at det er ligegyldigt at beskæftige sig med små hjemlige sager, men er du virkelig tryg ved sådan en tikkende bombe, som den cocktail af terpentinmaling, formaldehyd fra spånplader og tøj, klor fra rengøringsmidler osv. udgør? Jeg har nævnt mange problemer i artiklens 2. del, så her ville jeg bare gøre dig opmærksom på to ting:
Et typisk dansk problem er brug af stearinlys. Som navnet antyder er de delvist lavet af stearin (fedt fra forskellige dyr). De bedste består kun af ren paraffin, men så er de også temmeligt meget forurenende (hvis man brugte industriens grænseværdier ville det være forbudt at tænde for dem). Stearinsyre kan også findes i kokosolie, og man kan faktisk købe lys der er lavet af det (findes i nogle helsekostbutikker. Dyrt, men nødvendigt!).
Et andet stort problem er rygning. Jeg vil skrive en stor artikel om det, for det er også en af mine kæpheste, og der er meget mere bag fænomenet, end du tror (vidste du f.eks. at der kan være radioaktive stoffer i røg?). Læs den kommende artikel; her vil jeg blot bemærke at i min miljøetik ligger rygning når andre - og især børn - er til stede som en af de absolutte topscorere for uansvarlighed. Et forsigtigt skøn siger, at bare i Danmark dør (eller rettere: dræbes) mindst 1600 mennesker af passiv rygning. Hvorfor bekymrer vi os ikke om dette massemord, i stedet for at gentage det typiske litani om den stakkels rygers ukrænkelig personlige frihed til at ryge?
8. Prioritér og hold dig informeret
Brug først og fremmest din sunde fornuft og dine kritiske evner for at kunne skelne fup og fakta i det du læser eller får at vide. Det er både din umiddelbare intuition og dine grundlæggende, overordnede store linier, der kan føre dig sikkert igennem miljøjunglen. Nogle få forslag:
9. Afslutning
Som afslutning ville jeg gerne indgå en pagt med dig. Du kan være kritisk, vred, irriteret over mine artikler så meget, du lyster, men så kan jeg også tillade mig at være meget håndfast ved dig: lad os antage at du ikke vidste noget som helst om de ovenstående fakta. Lad os glemme fortiden, men nu ved du bare (næsten) alt. Altså, du har nu ingen gode undskyldninger for ikke at forandre dine forurenende vaner. At du ikke umiddelbart kan mærke konsekvenserne af de uansvarlige ting, du foretager dig, gør det ikke mere acceptabelt. Det er som at ødelægge en telefonboks på gaden, for det er alligevel ikke dig der betaler.
Det er som at trykke atomknappen i Paris, når du ved at bomben eksploderer på Moruroa. Som at spise en frikadelle, for du var der jo ikke da koen blev slagtet, og en frikadelle ligner jo ikke en ko, vel? Jeg ved godt, at du ikke gør sådanne ting, men prøv at være lige så ansvarlig i dit miljø og i din hverdag.
Referencer
1. Guide til genbrug, Høst & Søn, København, 1994. Oversat og bearbejdet fra engelsk af Kjeld Hansen efter Reuse, repair, recycle, Gaia Books, England, 1993.
2. United Nations Environment Programme: Environmental Data Report, Basil Blackwell, Oxford, 1991.
3. Knud Vilby, Kan jorden bære?, Dansk Røde Kors, København 1988.
4. John David Mann og David Yarrow: Diets and Deeds of Dinosaurs, Solstice, 34.udg., dec./jan. 1989.
5. Rediscovering Planet Earth, U.S. News and World Report, 31., okt. 1988. cit. i 15.
6. Jeremy Rifkins, Beyond Beef. The rise and fall of the cattle culture, New York, 1992.
7. Harvey Diamond, Your Heart, Your Planet, Hay House Inc., Santa Monica, USA. På dansk: Pas på din jord, pas på dig selv, Borgens Forlag, 1992.
8. Gert Lynge Sørensen, Familiens madvaner belaster miljøet og Red verden ved spisebordet, MiljøDanmark, årg. 10, nr. 2, maj 1996.
9. Kost mod kræft, Sundhedsministeriet, Levnedsmiddelstyrelsen.
10. Danmarks Statistik for Landbrug 1994.
11. NOAH Bladet, nr. 144, nov. 1993, "En guide for fortvivlede kødspisere", side 4
12. Økologiske jordbrugsbedrifter 1995, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Plantedirektoratet.
13. Det Økologiske Torv, Valby Tingsted, tirsdage 12-17.30, lørdage 8-13.
14. Trafikkens pris, Teknologinævnet, Kbh., 1993.
15. Ivan Illich: Fartens tyranni, Hans Reitzel, Kbh., 1974. Orig.: Energy and Equity, Calder & Boyars, London 1974.
16. Svend Vestergaard Jensen: De kører den gale vej - en debatbog om biler og trafikplanlægning, NOAHs Forlag, 1994.
17. Kjeld Hansen: Den grønne forbruger guide - Fra shampoo til champagne, køb ind til en bedre fremtid, Høst & Søn, Kbh., 1990. Efter: John Elkington og Julia Hailes, The green consumer guide, Victor Gollancs, UK, 1989.
18. Grøn Information - Fiolstræde 17, 2., 1171 Kbh. K, man-tor kl. 9-16, fredag kl. 9-14 på tlf. 33 13 66 88; fax 33 13 66 87. Internet: http://www.mem.dk/groninfo/hjem_gi.htm.