Vegana Nyt 3/96 (1. årgang, nr. 3, august 1996), side 26

Lidt om køer og kyllinger

Økologisk mælk

Det hævdes ofte, at økologisk mælk er mere dyreetisk korrekt end den konventionelle mælk. I det omfang, at de økologiske kalve får mere tid sammen med moderen og får lov til at komme udenfor, er der naturligvis tale om fremskridt. Men selv hvis dette er tilfældet, er det ikke lutter lagkage for dyrene. Søren K. H. Jensen har tilsendt os nedenstående udklip fra Berlingske Tidende d. 14/7 1996:

"Forældrene fortæller videre om stoltheden over at have en gård, hvor dyreetik, medicinfrie dyr og friland er nøgleord. For eksempel går kalvene syv-otte måneder hos deres mor, hvor de ellers i landbruget tages fra efter få dage. Men det er ikke lutter gammen (...). Køerne brøler i dagevis efter deres kalve, og en gang gik de i flok gennem to jernlåger, pigtråd og stødhegn for at komme til afkommet."

At økologiske køers og kalves levevilkår lader meget tilbage at ønske fremgår bl.a. af Det Dyreetiske Råds udtalelse om økologisk husdyrproduktion (1995), hvor der bl.a. står (s. 8), at

"Hos en meget stor del af de konventionelle mælkeproducenter lever køerne under forhold, der i alt væsentlig svarer til forholdene i en økologisk besætning. Forskellen med hensyn til dyrevelfærd er, at det inden for den økologiske mælkeproduktion gennem regler sikres, at alle køer f.eks. kommer ud på græs om sommeren, medens dette ikke er et krav til konventionelle besætninger."

Rådet anbefaler i øvrigt, at økologiske kalve ikke fravænnes før 3-4 dages alderen (de fravænnes typisk inden for få døgn), da det ellers belaster både ko og kalv. Vegana mener derimod, at det under alle omstændigheder er dyrplageri at skille ko og kalv i en for kalven så ung alder. I naturen går kalven ved sin moder i omkring 11 måneder, og dette er og bliver det eneste rimelige og anstændige.

Anti-ammegrime

Da køer godt kan finde på at "malke" hinanden, har en opfindsom sjæl opfundet denne anti-ammegrime, som består af læderremme og et antal metalpigge, som ved berøring af patter og yver får den udvalgte ko til at fortrække. Piggene er ikke spidse og bøjer af ved berøring, og den skal bæres konstant af "mælketyvene". Opfinderen er ved at undersøge mulighederne for at sælge grimen på det amerikanske, engelske og hollandske marked. Dette er altså, hvad man byder dyrene, for at der ikke skal gå en eneste dråbe af "vores mælk" til spilde. Anordningen vil sikkert også være god til kalve, og om ikke andet, så synliggør den i hvert fald det groteske i den moderne mælkeproduktion.

Økohøns

At heller ikke økohøns har det særligt morsomt er ikke særligt velkendt, da de fleste forbrugere forestiller sig, at den hellige grav er vel forvaret, når blot de holder sig til økoæg og afstår fra de slemme buræg. Sådan er det imidlertid ikke. I Information d. 8/2 1996 kunne man læse, at dødeligheden i de økologiske besætninger er dobbelt så stor, som i de konventionelle brug. De økologiske høns piller fjerene af hinanden og forfalder i sidste instans til kannibalisme. Den ideelle flokstørrelse er på én hane og tyve høns, men de økologiske høns lever i flokke på mellem 1000 og 5000, og selv om der er udgang til det fri, kommer kun 10-15% af hønsene udenfor, og med så store flokke er det umuligt for hønsene at danne en naturlig "hakkeorden", hvilket bl.a. resulterer i kannibalisme. Desuden er hønsene blevet fremavlet til burproduktion, så de i dag dårligt kan klare sig uden for burene. Jens Romme, økologisk ægproducent, udtaler bl.a. følgende: "Det har været skræmmende og pinagtigt at konstatere, at de økologiske regler i flere tilfælde indebærer en forringelse af hønsenes velfærd". Selv har han dækket sine vinduer. Stærkt sollys får hyppigt en lurende kannibalisme blandt hønsene til at eksplodere, siger han. Han anbefaler også en dispensation fra forbudet mod næbtrimning (dvs. at det yderste af næbbet skæres eller brændes af de daggamle kyllinger). Og han mener, at kravet om fri adgang til udendørs areal året rundt er "udtænkt af naive idealister".