Vegana Nyt 2/98 (3. årgang, nr. 2, august 1998), side 9

"Veganer" er et godt ord!

Vores lille konkurrence i sidste nummer om at skabe et nyt ord for "veganer" gav ikke ret meget respons. Ingen nye ord, kun følgende brev som vi takker for, så vi går ud fra, at vore læsere er tilfreds med den nuværende danske betegnelse. Vores præmie gemmer vi så til en anden lejlighed.

Interessant nok, i bogen Alternativ Lægekunst (Gyldendal, 1979) er en person, der udelukkende lever af planteføde omtalt som "vegar" ikke veganer!

pc

 

Kære Vegana-redaktion

Tusinde tak for et rigtigt godt og oplysende blad, hold ånden i live! Jeg vil gerne bede om at få flg. indlæg optaget i Vegana.

Vegana og gulerod

Hvorfor dog udskrive en konkurrence med det formål at kreere et andet navn for "veganer"? For mig er "veganer" et stærkt ord, forbundet med glæde og værdighed samt alt, hvad kødspisere og vegetarer lader hånt om. Det er kun alt for let at forestille sig den navneforvirring, der ville opstå hvis man tog et nyt

navn til sig hver gang man hørte om yderliggående veganske aktioner, det være sig i Sverige eller hvor som helst i verden. For eksempel var betegnelsen "kristen" i de første århundreder forbundet med faren for latterliggørelse og endog forfølgelse. Ligeledes er betegnelsen "veganer" idag ofte forbundet med uvidenhed eller i værste fald med at være frelst sundhedsfanatiker. Det er vores "kors" - det bør vi bære og bruge indtil alle ved, at økologi og veganisme er et spørgsmål om liv eller død for både mennesker og dyr.

Med hensyn til det engelske ord for veganer "vegan" (viigan), har jeg på redaktionens opfordring "smagt" på ordet og jeg må tilstå jeg får stærke associationer til en karate B-film.

Ordet "veganer" er ikke tungt, hvis vi er eksempler på det modsatte.

Med venlige hilsener

David Olander