Vegana Nyt 2/98 (3. årgang, nr. 2, august 1998), side 3
Forord
Kære læser,
Velkommen til denne sensommer udgave af Vegana Nyt, som desværre er forsinket pga. forskellige og vedvarende com-puterproblemer. Vi håber, at bladet vil falde i din smag, og måske inspirere dig til at dele nogle af dine tanker og erfaringer med os. Vi bliver nemlig meget glade her på redaktionen, når der kommer et indslag fra én af vore læsere, som dette nummers beretning om en rejse til veganernes "Svaneland".
Vi har en informationsrig og tankevækkende artikel om dyrevelfærd. Det er stadigvæk et område med behov for meget oplysning, og det er dejligt at se hvordan medierne også har taget emnet op. Der kan snart ikke være mange mennesker her i landet, der ikke er klar over hvilke kummerlige forhold, der hersker i det industrialiserede landbrug. Men fra viden til handling er der stadig et stykke vej.

Det ser ud som om, vi mennesker bliver hjulpet af en usynlig hånd, når vi skal til at lære en særlig vigtig livslektie. Når vi ikke handler i overen-stemmelse med vores indre viden, har vi nogle gange brug for en tilsyneladende udefrakommende hændelse for at vågne op.
Jeg har tit tænkt, at et af budskaberne i kogalskab og de salmonella-inficerede kyllinger og æg må være, udover at vi skal lære at passe dyrene bedre, simpelthen det, at vi mennesker ikke længere har godt af at spise animalsk.
Helen Eriksen, vores engagerede foredragsholder i maj måned, gav et bud på hvorfor. Det kan du læse om inde i bladet.
Vegana Nyt har nu fået et såkaldt ISSN-nummer, som er et inter-nationalt nummereringssystem for aviser og tidsskrifter. Det betyder bl.a., at bibliotekerne bliver informeret om vores blad - så forhåbentlig vil den være at finde på deres hylder i en nære fremtid. Hvis nogen skulle har lyst til at kontakte deres lokale bibliotek og bede dem bestille bladet, vil det være dejligt.
Det vil gøre Vegana Nyt til en offentlig informationskilde frem-for kun et medlemsblad. Og det er der behov for, oplever jeg, specielt i en tid hvor medierne oftere og oftere nævner problemerne om-kring salmonella mm. uden at komme med forslag om, hvad kan spises i stedet for det animalske. Folk bliver nervøse, men mangler reel oplysning om alternativerne. Der har Vegana en klar rolle.
Vi har den glæde i redaktions-udvalget at byde to nye med-lemmer velkommen. Cecilia Dræger har meldt sig blandt skribenterne, og Marie Nielsen er vores nyfundne tegner. Tak til jer begge. Det er dejligt med jeres friske inspiration, talent og energi.
Vi søger også en lay-out'er til at aflaste Thomas og mig ind-imellem. Læs mere herom ind i bladet.
Med ønsket om et solrigt efterår for at opfylde glædes- og vitamin-depoterne efter denne halvgrå sommer.
Patricia Christensen
Medredaktør