Vegana Nyt 2/98 (3. årgang, nr. 2, august 1998), side 7-8

Veganernes eventyrby

- om min 9 måneders rejse til San Francisco og om sindets forviklinger

Af Uffe Bonde Eriksen

Altid på tværs enten af den ene eller anden grund. "Er du klar over hvor meget du går glip af?" "Er det ikke besværligt?" - kommentarer en garvet veganer kan nikke genkendende til. Ligesom nordmænd er født med ski på, er danskere født med en mælkekarton i hånden. Men det skulle siden hen vise sig, at der fandtes andre (mælke)kulturer, som i mangfoldighedernes by, San Francisco.

Lidt om mig selv: jeg er 30 år og har været veganer i ca. 13 år efter at have været vegetar i 2 år. Jeg var privilegeret idet jeg ændrede min kost sammen med min familie. I starten respekterede jeg ikke andre mennesker, der ikke levede ligesom jeg. Senere erfarede jeg nogle kødspisere som mere åbne end nogle vegetarer/ veganere, der bare gravede sig ned i støvede holdninger, og jeg begyndte at opleve mennesker, for det de var som mennesker og ikke udfra et lille aspekt af livet: det at spise vegansk.

Jeg undrer mig stadig, når folk husker mig, som ham-der-spiser-anderledes i stedet for ham-der tænker-anderledes, for min kost er kun en del af mig, en følge af min livsstil, en lille praktisk ting, folk reagerer kraftigt på. I dag tænker jeg ikke over, hvorfor jeg er veganer. Jeg spiser ikke mælke-produkter eller kød, netop fordi jeg overhovedet ingen lyst eller smag har for det. Selv om jeg er blevet spurgt utallige gange, "hvorfor i alverden spiser du så'n?" osv., har jeg ingen klar-parat-svar. Nogle gange svarer jeg: "Hvad vil du sige til, hvis jeg spurgte dig om, hvorfor du spiser kød?" Folk vil tage det som en selvfølge, at de gør det - de tænker ikke over det, det er en vane. Det er "normalt", fordi alle andre gør det.

Ligesådan med mig. Jeg tænker ikke over det. Det er ligeså naturligt som at trække vejret.

Et vegansk Svaneland

I februar 1997 havde jeg en drøm om at tage til San Francisco i august. Jeg vidste ikke hvor drømmen kom fra, den bare voksede og voksede. Anede ikke, hvad jeg skulle i bakkernes by.

Jeg plantede mine ben i San Francisco d. 1. august 1997. Det viste sig, at være en indre rejse, hvor jeg lærte om sindets forviklinger - kurser, terapier og rebirthing stod på dagsordenen.

Det undrede mig meget, at man kunne købe veganerkager på langt de fleste caféer. Når jeg sagde, jeg var veganer, studsede folk ikke som oftest her i Danmark. Holdningen var snarere: "Vegan-er? Ja, men hvilken slags veganer? Frugtianer eller hvad?"

Jeg husker engang, jeg tog til Santa Cruz, en by 70 km syd for San Francisco, spækket med helsekost'er og alternative be-handlere, der nærmest faldt over hinanden. Jeg gik i biografen og var pludselig sulten. Selv i biografen kunne man få veganerkager à la bedste danske bagerstil. "Kan det virkelig være rigtigt?" spurgte jeg forundret.

"Ja, det er veganerkager", svarede sælgeren.

"Men det er da ikke normalt … jeg mener, i en biograf …", studsede jeg.

"Det er veganerkager", sagde sælgeren tomt.

"Jamen … jamen".

At være i Californien, specielt i San Francisco-området er histor-ien om den grimme ælling - et vegansk Svaneland.

Amerikanerne er meget fikse-rede omkring fedt. At spise helsemad er mere om, hvor meget fedt du spiser, end om det er økologisk osv. For eksempel står der ikke 5% fedt på vare-deklarationen, men 95% fedtfri!! Eller hvad med pommes frites dyppet i mayonnaise? Det er ikke unormalt at se en amerikaner spise en 97% fedtfri kage skyllet ned med varm kakao med flødeskum.

San Francisco er USA på papiret. Praktiseret frihed til at leve og tro, som man har lyst til. Omvandrende neonfarvede trafik-lys, en skaldet pige i lædertøj med to horn i panden, en halvfjerdsårig mand i rullestol med lysegrønt hår, og noget jeg lige skulle vænne mig til: mænd der gik hånd i hånd. Alt var åbenlyst tilladt i frihedens by - madvaner var i småtings-afdelingen.

At skifte attitude

En af de ting jeg lærte på et kursus, "Mastery Course" i en lille nytids kirke "Radiant Light", var at hvis man gik i forsvars-position, når man blev angrebet, i dette tilfælde omkring vegansk leve-vis, så spillede man sindets spil på den andens præmisser. Med andre ord, man var med-virkende til at gå i skyttegravskrig i stedet for at opnå et resultat. Hvorfor i alverden skulle man bekræftes (i sig selv) igennem andre? Hvorfor ikke elske sig selv, uanset hvordan andre opfatter en? Hvorfor gå så højt op i hvad andre tænker om vegansk levevis, eller hvad der nu engang er en del af en?

Når man fokuserer på andres accept, spiller man sindets spil om kærlighed og had i stedet for bare at elske sig selv, uanset hvad der sker i omgivelserne.

Det var som at støde ind i en mur her i Ællingeland, når folk reagerede på min veganske levevis (en levevis jeg ikke regner for noget særligt). Nu ser jeg på folks reaktioner, som en mulighed for at bruge min humor og få noget godt ud af situationen, i stedet for at se det som en byrde. Læg mærke til: det var samme situation, men jeg havde skiftet attitude! Og når jeg valgte en anden attitude ændredes mine følelser også, og jeg oplevede den kærlighed i universet, som var til (følelser i sig selv kan ikke ændres, for når man føler noget, så føler man noget! Men attituder kan ændres, hvis man vil, og så ændres følelserne også.

Når folk reagerer aggressivt er det et nødråb om mere kærlighed, og når du graver skyttegraven og gemmer dig nede i den, hører du ikke nødråbet. Det betyder ikke at "omvende" folk, men bare at folk inderst inde mangler noget i deres liv, og de føler sig provokeret af din livsstil eller kan ikke forstå, det der er anderledes (det er ikke specielt vegansk livsstil, men hele den holistiske tankegang). Jeg ser veganisme som et eventuelt bi-produkt, men ikke selve hoved-kernen.

Og her vil jeg slutte. Det er tanken bag veganismen, ikke veganismen i sig selv, der er vigtig. Tanken er at skabe en bedre verden fyldt med kærlighed uden at fokusere på, hvad der er rigtigt eller forkert (for det eksisterer ikke), men hvad der er mest hensigtsmæssig i samklang med naturen.

[Hvis du er interesseret i at høre mere, skriv til: uffee@hotmail.com

eller

Uffe Bonde Eriksen, Tordenskjoldsgade 83, 2

8200 Århus N

Tlf. 26 15 85 25]