Vegana Nyt 2/96 (1. årgang, nr. 2, april 1996), side 9

Grøn kost et tilløbsstykke

Vegetarforeningerne oplever en eksplosion i medlemstallet på grund af kogalskaben. I Politiken søndag d. 21. april 1996 var følgende artikel at læse (sammen med et længere interview med Anita Landgren om vegetarisme, sundhed mm.).

Af Ole Schierbeck

Den britiske kogalskab har givet Dansk Vegetarforening en medlemstilgang på 25-30 pct. Det skønnes, at der er 25.000 danskere, som ikke spiser kød, men kun omkring 500 af dem er organiseret i de to af de danske foreninger, Dansk Vegetarforening og Vegana, som samler vegetarernes fundamentalister.

I slutningen af marts måned gjorde Dansk Vegetarforening medlemstallet op til 320, men efter at debatten om kogalskaben blussede op, har telefonen kimet, og tallet nærmer sig nu 500.

I foreningen er man af den opfattelse, at det er muligt at afskaffe sulten globalt, hvis vi gik over til kun at spise grøntsager. Kødproduktion lægger beslag på langt større ressourcer end grøntsagsproduktion.

Medlemmerne af Dansk Vegetarforening, de såkaldte Lakto-ovo-vegetarer, drikker mælk og spiser æg, enkelte af dem også fisk.

Den anden gruppe danske vegetarer, samlet i foreningen Vegana, har knapt 100 medlemmer. Vegana kalder sig en forening for etiske vegetarer, og medlemmerne holder sig fra ethvert produkt, ikke alene fødevarer, af animalsk oprindelse. Ægte veganer-vegetarer går således ikke i lædersko.

Vegana bestræber sig på at skaffe et vegetarisk, røgfrit, økologisk kulturhus, og på at oplyse medlemmerne om, hvordan man kan leve et sundt og risikofrit liv helt uden animalske produkter, og hvor man kan købe dem.

Ifølge Vegana går 70 pct. af USAs korn til kvægfoder. Der medgår 6 kg korn og 11.000 liter vand til at producere bare et halvt kg oksekød.

Dansk Vegetarforening udgiver et vegetarisk tidsskrift fire gange om året og har til december eksisteret i 100 år.

I interviewet med Anita Landgren udtaler hun bl.a. følgende:

"Jeg vil hverken have æg fra burhøns, mælk fra køer med yverbetændelse, kød fra tremmekalve, mishandlede kyllinger eller adrenalin- eller penicillin-fyldt kød, fordi dyrene stresses, inden de slagtes og pumpes med antibiotika for ikke at blive syge undervejs. Og jeg finder det parodisk, men symptomatisk, at man giver sig til at slå sunde og raske vildsvin ihjel i Sønderjylland for ikke at risikere at udsætte de svage og degenererede staldsvin for en eller anden form for sygdom. Hvor er vi dog henne?

Kødproduktionen er langt mere forurenende og råstofforbrugende end vegetabilske produkter, og der sker det interessante, at når man først får øjnene op for disse forhold og vågner af sin bevidstløse dvale, begynder det at gribe om sig.

Se pelsproduktionen. Vi har ikke længere brug for pelse, men vi producerer alligevel mink og ræve, som for det første er sindssygt forurenede og for det andet rent dyrplageri. Tanken er stivnet totalt. Det er sindssygt, og det gælder hele vejen rundt, men man kan jo kun gribe ind ved at ændre på sit eget liv. Alle valg er meget vigtige. Skal jeg leve et autentisk, meningsfuldt liv, er hver eneste beslutning vigtig."

Vi takker Politiken for omtalen af Vegana; en omtale, som vi finder positiv, men måske med en svag undertone af, at veganere må være temmeligt fanatiske. For ikke at sige "fundamentalistiske". Eller skal "fundamentalistisk" måske snarere forstås som, at vi regnes for at være konsekvente? Nok mere det første end det sidste, men uanset hvordan man vender og drejer det, skal man jo ikke glemme, at veganisme er og bliver noget, som lyder fanatisk i de flestes øren. Man må så blot håbe på, at veganere opleves som værende "fanatiske" på en imødekommende måde.

Vi ønsker Dansk Vegetarforening tillykke med medlemsfremgangen og håber meget, at den må fortsætte fremover, både for dem og for os. Red.