Vegana Nyt 2/96 (1. årgang, nr. 2, april 1996), side 20-24

Økologi og veganisme, del II

Denne artikel bygger videre på første del, som blev bragt i forrige nummer (Vegana Nyt 1/96). I denne artikel gives en oversigt over de økologiske problemer, menneskeheden står overfor - en oversigt, som sikkert kan være nyttig, når man tager i betragtning, hvordan vi hele tiden bombarderes med oplysninger om forskellige miljøproblemer. I den næste artikel (som vi bringer i næste nummer af Vegana Nyt), vil vi så se på, hvad man rent praktisk/konkret kan gøre i sin dagligdag.

Af Luca Arceri

Holder du af dyrene? Så: (1) spis dem ikke, og (2) gør deres overlevelse - og din egen for den sags skyld - mulig. Koblingen mellem dit personlige ansvar og de globale miljøproblemer er utvivlsomt klar. Millioner af dyr bliver slagtet hvert år. Dyre- og plantearter er truede (der udryddes ca. én art i timen). Det er to sider af samme sag. Selve livets grundlag står på spil. Det er på tide at ændre vore forurenende vaner. I denne artikel ses der nærmere på de ting, menneskene gør ved naturen, og der skal nok advares om, at det ikke er velegnet som godnatlæsning, hvis man har sarte nerver. I den næste artikel, som bringes i næste nummer af Vegana Nyt, ses der så nærmere på, hvad man rent konkret og praktisk kan gøre for at ændre sin dagligdag til gavn for miljøet.

Pointen med første del af denne artikel (se Vegana Nyt 1/96) var: da dyrene er ligeværdige medskabninger, må vi ikke gøre noget ved dem, som vi ikke ville bryde os om blev gjort mod os. Ville du synes om at blive udnyttet, spærret ind i et bur, slagtet, skåret i stykker og spist?

At være veganer er meget oplagt i den henseende. men der er mange mere eller mindre indirekte måde at skade dyrene på: ved ikke at passe på miljøet først og fremmest. En ko får ingen chancer for at forsvare sig mod slagterens boltpistol, og en fisk har ingen mulighed for at redde sit liv fra dit klorblegede toiletpapir med smukt farvetryk på. Læs videre om det, der sker, hver gang vi blæser på miljøet.

Oversigt over lokale og globale miljøproblemer, de stoffer, der forårsager dem, og hvor stofferne kommer fra.

Bemærk: selv om tallene i nedenstående oversigt er fra pålidelige kilder^1,2,3, så tag dem alligevel med et gran salt. Der hersker stadigvæk usikkerhed om nogle stoffer, og det følgende er ikke ment som en videnskabelig traktat, men som opfordring til dig om at tage problemerne alvorligt, fordybe dig i det, og gøre noget ved det!

1. Luft

Vi kan ikke overleve mere end få minutter uden at trække vejret. Mon luftkvalitet er det vigtigste for vores sundhed, vort miljø og vores natur? Hold venligst vejret mens du kigger i den følgende oversigt:

Den globale forurening af luften

Der findes naturlige kilder til luftforurening (pollen, terpener fra nåletræer, støv fra vulkaner osv.), men siden industrialiseringen, er problemet vokset til at blive en global trussel mod mennesker, dyr og planteliv.

Drivhuseffekt

Den naturlige drivhuseffekt skyldes vanddamp, kuldioxid, ozon, dinitrogenoxid, metan, CFC-gasser m.m. Hvis disse stoffer ikke fandtes i atmosfæren, ville temperaturen på jorden være cirka -19° C. Ligesom glasset i et drivhus forhindrer de varmen fra solen i at blive kastet tilbage igen.

Hvad den antropogene (menneskeskabte) drivhuseffekt angår, opstår problemet, når vi forstyrrer jord-atmosfære-balancen ved at udsende kæmpestore mængder drivhusgasser i atmosfæren. Det medfører en progressiv temperaturstigning på jorden; sandsynligvis nok til at medføre katastrofale konsekvenser: klimaændringer (forøgelse af nedbør på de nordlige breddegrader og nedgang i tørkezoner, med deres forskydning mod nord som følge); smeltning af isen på Nordpolen; stigning af vandspejlet i havet; oversvømmelse af visse kystregioner (et tragisk eksempel har været Bangladesh, hvor 250.000 mennesker omkom i 1970; halvdelen af verdens befolkning bor i kystregioner); risiko for indtrængen af saltvand i grundvand osv.

Nedenfor beskrives de enkelte stoffer nærmere.

Kuloxider: kulmonoxid (CO), kuldioxid (CO₂). Ansvarlig for mere end halvdelen af den forventede globale opvarmning. Opstår naturligt i mikroorganismer, planter og træer, der omdanner CO₂ til O₂ (ilt) ved fotosyntese. De menneskeskabte kuloxider dannes ved alle former for forbrænding, især fra fossile brændstoffer (kul, olie, naturgas); når organisk materiale rådner; ved forvandling af skove og græsarealer til landbrug; ved afbrænding af tropiske urskove og erstatning af træer med andre mindre CO₂-bindende sorter.
Anvendes ved fremstilling af skumplast, i varmepumper og køleskabe, som drivmiddel i spraydåser. Emissioner (levetiden i atmosfæren er 5 år): Hele verden: cirka 7.000 mio. tons (1990).
Danmark: 58 mio. tons (11 tons per indbygger i 1992; cirka 0,26% af det globale udslip), heraf (cirka)

• 56% fra energiforsyningssektor,
• 20% fra transport,
• 10% fra industri og
• 8% fra boligopvarmning.

Metan (CH₄). Emission (levetid:10 år) Danmark: 408.000 tons (1992). Heraf 65% fra kvægavl: nogenlunde jævn fordeling på metan fra fordøjelse og fra gylle. Desuden ca. 30% (usikkert tal) fra iltfri forrådnelse af affald på lossepladser. Desuden udledes der metan fra brydning af kul, kullagre, naturgasnettet, raffinaderier, forbrændingsprocesser og risdyrkning.
CFC-gasser (klorfluormethanerne). Kan forstyrre ligevægten mellem ozondannende og -nedbrydende processer i stratosfæren. Freon har en levetid i atmosfæren på 100 år.
Ozon (O₃). Se under "Ozonlagsnedbrydning"
Lattergas (N₂O, kvælstofilte). Levetid: 150 år (tillykke med det, fremtidens børn!). Slutprodukt i nedbrydningen af kvælstofgødning. Fra landbruget, især græsgange i troperne, afbrænding af biomasse og industrielle processer. Emission: DK:10.700 tons (usikkert skøn, 1992). Heraf: 80% fra denitrification af kvælstofholdig gødning i landbruget og 18% fra kraftværker, biler og opvarmning.

Ozonlagsnedbrydning

Gassen ozon har forskellige effekter. I troposfæren, hvor vi lever, er den meget giftig (kan forårsage skovdød og påvirke vores sundhed). I stratosfæren (15-20 km over jordens overflade) opsuger den de farlige ultraviolette (UV) stråler fra solen. Fortyndes ozonlaget på grund af de ozonnedbrydende stoffer vi har udledt i årtier, øges risikoen for hudkræft, grå stær, nedsat immunforsvar hos mennesker og dyr, og ozonnedbrydning har også andre skadelige virkninger for dyr og planter (f.eks. bliver udbyttet af nogle kulturafgrøder reduceret). Alle de følgende ozonnedbrydende forbindelser indeholder klor.

Chlorfluorcarboner (CFC): Tidligere driv- og opløsningsmiddel i spraydåser; opskumningsmiddel i skumplast; køleskabe.
Hydrogenchlorfluorcarboner (HCFC): Erstatningsstoffer for CFC. Et ret ulogisk foretagende, da de også udhuler ozonlaget.
Haloner: I brandslukningsanlæg (skumslukkere).
Trichlorethan; tetrachlormethan: I affedtnings- og opløsningsmidler
Methylbromid: Pesticid, insekt- og svampegift.

Forsuringen

Skove, vandløb og søer i hele Europa er ramt af omfattende skader og død. Det skyldes udledning af svovldioxid, kvælstofoxider og ammoniakforbindelser, som nedfalder som sur regn.

Svovldioxid(SO2): Afbrænding af fossile brændsler (kul og olie).
Ammoniak: Landbrug
Kvælstofoxider (NO_x): Kraftværker, trafik

Privatbilismen - en stor miljøsynder

Andre luftforurenende stoffer (af mere lokal koncentration)

Sporstoffer

De fleste af dem er uhyre giftige og kan forårsage sygdomme i mange menneskelige organer, da de er fedtopløselige. Konsekvenserne er ikke til at overse: alle tænkelige sygdomme fra lungekræft til neurologiske forstyrrelser, fra leukæmi til nyreskader m.m. De industrielle aktiviteter, forbrændings- og rensningsanlæg, kraftværker, biler osv. er de største syndere.

Tungmetaller. Findes naturligt i lithosfæren (skorpen omkring jorden), men er meget giftige, når mennesker kommer i kontakt med dem (indånding, hudkontakt, spisning).
Desuden: Arsenik, beryllium, cadmium, chrom, bly, kobber, krom, kviksølv, nikkel, titan, vanadium, zink, tin, m.fl.

Organiske forbindelser

Lige så giftige som de forrige.

Stammer fra fremstilling af plastic og kemikalier, forbrændingsanlæg, behandling af affald, biltrafik.

Eksempler: benzen, formaldehyd, toluen, vinylchlorid m.fl.

Luften indendørs (bolig, arbejdspladser)

Indendørs forringes luften af bygningsmaterialer, boligudstyr, tobaksrøg, lim, træbehandlingsmidler. De har stor negativ betydning, fordi vi tilbringer cirka 90% af vores tid indendørs.

Desuden er der problemer med radioaktive partikler og gasser fra radon og radionuklider. For ikke at tale om asbestfibre.

2. Vand

Hvor længe kan du overleve uden at drikke (forhåbentlig rent) vand? Livets kilde kan snart blive så knap en ressource, at man er kommet så langt som til at forestille sig verdensomspændende krige i jagten efter rent vand (f.eks. drejer kampen mellem Israel og nabolandene sig også om dette).

Både overforbrug og forurening af vandet forringer kvantiteten og kvaliteten af det. Måske op mod halvdelen af de antagede 10.000 affaldsdepoter i Danmark truer grundvandet.

Grusgrave; nedgravede olie- og benzintanke; utætte kloakeringer; nedsivning af husspildevand; nitrat- og pesticidudvaskning fra landbruget; brug af pesticider i skovbruget og langs veje og jernbaner.

Generelt kan man sige, at de ovennævnte kilder til forurening skyldes landbrugets, fødevarerindustriens, transportsektorens og husholdningernes forurenende aktiviteter.

De følgende stoffer skal man især holde øje med: nitrat, klorid, sulfat, fosfor, pesticider.

Eutrofiering

Vandmiljøet er truet af en forøget tilførsel af organisk stof, som medfører, at visse alger formerer sig abnormt, hvilket er årsag til iltsvind i søer, vandløb og fjorde. Det resulterer i fiskedød og ødelæggelse af plante- og dyrelivet i større havområder. Problemet skyldes tilførslen af næringssalte fra spildevand (husspildevand, vaskemidler) og fra luften: kvælstofforbindelser (kvælstofoxider fra forbrænding i kraftværker og ammoniak fra gylle og husdyrgødning i landbruget).

3. Jord

Holder du stadigvæk vejret? Tøver du med at drikke dit glas postevand? I værste fald kan du stadigvæk bestille noget mad hos Moder Jord, eller....?

Globalt

På grund af forurening, dårlige landbrugsmetoder, afskovning, overgræsning (til husdyravl), er ca. 17% af verdens jord blevet nedbrudt i de sidste 50 år! (og det fortsætter bare derudaf). Set for kloden som helhed dækker græsningsarealerne mere end dobbelt så meget jord som de agerdyrkede⁴.

"Meget af verdens græsningsareal er allerede overgræsset og kan ikke fortsætte med at oppebære de besætninger og de driftsmetoder, der findes i dag. Ifølge Global Assessment of Soil Degradation har overgræsning nedbrudt omtrent 680 mio. hektarer siden midten af århundredet. Dette antyder, at 20 procent af jordens græsningsarealer er ved at mindske sin produktivitet og vil fortsætte med at gøre det, med mindre størrelsen af hjordene bliver reduceret, eller der indføres mere bæredygtige metoder til husdyrhold".⁵

Ørkendannelsen i de tørre regioner i verden truer ml. 70 og 230 mio. menneskers eksistens, og jorderosion ødelægger ca. 75 mia. tons jord hvert år.⁶

Danmark

Hvordan bliver den danske jord udnyttet?

• 65% Landbrugsproduktion
• 19% Bebygget el. befæstet
• 10% Skovbrug
• 6% Naturområder.

Man kunne synes, at det er dejligt, at Danmark stadigvæk er et landbrugsland i så stort omfang, men der findes landbrug, og så findes der landbrug! Økologisk avl er i fremgang, men den udgør desværre kun ca. 1% af det samlede landbrugsareal. Resten af landbruget (99%!) er en temmeligt forurenende sag. Udnyttelsen af jorden gør, at dens egenskaber forandrer sig. Den bliver "beriget" med nærings- og miljøfremmede stoffer, som før eller siden bliver udvasket i vandmiljøet (skål!). Forureningen af jorden udspringer af:

Landbrug: gødning, sprøjtegifte, anvendelse af kalk, kørsel på landbrugsarealer, blyholdig benzin, blyhagl til jagt, anvendelse af slam og andre affaldsprodukter.
Nedfald fra luften: tilfører de fleste tungmetaller og miljøfremmede organiske forbindelser. Begge de nævnte årsager tilfører den stakkels jord:
Tungmetaller: hej med jer igen (se under "Luft") fra kraftværker, metalvirksomheder, affaldsforbrændingsanlæg, biler, jagtpatroner.
Den hellige treenighed, kraftværker-biler-landbrug står igen for de forsurende stoffer: (kraftværker: svovldioxid og kvælstofoxider; biler: kvælstofoxider; landbrug: ammoniak), og de eutrofierende stoffer (kvælstofoxider og ammoniak), vi desværre har mødt før.

4. Energi

Vedvarende energi: en by i Rusland? Ja, og byens navn er Tjernobyl! Vedvarende energi udgør i hvert fald ikke mere end 8% af energi-produktionen i Danmark.

Det er umuligt at skrive noget udtømmende om så stort et emne. I virkeligheden ville jeg også bare minde dig om noget meget enkelt: al energi på jorden kommer grundlæggende fra solen, uanset i hvilken form den manifesterer sig. Planterne har lært det for længst, men klodens kloge dyr leger i øjeblikket Skaberen og tror, de kan gøre det selv. Atomkraftværker er noget af det mest rædselsfulde, der har været skabt i menneskets historie. Tillad mig hér at være harmfuld. Især over for alle de forskere, videnskabsmænd, politikere osv., der har gjort skandalen mulig og har dømt de næste generationer til næsten evig forbandelse (plutonium har f.eks. en halveringstid på 24.000 år, og for uran-238 er den 4½ mia. år⁷). Hvad skal de stille op med al det radioaktive affald, som produceres i hundredvis af atomkraftværker i verden? Ja, nu kan du måske se fidusen: du holder stadigvæk vejret, har opgivet at sluge dit glas vand, får kvalme ved tanken om en sprøjtet og gensplejset tomat - tja, så kan du da bare peppe dig op med en bid beriget uran!

5. "Men vi overlever det jo"

Er det hele virkeligt så alvorligt? Sker det ikke langt væk fra vores hverdag, et eller andet sted ude i den fattige del af verden? Pyt med at naturkatastrofer lurer i fremtiden, at vores sundhed er truet, at de tropiske regnskove vil være totalt forsvundet om 25 år, hvis vi fortsætter ødelæggelsen med den nuværende hastighed⁸, at der hver time forsvinder en af verdens ca. 5-30 mio. arter. Man kan stadigvæk elske, formere sig og overleve det. Eller....?

Oh østrogen!?

Der findes noget i retning af 100.000 forskellige miljøfremmede stoffer i brug; kun en lille del af dem er testet grundigt (desværre ofte på dyr), og ingen forsker med respekt for sig selv kan hævde, at man har check på det, der sker, når disse stoffer lukkes ud i den virkelige verden, og når de får lov at vekselvirke med hinanden!

Hvis de virkelig havde check på det, hvorfor er der så ingen der forudså faldet i mændenes sædkvalitet (halveret på 50 år; og fortsat ca. 2% dårligere for hvert år der går), eller at

"...testikelkræft nu i mange lande er den mest almindelige kræftform blandt yngre mænd. Forekomsten af andre abnormiteter i de mandlige kønsorganer er muligvis også forøget, således rapporteres der fra flere europæiske lande om et stigende antal børn født med forkert udmunding af urinrør (hypospadi) og en tilsyneladende stigning i antallet af børn med manglende nedstigning af testiklerne til pungen (kryptorkisme)".⁹

Lignende effekter er også fundet hos dyr:

"Skader som nedsat frugtbarhed, misdannede kønsorganer, lesbianisme, og andre tegn på kvindeliggørelse og kemisk kastration. Synderen, mente forskerne, var kemiske stoffer som DDT, PCB, PVC og en række pesticider. Disse stoffer opfører sig i naturen som det kvindelige kønshormon østrogen. De kemiske stoffer går simpelthen ind og overtager de naturlige østrogeners plads i dyrs organisme. Resultatet er, at der går kuk i dyrenes kønsliv. Typisk rammer det dyr, der er øverste led i fødekæden"¹⁰.

Kan du se nu hvad jeg mente da jeg skrev :"Selve livets grundlag er truet"?

I den næste artikel vil jeg beskrive, hvad man rent praktisk og helt konkret kan gøre for at gøre sin dagligdag mere "bæredygtig". Jeg vil bl.a. se på de forskellige miljømærker, som byder sig til i butikkerne. For eksempel:

• Hvorfor er økologisk kød ikke økologisk?
• Hvad betyder "Statskontrolleret økologisk"
• Hvad står EUs miljømærke for?
• Hvad er Nordisk Ministerråds miljømærke (Svanen)
• Og hvad er egentlig "Der Blaue Engel" (den blå engel).
• Og meget mere... På gensyn!

Referencer

1. "Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1995" , Miljø- og Energiministeriet, Juni 1995 (kan købes i Miljøbutikken, tlf. 33 93 92 92). En sammenfatning findes også på Internet (i WordPerfect-format), på adressen: http://www.mem.dk.

2. "Miljøindikatorer 1995", Miljø- og Energiministeriet, 1995.

3. "The State Of The Environment", OECD, 1991.

4. L.R. Oldeman et al. "World Map of the Status of Human-Induced Soil Degradation", Wageningen, Nederlands. United Nations Environment Programme and International Soil Reference and Information Centre, 1991.

5. Lester R. Brown m.fl. "Verdens Tilstand 1994", side 19-20. Dansk udgave ved Mellemfolkeligt Samvirke

6. Antoinette M.Mannion: "Global Environmental Change: A Natural and Cultural Environmental History", Longman, UK, 1991.

7. Samuel Glasstone & Walter H. Jordan: "Nuclear Power and its environmental effects", American Nuclear Society, Illinois, 1980.

8. Susan Meeker-Lowry: "Saving the Rainforest: An Economist's Plan", Organica, vol.8, nr.27,1989

9. "Mandlig reproduktion og kemiske stoffer med østrogenlignende effekter", Miljøprojekt nr. 292 , side 11, Miljø- og Energiministeriet: Miljøstyrelsen, 1995.

10. "Kemi gør os ufrugtbare" af Jonna Odgaard. I TeknologiDebat nr. 2 - april 1995, side 8-9, Teknologinævnet (bladet kan fås i gratis abonnement) .