Vegana Nyt 2/96 (1. årgang, nr. 2, april 1996), side 18-19

Nekrolog

Harry Kortsen, en stor pioner indenfor veganismen har forladt os - ære være hans minde.

Af Kirsten Jungsberg

Harry Kortsen lever ikke mere på Biokol, hvilket er mærkeligt at tænke på, da han var blevet en hel institution. Han blev født i Jylland og tog som ung til Canada, hvor han arbejdede mange år i skovene, og det var herfra hans gode kendskab til engelsk og kærlighed til skovens træer stammede fra. Han var en mand af få ord, der levede meget nøjsomt. Da han returnerede til Danmark købte han et lille gartneri, som han passede med hjælp af skolebørn i ferien. I 1969 købte han sammen med gode venner og JAK-banken Biokol ved Marstal på Ærø. Det er det ældste sted, jeg har kendskab til, hvor jorden ikke har fået nogen form for kunstgødning eller animalsk gødning i 27 år. Harry brugte grøngødning og tang fra hans strandeng, og hans grøntsager var altid i top. Han yndede at fortælle om dengang den lokale presse besøgte nabogården og skrev en historie om en stor gulerod på 650 g, men Harry kunne fremvise en gulerod på samme størrelse, men som vejede 1350 g, så der var ingen tvivl om, hvilken gulerod der indeholdt mest næring.

Harry og Esther

Harry var en ener, der havde en engels tålmodighed, når han fx skulle forklare byboer (tit fhv. narkomaner) fra hele verden, hvordan man skulle dyrke jorden, og hvordan man skulle bruge de forskellige redskaber. Han dyrkede ca. 4 tønder land med grøntsager og kartofler og havde 8-10 hjælpere, der ikke kunne blive betalt, men fik kost og logi. Han boede meget spartansk og levede meget nøjsomt; så nøjsomt at der i de forskellige udenlandske informationsbøger Biokol var opført i stod, at man måtte være indstillet på at arbejde hårdt og få enkel vegetarisk mad. Harry var ungkarl og havde altid travlt udendørs med alle sine gøremål, men alligevel havde han tid til en gang om ugen at spille skak og skrive artikler og bøger med titler som "Pioner på vej mod en ny tid" og "Næste etape". Harry var en sjælden gæstfri mand, der åbnede sin dør for alle uanset hvad tid de ankom på. Jeg arrangerede sammen med Harry en nordisk sommerlejr i 1991 på hans strandeng, der ligger højt med pragtfuld udsigt over vandet. Det blev en minde- og oplevelsesrig uforglemmelig ferie for alle deltagerne.

Lige før Harry døde var han på besøg hos sine gode venner Steffen og Esther i Århus og fortalte der, at han skulle skynde sig hjem til Biokol. Det nåede han desværre ikke, da han døde på sin cykel fra Marstal. Hvad der nu skal ske med Biokol står foreløbig hen i det uvisse, men her på redaktionen håber vi Biokol må bestå og køre videre i hans ånd som et ægte vegansk sted. Jeg ved Harry omtalte til mig, at han ønskede der skulle plantes træer på hans marker, hvis der ikke var nogen, der kunne overtage ansvaret for Biokol.

Kære Harry, tak for alt hvad du har givet os ved dit gode eksempel og må dine ideer få grokraft i den ny tid.

Biokol

Sidste nyt om Biokol

Niels Petersen, som bor på Biokol, forsøger foreløbig at føre Biokol videre med samme idegrundlag. Niels oplyser at man er velkommen til at kigge forbi, og at der også vil være mulighed for at overnatte i medbragt telt.