Vegana Nyt 2/96 (1. årgang, nr. 2, april 1996), side 6-8

Den 8. Internationale Veganfestival

Når man som veganer mødes af omverdenens vantro over, at man kan have sådanne outrerede spisevaner, glemmer man måske en gang imellem, at der rent faktisk findes mange veganere rundt omkring, ikke mindst i et land som USA, hvor den seneste internationale festival for veganere blev afholdt. Nedenfor berettes om, hvordan en sådan festival spænder af, og der gives også et kort rids af veganfestivalernes historie; en historie, som rent faktisk begyndte i Nordjylland i Danmark.

Af Kirsten Jungsberg

Den 8. Internationale Veganfestival fandt sted i San Diego, Californien og var arrangeret af The American Vegan Society i samarbejde med Vegetarian Union of North America. Der var rigtig mange fra den sidstnævnte gruppe, der fortalte, at de nu kun ville spise vegansk, og at de ikke havde troet, det var så let at undvære mejeriprodukter og æg. Det var jo meget positivt, så vi kan jo håbe det samme vil være tilfældet ved den 9. Vegan Festival, som vi håber bliver her i Skandinavien.

Det var jo i Danmark, at den 1. Internationale Veganfestival fandt sted, fordi jeg syntes jeg savnede at have kontakt med ligesindede. Det viste sig så heldigvis, at det var jeg ikke alene om, og nu bliver der holdt veganfestival ca. hvert 2. år, begyndende i 1981 på Himmerlandsgården i Nordjylland, hvor der kom deltagere

Madkø ved den Internationale Veganfestival i San Diego

fra 14 lande, så det kan man jo godt kalde en god start. Senere har følgende lande være værter: Tyskland, Sverige, Holland, England, Spanien og sidst USA. Det er en meget stor oplevelse at møde så mange veganere, og jeg kan varmt anbefale at deltage. Vegana vil prøve at arrangere fælles transport til stedet, når vi har nogenlunde styr på hvor i verden det skal være. Så sent som her i april fik jeg forslag om, at det skulle være i Australien i stedet for Skandinavien, men det håber jeg ikke. Når jeg kommer hjem fra min rejse til Sverige i maj, hvor jeg bl.a. skal rejse rundt med Ulla Troëng (formanden for den svenske veganerforening), håber jeg, vi vil have tid til rigtigt at drøfte, om vi kan finde et egnet sted, og om vi kan få hjælpere nok. Festivalerne har det med at vokse, da heldigvis flere og flere bliver interesserede i den veganske levevis; derfor er det et ret stort sted, vi skal bruge.

Michael Klaper planter et træ for veganismen

I San Diego boede vi på universitetets kollegieværelser beliggende på et såkaldt Campus - et kæmpeområde med mange flotte beplantninger samt en sø. Normalt bor der 8000 studenter, og afstandene er meget store - fx var der 20 minutters gang til spisesalen, hvor køkkenchefen var den berømte Ron Pickarski, sølvmedaljevinder ved Den internationale kulinariske Olympiade. Maden var derfor helt i top. Hver dag var der til alle måltiderne et kæmpe frugtbord med alverdens lækre frugter, så man kunne rigtig mærke, man var i Californien og at der blev taget hensyn til frugtspiserne.

Hovedtemaet for denne festival var "A world to share" ("En verden at dele"), men desværre kunne man ikke selv dele sig og gå til flere foredrag samtidig, og det var meget svært at vælge, når der fx var 5 interessante indlæg samtidig, plus at der hver dag var et madkursus hele dagen - sidstnævnte havde jeg desværre slet ikke tid til at deltage i. Da jeg er dansk repræsentant i Vegans International, deltog jeg også i møder i Vegans International, som blev dannet i Holland i 1990. Det er meget svært at nævne alle de foredragsholdere, der deltog, så jeg vil begrænse mig til dem, der gjorde mest indtryk på mig.

Dr. Michael Klaper (se også artiklen side 6), som var hovedtaler ved festivalen og foredragsholder flere gange om dagen, fortalte om hvordan han første gang indså risikoen ved animalsk føde, da han fik en patient med alvorlig hjertekarsygdom i sin konsultation. Han blev da klar over, at han også selv kunne risikere at dø af denne sygdom, fordi han spiste den samme kost som patienten. For at stoppe denne proces blev han veganer for 14 år siden. I dag er han den mest kendte og mest populære læge inden for veganernæring. Michael Klaper har også startet et vegansamfund på Hawaii, som hedder Gentle World (Blid Verden). Desværre nåede jeg ikke at besøge stedet, men jeg håber at gøre det en anden gang. Dr. Klaper er en meget dynamisk mand, som har udgivet et utal af kassettebånd, videoer og bøger om veganernæring.

Dr. Alex Herschaft, som er ansvarlig for "Meat-Out"-kampagnerne, fortalte hvordan det gik til, at han blev veganer som barn. Han blev kidnappet af nogle dyreværnsaktivister og madet med gulerodssaft og grøntsager og vist billeder af slagterier og dyrefarme. Efter han blev befriet, nægtede han at spise dyreprodukter trods stor indsats fra lægers og psykologers side.

Susan Smith Jones var en dejlig blid blond pige af dansk afstamning, som har skrevet nogle bøger, bl.a. "Choose to live each day fully" ("Vælg at leve hver dag fuldt ud"), der indeholder inspirerende læsning og gode råd til hverdagen. En dejlig livsbekræftende bog. Hendes foredrag havde titler som: "Choose to live fully and celebrate life" og "Choose to live a balanced life" ("Vælg at leve et balanceret liv").

Ruth Heidrich, forfatter bl.a. til bogen "A Race for Life" ("Et Løb for Livet"), fortalte om hvordan hun vandt over kræften med den rette ernæring og ved at løbe marathon samt svømme og cykle så stærkt, at hun blev "Ironman Triathlon", som indebærer at hun i oprørt vand svømmede rygsvømning 2,4 mile, 112 mile på cykel og 26,2 mile marathonløb (1 mil er 1,6 km). Hun er meget kendt inden for atletikkredse og løber overalt i verden.

Tracy Reiman fra PETA (den kendte dyreværnsorganisation, der somme tider optræder lidt voldsomt) fortalte om de mange aktioner, hun havde deltaget i - flere gange med livet som indsats - for at redde uskyldige dyr. Hun viste videoklip fra forskellige aktioner, hvor man flere gange så politiet gå temmeligt hårdt til værks overfor dyreværnsaktivisterne.

Spice Williams (se billeder side 25) var en anden fantastisk personlighed. Hun var body-builder og skuespiller; bl.a. har hun spillet Vixis i Star Trek. Hun fortalte levende om mænd, der i bodybuilder-verdenen spiste flere kg kød om dagen for at holde sig i form og i begyndelsen morede sig meget over hende, fordi hun kun spiste grønsager. Men da hun vandt over dem ved turneringerne, morede de sig knapt så meget. Hendes mand, som var en af dem, der morede sig, er nu overbevist veganer, og sammen har de en lille søn på 1 år.

Dette var et lille udpluk af mine oplevelser i San Diego, og hvis jeg skal nævne nogle minusser må det være, at det var meget frustrerende at skulle vælge mellem alle de gode foredrag på samme tid og de store afstande. Samtlige foredragsholdere, jeg har nævnt, har jeg talt med og fået lovning på, at de gerne ville komme til Danmark og holde foredrag og workshops. Desværre bliver det nok ikke i år, selv om København er kulturby og Dansk Vegetarforening kan fejre 100 år, men hver af de nævnte foredragsholdere kunne med garanti få vor forening og veganismen kendt i Danmark, så vi kan jo blot håbe, at den dag ikke er så fjern.