Vegana Nyt 1/99 (4. årgang, nr. 1, marts 1999), side 12 og 14

Veganerens Paris

Træt af Danmark? Lyst til at se noget andet? Så er Paris måske svaret, og som du kan læse nedenfor, så kommer du ikke nødvendigvis til at vansmægte som veganer i denne byernes by.

Af Søren K. H. Jensen

Paris er en vidunderlig by, måtte min kæreste og jeg konstatere efter at have holdt sommerferie der sidste år. Og efter måneders stressende arbejde for begges vedkommende – og kun en uges sommerferie – undte vi os selv en efterårsferie, hvor turen igen gik til byernes by. Og denne gang lovede jeg mig selv, at tage mig sammen til at sende Vegana et par gode råd om, hvordan man finder veganske spisesteder i Paris.

Trods Frankrigs ry for de kulinariske glæder har det ikke slået igennem mht. veganske delikatesser. De gængse, parisiske restauranter byder højst på omeletter og ost – hvad der næppe tiltaler selv moderate veganere at gå på kompromis med – salaterne på menukortene (vegetarer og veganere æææælsker jo salat!) er oftest iblandet skinke, tun eller hårdkogte æg; de utallige sandwich-barer byder typisk også kun på skinke, ost og tun – et sejt flute med tomat og salat stiller godt nok sulten, men ikke på tilfredsstillende vis. Til vores forbløffelse var der nogle kvarterer, hvor falafel og hummus ikke figurerede på de arabiske grillbarers menukort, i andre kvarterer kunne falafler købes på hvert gadehjørne, når et let frokostmåltid var på sin plads.

Af vegetariske restauranter besøgte vi i ugens løb følgende:

• Country Life, der er beliggende på den lille Rue Daunou 6, ved L'Opera, hvor der er en metro med samme navn (kan gaden ikke findes på kortet, kan det oplyses, at den ligger mellem Bd. des Capucines og Rue de la Paix).

Tilknyttet restauranten er der en helsekostforretning med et udmærket, men ikke overvældende udvalg af vegetariske varer til et prisniveau som herhjemme. Restauranten er 100 % vegansk og består af buffet med nogle varme retter og et stort salatbord med diverse dressinger, grønt, rodfrugter og kål og kogte bønner. Traktementet koster 65F (=70 kr.), der serveres ikke alkohol, men der er en gratis vandautomat. Maden er jævn, ikke noget at råbe hurra for, men da man kan spise ad libitum, er det fint at slutte en dag med mange kilometers trav bag sig der. Den første aften vi dumpede ind var den varme ret sojafars, stegt med champignon, løg og pastapenne, og ovnkartofler, og det smagte udmærket. Vi kom også forbi ved middagstid en anden dag, og der blev der budt på båndspaghetti med tomatsovs og ratatouille og igen ovnkartofler, denne gang garneret med mandler. Der er også en dagens suppe, men det må anbefales at gå uden om det varme grøntsagstilbehør, da det er så overkogt, at det smuldrer i munden på en. Men et jævnt spisested til en overkommelig pris.

En tand bedre er:

• La Victoire Supreme du Coeur, 41 rue de Bourdonnais, hvor den større rue St.-Honore slutter ved det store indkøbscenter Les Halles.

Det lille menukort byder både på forretter, kolde platter, varme hovedretter samt desserter, men som på Country Life (der er drevet af 7. dags adventister) serveres der heller ikke alkohol her, så man må gemme rødvinen til hjemme på hotelværelset. Min kæreste tog en varm ret, chili sin carne med seitan og brune ris, der var udmærket krydret, men han noterede sig, at portionen gerne måtte have været lidt større, da han ikke blev helt mæt. Jeg var mere stemt for at prøve en platte og fik en stor, indbydende tallerken med grøn salat, tomat, rødkål og røget tofu, råstegte kartofler og sojapølser (ups! altså ikke helt vegansk) og en lækker kold paté af rå champignons og noget mere, jeg ikke kunne gennemskue.

Jeg var fuldt ud tilfreds med mit måltid. Restauranten bruger også æg og mælkeprodukter og er dermed ikke vegansk anlagt, men det bør ikke afholde nogen fra at spise der. Der er også et tre-retters tilbud, og prisniveauet er absolut acceptabelt.

Den største kulinariske nydelse inden for det veganske, skal man nok finde på:

• Le Grenier de Notre Dame. Beliggende ved Notre Dame, som navnet forsigtigt antyder. Man skal over ved Rue d'Arcole til den sydlige side af Seinen, hvor den lille uanselige gade, Rue de la Bucherie, hvor restauranten ligger, kommer umiddelbart, som man går ned ad Rue Lagrange.

Restauranten er makrobiotisk inspireret og dermed bruges tang og bl.a. fisk også på menuen. Det er klogt at spørge, om retten nu også er vegansk (personalet er venligt, men ikke nævneværdigt engelskkyndigt), for menukortet er lidt misvisende. Min kæreste bestilte lasagne, på menukortet stod der "aubergine, løg, squash og tomat" som forklaring, men intet om at lasagnen svømmede i ost. Ikke at det generede min kødspisende kæreste, men jeg havde selv været tæt på at bestille det også. Vi bestilte i øvrigt også forretter – min kæreste fik de lækreste, store, hjemmelavede falafler med masser af persille, salat og citronbåde til. Jeg selv fik en kold platte med en meget frisk salat, knasende sprødt ristet brød og en stor klat pate, der smagte som Nutanas sandwichcreme.

Vi bestilte en flaske økologisk vin til at akkompagnere måltidet med og kiggede lidt, da flasken rummede en hel liter i modsætning til de sædvanlige 75 cl, så vi gik fra restauranten i godt humør!

Min hovedret bød ikke på ubehagelige overraskelser; det var en nydelig kokotte med en rygende varm gryderet af løg, hvide bønner, tofu og sojapølser (jeg har altså en lidt uvegansk svaghed for de pølser!) i en lækker tomatsovs, dækket til med paneret seitan og ristede tomater. Selv efter denne lækre ret måtte jeg have en dessert, og udelukkelsesmetoden medførte et valg mellem sojadessert med chokolade eller en usødet æbletærte, der – når smagsløgene havde fundet ud af, at de ikke skulle vente sig noget sødt – smagte dejligt af haveæbler. Forretterne lå i et prisleje af 25–35 Francs og hovedretterne mellem 60–80 Fr., så det kan næppe være uoverkommeligt for nogen, retterne er virkeligt velsmagende.

Så med disse råd håber jeg, at andre veganere også vil kunne blive mætte i Paris. Ellers er der hjælp at hente på indiske og kinesiske restauranter. Vi kunne ikke finde restauranten La Truffle, der også skulle være en vegetarisk restaurant, og dumpede i stedet ind på en indisk, men her var maden nu ikke særligt spændende.

Jeg fik serveret en velsmagende tofu i en sød sovs på en ganske almindelig, kinesisk restaurant. Hvorfor retten så stod listet under "svinekød" lader sig ikke helt forklare ... men ellers er der kun at ønske kommende rejsende til den franske hovedstad bon voyage!