Vegana Nyt 1/99 (4. årgang, nr. 1, marts 1999), side 18
Madkassen
Hvis du har spørgsmål til Madkassen, kan du skrive dem til Veganas adresse eller direkte til Hanne Kirstein på e-mail: hkhk@forum.dk
Af Hanne Kirstein
Så er det forårstid!
En af de ting, vi godt kunne tage mere til os, f.eks. fra Tyskland, er brugen af pickles eller måske nærmere det vi kalder for "surt": syltede agurker, syltede rødbeder, surkål, blandede syltede grøntsager osv.
Det er en god måde, at få den sure smag ind i måltidet og derved stimulere fordøjelsen. Den sure smag stimulere leveren og galdeblæren og derfor er det vigtigt, at få lidt hver dag.
Vi er vant til, at syltning er en længere proces, hvilket det ofte er, men det kan også gøres på et par timer. Man kan blandt andet bruge umeboshi og miso, som begge indeholder mælkesyrebakterier, som intet har med mælk at gøre.
Umeboshiblommer
Sure og salte japanske blommer, som mælkesyregæres med salt og shisoblade, blade som giver en rødlig farve. Har mange medicinske virkninger f.eks. på træthed, hovedpine, neutraliserende virkning efter sukker, for meget mad, alkohol, maveforgiftning og s¢syge. Bruges som krydderi og medicin.
Umeboshipuré
Puré lavet af "2-klasses" umeboshiblommer.
Bruges som umeboshiblommer.
Miso
Pasta lavet af sojab¢nner, korn f.eks. byg, ris eller boghvede og havsalt.
Fremstilles som surkål, ved mælkesyregæring. Har en salt-krydret smag. Bruges som bouillon i supper, sovs, salatdressing, gr¢ntsags- og bælgfrugtretter.
Miso afbalancerer/styrker fordøjelsen. Det har en meget basisk virkning på blodet. Miso indeholder zybicolin, et bindemiddel, som er anset for et meget vigtigt stof til afgiftning og ikke mindst forhindre optagelsen af ra-dioaktivitet og stråler generelt.
Anbefalet daglig brug er 1 tsk.
Syltede radiser
Radiserne skæres i tynde skiver. Bland og tryk umeboshipuré ind i radiserne (væsken i radiserne vil blive trukket ud og radiserne blive bløde).
Lad dem stå og trække i 1–3 timer. Rør rundt undervejs. Da de syltede radiser er ret salte, kan de skylles let i vand
Forårsplanter
Foråret er tiden for syrlige og bitre planter, som hjælper lever og galdeblære med at komme i gang efter "vinterhi". I naturen finder vi bl.a. skovsyre, mælkebøtter og skvalderkål.
Her er et spændende tilbehør til forårsmaden. Det er bittert og der skal kun bruges ca. 1 spsk til et måltid.
Mælkebøttetilbehør
Mælkebøttebladene skylles og hakkes fint, blandes med miso og gøres lidt mildere i smagen med jordnøddesmør, tahin eller mandelsmør. Konsistensen skal være som en pasta. Smagen er bitter fra mælkebøttebladene, salt fra misoen og lidt fedtet / nøddeagtig fra nøddesmørret.
Syre
Skovsyre indeholder meget oxalsyre. Man kan koge det med lidt kvan (angelika), som neutraliserer syren. Hvis syren anvendes i salat, skal det bruges med måde – men lidt frisker dejligt op.
Brøndkarse
Brøndkarse begynder at vokse så snart frosten holder op. Brøndkarse findes især i og ved vand. Er velegnet til at komme i salat, på smørrebrød og som et pift på smørrebrød.