Vegana Nyt 1/99 (4. årgang, nr. 1, marts 1999), side 13-14

Kartoffelgalskab

Internationale forskere er nu enige om at kræve bedre og uafhængig kontrol af gensplejset mad. Vi bringer en forkortet udgave af en artikel, der kunne læses i Weekendavisen d. 19/2-1999, skrevet af Poul Pilgaard Johnsen, Lone Frank og Ole Vigant Ryborg.

Gensplejsede fødevarer bør underkastes langt mere kontrol, før de bliver godkendt, og det bør være uafhængige myndigheder, der tager sig af at gennemføre de nødvendige forsøg – ikke som nu virksomhederne selv.

Det mener en række fremtrædende danske og udenlandske genforskere efter rehabiliteringen af videnskabsmanden Arpad Pusztai, hvis resultater nu støttes af 21 internationale forskere. Arpad Pusztai har på det skotske Rowett Research Institute gennemført opsigtsvækkende forsøg, der for første gang nogensinde rejser dokumenteret tvivl om – men langtfra noget bevis mod – sikkerheden ved at spise gensplejsede fødevarer.

I dag kan en virksomhed i realiteten få godkendt genmodificerede planter, uden at planternes indvirkning på levende organismer overhovedet er afprøvet. Samtidig kan det være svært overhovedet at opdrive forskningsinstitutter og laboratorier, der ikke på den ene eller anden måde er sponsoreret eller afhængig af kemi- og fødevaregiganterne.

Hovedpersonen selv, Arpad Pusztai, som hidtil har følt sig kontraktligt forpligtet til ikke at udtale sig om sagen, siger nu til Weekendavisen, at han ikke principielt er imod gensplejsning af fødevarer, men er stærkt utilfreds med den nuværende standard for afprøvning.

"Man kræver blot, at en gensplejset plante, der skal bruges som fødevare, er substantielt ekvivalent med den oprindelige plante. Det sandsynliggøres med forskellige laboratorietests, men fodringsforsøg bruges næsten aldrig, hvilket er dybt betænkeligt", siger Pusztai. Førende danske genforskere – også fra private firmaer – giver ham ret og kalder på en reformering af procedurerne for afprøvning af gensplejsede planter.

….

"Afprøvning af sådanne fødevarer bør ikke foretages af industrien selv, men af uafhængige forskergrupper, og jeg vil stærkt opfordre fødevareministeren og EU til at begynde at identificere sådanne grupper", siger docent Thorkild Bøg-Hansen fra Protein-laboratoriet på Københavns Universitet. Han har involveret sig i sagen om Arpad Pusztais fyring af forskningspolitiske grunde. Det er intet mindre end forskningens frihed, der står på spil.

"Der er tale om en uretmæssig fyring, som skyldes en upopulær udtalelse, og den slags kan jeg som forsker ikke sidde overhørig", siger han.

Panik

Panikken ville ingen ende tage i Storbritannien, da det i sidste uge kom frem, at Arpad Pusztai måske alligevel har ret i, at en bestemt type gensplejset kartoffel kan være sundhedsskadelig.

….

For selv om der langtfra endnu er tale om noget egentligt bevis, så rydder sagen om Pusztais resultater dag efter dag forsiderne på de britiske aviser på en måde, der giver mindelser om kogalskabs-panikken i 1996. Politikerne kan ikke gøre noget. Det kan til gengæld de store supermarkedskæder, hvoraf flere i den forløbne uge meddelte, at de ikke længere vil sælge gensplejsede varer.

De skotske forsøg

Men hvad var det egentlig, der skete på Rowett Research Institute i Aberdeen, og hvad kan de opsigtsvækkende resultater overhovedet bruges til?

Arpad Pusztai har gennem mange år forsket i de såkaldte lectiner og er en internationalt anerkendt ekspert på området. Lectinerne er en klasse af proteiner, som produceres i et væld af udgaver, bl.a. hos planter. De udgør en slags immunsystem, der bl.a. bekæmper angreb fra insekter.

Gennem de sidste otte år har Pusztai ledet et forskningsprojekt, der sigter efter at identificere lectiner, der kan bekæmpe skadedyr uden at være skadelige for mennesker at indtage. Det er én af hans forsøgsserier i dette projekt, som nu får Europa på den anden ende. Pusztai har undersøgt et lectin ved navn GNA, som naturligt produceres i knolde fra vintergækker, og som var en kandidat til brug i gensplejsede planter. De konkrete eksperimenter gik ud på at sammenligne sundhedstilstanden hos rotter, der i 110 dage havde fået serveret kartofler tilsat ren GNA med tilstanden hos rotter, der havde fået kartofler, som selv producerede lectinet efter at have fået indsat et GNA-gen i deres egen arvemasse.

Der var forskellige kontroller i forsøget, herunder en såkaldt positiv kontrol, hvor en gruppe dyr fik et andet lectin, concanavalin A, som man på forhånd ved er giftigt. Ledelsen på Rowett Research Institute, der har modtaget sponsorstøtte fra gigantfirmaet Monsanto, begrundede i sommer fyringen af Pusztai med, at hans forsøg ikke havde vist andet, end at concanavalin A var giftigt, og det vidste man på forhånd. Men forklaringen er med tiden blevet mere og mere undermineret, og det kan nu slås fast som et faktum, at Pusztais opsigtsvækkende resultater intet har med det omtale stof at gøre. Det var blot med som ét af mange kontrolforsøg.

Hvad Pusztai konkluderede fra sine forsøg var, at de rotter, som havde spist de gensplejsede GNA-kartofler så betydelig dårligere ud end dem, der havde fået GNA tilsat som rent stof. Flere af deres organer var skrumpet, der var forstyrrelser i immunsystemet og bestemte cellelag i tarmsystemet voksede unormalt hurtigt.

"Visse af effekterne kunne også ses hos rotte, der havde spist ren GNA, men det var i langt svagere grad", siger Pusztai.

…

Sagen om den fyrede lectinforsker tog først for alvor fart, da forskeren S.W.B. Ewen fra University of Aberdeen i efteråret rejste til Stockholm med et overraskende resultat. Trods de nu notoriske påstande fra ledelsen på Rowett Research Institute om at Pusztai havde mistolket sine resultater, fandt Ewen at der vitterlig var tale om en langt større skadevirkning hos rotterne, der havde spist de gensplejsede kartofler.

International støtte

Ewen fremlagde sin rapport på en kongres i Stockholm i november. Og det er den, der danner grundlag for den støtte, Pusztai nu har fået af en gruppe på 21 internationale forskere, som kræver hans videnskabelige rehabilitering.

….

En varm kartoffel

Spørgsmålet om genmodificerede organismer blev ikke kun en varm kartoffel i Storbritannien. Gennem de seneste par år har gensplejsning været genstand for intens politisk debat mellem EU-landerne.

……

Europa-Parlamentet i Strasbourg stillede i sidste uge krav om, at producenterne af genprodukter skal kunne stilles til ansvar, hvis det viser sig, at der er noget galt med produkterne …. Endelig ønsker Europa-Parlamentet at der skal være flere etiske drøftelser af, hvilke typer af genprodukter der skal tillades. Er det eksempelvis nødvendigt at tillade en genmodificeret nellike, der blot er blevet gensplejset for at sikre, at den har en bestemt farve?

Red.: Vi vil følge den fortsatte debat her i bladet. Ligesom ved de kemiske efterligninger omtalt i artiklen om kunstige sødestoffer andetsted i dette nummer, kunne man få den tanke, at naturen ikke bryder sig om at blive manipuleret og kopieret af menneskehænder uden at hævne sig.

pc