Vegana Nyt 1/99 (4. årgang, nr. 1, marts 1999), side 10

Dyreetik

Af Thomas Thomsen

Hvorfor er det nu egentlig, at dyrene bør behandles ordentligt? Nogle vil sikkert finde dette spørgsmål unødigt akademisk, for det er da klart: det er synd for dyrene, hvis de mishandles. Imidlertid er dette ikke lige klart for alle, selv om det sikkert er relativt klart for majoriteten af dette blads læsere.

Modstanderne af dyreetiske synspunkter henter ofte ammunition hos filosoffen René Descartes (1596–1650), som mente at dyrene er en slags avancerede maskiner. Descartes var en meget betydningsfuld filosof og matematiker, men desværre havde han ikke megen sympati for tanken om, at dyrene har et bevidsthedsliv og kan føle smerte og lidelse. Nu skal man passe lidt på med udelukkende at lægge Decartes for had (for hans synspunkter var faktisk mere nuancerede, end de ofte fremstilles af dyreværnsfolk). Men lidt forsimplet sagt, så mente Descartes, at når et dyr skriger af smerte, så er det ikke anderledes end, når et usmurt tandhjul hviner i en maskine. Naturligvis får vi mennesker ondt af dyret, fordi det ligner os på mange punkter, men Descartes mener, at det er en illusion at tro, at dyret føler noget som helst. Dyrets stemmebånd reagerer blot helt automatisk på en række stimuli fra dyrets krop, men deraf kan man ikke udlede, at der så at sige "er nogen derinde" (altså "inde" i dyret).

Man kunne indvende meget imod dette synspunkt, og heldigvis er det da også ved at blive forladt. Men det har immervæk taget et par århundreder, og man kan stadigvæk møde videnskabsmænd, som seriøst mener, at dyr blot er en slags biologiske robotter.

Inden for moderne dyreetik skelner man (ligesom inden for "menneskeetikken") mellem nytte- og rettighedsetik. Den fremmeste fortaler for det førstnævnte synspunkt er Peter Singer, en nulevende australsk filosof, som med sin bog Animal Liberation for alvor fik sat dyreetikken på dagsordenen. Inden for dyrerettighedsetikken er den kendteste fortaler Tom Regan, med sin bog The Case for Animal Rights. Det vil føre for vidt at gennemgå forskellene på nytte- og rettighedsetik her, men hvis der er efterspørgsel efter det, vil jeg tage det op i en længere artikel her i bladet. En dansk repræsentant for Peter Singers synspunkter er i øvrigt Peter Sandøe, filosof og pt. professor på Landbohøjskolen. Peter Sandøe har skrevet en masse på dansk om dyreetik.

Både Peter Singers og Tom Regans bøger kan varmt anbefales. Singers bog er provokerende og underholdende, mens Regans bog er mere tørt argumenterende. De to bøger supplerer hinanden udmærket, men hvis man kun vil læse den ene, vil jeg anbefale Regans bog, da han refererer Singers synspunkter ganske detaljeret.

Kilder:

Peter Singer: Animal Liberation, New York Review Book, 1975

Tom Regan: The Case for Animal Rights, Berkeley, University of California Press, 1984