Vegana Nyt 1/98 (3. årgang, nr. 1, april 1998), side 8-9

Mad fra madklubben

Ved middage i spiseklubben har jeg bl.a. serveret følgende retter:

Af Else Johansen

 

Spinattærte

Fyld:

Smelt fedtstof i en gryde. Tilsæt mel. Pisk godt. Kom mælken i lidt efter lidt under stadig piskning. Salt og peber, el. bouillon, og sukker, tilsættes. Pisk til bechamelsaucen er silkeglat. Rør spinaten i.

Denne stuvede spinat må ikke være for flydende til tærte. Regulér med mængden af mælk.

Tærtebund:

Smuldr mel, salt og fedtstof i en stor skål.

Tilsæt en eller flere skefulde vand til det lige netop hænger sammen.

Mas dejen ud i en tærteform, sådan at dejen går lidt op ad kanten.

Forbages ved 200° i 12 min.

Fordel fyldet over dejen. Bages ved 200° i ca. 35 min. Kanten skal være lysebrun.

Hvis laget bliver for højt – det afhænger af tærteformens størrelse – så brug ikke al fyldet.

Spinat kan udskiftes med grønkål.

Stuvet spinat/grønkål kan bruges som sauce over kogte kartofler eller kogte gulerødder.

Så må det ikke være for tykt. Reguler med mælk.

Kold stuvet spinat/grønkål smager godt på en kartoffelmad.

Mandel-Hirse-Paté

Hirsen skylles. Koges i 4 kopper vand ca. 18 min.

Mandlerne males i en food-processor. Persilleroden og løget rives ned i. Alt undtagen sveskerne tilsættes og males, til dejen er som en fast grød. Regulér med lidt vand.

En god skål og håndkraft kan også bruges.

Halvdelen af dejen fordeles i en eller to forme. Et lag svesker lægges over. Resten af dejen presses ned over sveskerne.

Bages ved 200° i ca. 40 min. afhængig af formen/formenes størrelse. Overfladen skal være gyldenbrun.

Marinerede hvide bønner med fennikel og dild.

Bønnerne lægges i vand 24 timer. Vandet udskiftes.

Koges ca. 45 min. Afkøles.

Fennikelerne udskæres i 4-5 cm. store stykker.

Koges 8-10 min. Afkøles.

Bønner og fennikler lægges blandet på et fladt fad.

Overdryppes med citronsaft og olie.

Salt og peber drysses på.

Det trækker en times tid.

Inden servering spredes frisk dild over retten i rigelig mængde. Nydes som forret med flutes.

Kogt porre og broccoli kan også marineres med citron og olie.

 

Æble-løg-sauce med kikærter.

Løgene og æblerne skrælles og skæres ud.

Steges i fedtstoffet i en gryde til det er mørt.

Tilsæt efterhånden vand, til konsistensen er passende. Tilsæt øvrige ingredienser.

Karry efter behag, men endelig ikke for lidt.

Passer godt til kogte kartofler og paté. Prøv det dagen efter koldt på et stykke ristet brød.

Majspandekager.

Rør melet ud i så meget væde, at dejen er tyk, næsten grødagtig. Pandekagerne bages på en ret varm pande i lidt olie.

Hvis de skal bruges til dessert, tilsættes dejen en teskefuld vanille, og der bruges en neutral olie. Fyldes med syltetøj og ristede mandelsplitter, eller tofulineis, eller både/og.

Hvis pandekagerne skal bruges til middagsret, f.eks. med en rest risret som fyld, så kom lidt salt i dejen og steg i olivenolie.