Vegana Nyt 1/98 (3. årgang, nr. 1, april 1998), forskellige sider

Lidt om Helen Eriksen

Vores foredragsholder fredag d. 15. maj (se annoncen i Kalenderen side 27). Foredraget hedder: "Veganisme set gennem en clairvoyants øjne. Et jordnært og spirituelt syn på ernæring"

Helen Eriksen er clairvoyant, forfatter og international kursusleder i personlig udvikling.

Hun er født i 1962 og fik sine clairvoyante (klartseende) evner med sig i fødselsgave. I en årrække i 1980erne, udviklede hun og hendes daværende mand, Gunnar Nielsen, en serie yderst spændende, transformerende, og helhedsorienterede kurser i personlig og åndelig udvikling og alternative behandlingsformer, Hjælpen fra Kroppen, der havde en ren plantekost som det bærende element. I samme tidsrum skrev hun de to bøger Livets træ I og II (Forlaget Golden Pyramid, 1986).

Helen har også arbejdet bl.a. som: højskolelærer på Gerlev Idrætshøjskole i psykologi, filosofi, bevægelsesfag, og "krop, kost, psyke"; international projektleder hos KaosManagement/Kaospiloterne, Århus; og uddannelses- og udviklingsleder, Brusgård Produktionshøjskole. Hun er akademiøkonom i International Business fra Eksportakademiet Århus og driver nu en selvstændig kursus- og forlagsvirksomhed i personlig udvikling.

Helen er en sprudlende, livsglad, og dybtreflekerende kvinde, som kan sætte gang i enhver forsamling. Glæd dig til hendes oplæg d. 15/5 og lad dig blive inspireret, og måske provokeret!.

-pc


Livsretter - bogen der er ved at forsvinde

Mange kender efterhånden den spændende bog om vegansk mad Livsretter (Borgens Forlag, 1991) af Elin Nonboe og Else Marie Simonsen. Desværre har den længe været udsolgt på forlaget, der ikke har vist tegn på at ville genoptrykke den. Else Marie Simonsen har stadig nogle få eksemplarer tilbage (kontaktes på tlf. 75 51 40 15), men snart er der ganske enkelt ikke flere at få.

Det synes vi i Veganas bestyrelse er beklageligt, og vi vil gerne gøre en indsats for at få bogen genoptrykt - med jeres hjælp. Derfor vil vi opfordre jer til at gå ind hos jeres lokale boghandler og spørge efter bogen. Vi har fået at vide, at hver enkel forespørgsel, som registreres hos boghandlerne, gives videre til forlaget, og at det er på grundlaget af sådanne forespørgsler, at de tager stilling til en evt. genoptrykning.

Så skynd jer, så flere kan få glæde af dette inspirerende værk!

-pc


Farligt at være veganer

Ifølge B.T. d. 10/12 1997 er det nærmest livsfarligt at være "ekstrem veganer". En gruppe forskere – professorer og læger – har i en rapport vurderet de mange risici, som livet indebærer. De første 11 (listen er på i alt 39 punkter) kommer her (tallene er gennemsnitstal, idet forskerne har bedømt risiciene på en skala fra 0 til 6).

Uha-uha! Det er åbenbart meget farligt at være veganer, hvis man skal tro den konventionelle lægevidenskab.


Bananis

Denne opskrift blev bragt i Vegana Nyt 3/96, men den er så god, at den fortjener at blive bragt igen. Meget velegnet til en varm sommer, og meget lækker!

Isen kræver blot frosne bananer, så køb bananer (gerne økologiske) når de er på tilbud og kom dem i fryseren modne og uden skal. Så tages de ud og skæres i stykker og kommes i en food-processor eller blender tilsat forskelligt – fx rosiner, carob, mørk chokolade, jordbær, solbær, kiwi eller hvad du har. Det skal køre længe og bliver til sidst til en meget lækker, cremet og blød is, som især børn er meget begejstrede for, og desuden har det den store fordel, at det er uden tilsætnings- og farvestoffer.


Digt om en kikært

Oversat fra We are three af Rumi, Maypop Books, 1987. Rumi var en sufimester, der levede fra 1207 til 1273. Hans digte er overraskende, lidenskabelige og fyldte med livsvisdom, kærlighed og humor. Selv en kikært i en kogende gryde kunne inspirere ham!

 

 

En kikært springer næsten op over kanten af gryden, hvor den bliver kogt.

"Hvorfor gør du dette mod mig?"

Kokken slår den ned med en ske.

"Lad nu være med at springe ud. Du tror, at jeg torturerer dig, men jeg giver dig smag så du kan blandes med krydderier og ris og blive til et menneskes dejlige vitalitet.

Husk dengang du drak regn i haven.

Det var for dette".

Først ynde, seksuel glæde, og så begynder et kogende nyt liv, og Vennen får noget godt at spise.

-oversat af pc


København: Veganermad på Govindas!

Govindas serverer nu veganermad hver mandag! På utallige opfordringer fra bl.a. Veganas utrættelige og umættelige medlemmer.

Se Govindas adresse på foregående side. På Govindas får du for 45 kroner alt, hvad du kan spise af dagens retter. Disse retter er altså veganske om mandagen.


Læserindlæg

Kære Ellen Schmidt

Allerførst tak for dit dejlige indlæg, "Spis hvad du har det godt med" (Vegana Nyt 1/97). Det er lige sådan jeg pt. føler med hensyn til egen og andres kost.

Du spørger hvorfor jeg sympatiserer med veganismetanken; vel nok fordi jeg på et tidspunkt selv vil blive mæt af mælkeprodukter og æg, og så gerne vil have inspiration til, hvad jeg ellers skal mixe min mad med.

Det med sult og mættelsesprincippet er vigtigt at respektere, også hos sig selv.

Min vej til vegetarisme forløber over ca. 25 år. Jeg var i min ungdom en kort overgang opslugt af tanken og levede vegetarisk indtil der kom mand og børn ind i mit liv. Efter børnene er flyttet hjemmefra og jeg er blevet skilt, blev jeg igen vegetar.

Jeg holdt først op med at spise fisk, grunden var nok at jeg i løbet af fire dage fangede og parterede ca. 170 fisk. Det er lige prikken over i´et. Bare tanken om fisk gav mig kvalme.

Så en dag jeg sad og spiste kylling, blev den så levende for mig, at jeg kunne både lugte den og se den rende rundt. Jeg er født og opvokset på landet, hvor vi havde et hønseri, og kylling med persille i var en dejlig søndagsret. Jeg havde dog erfaret nogle år forinden, at det med at slagte hanekyllinger var et overstået kapitel i mit liv.

Gris har jeg ikke spist meget af de sidste mange år, så pludselig kom tanken: "Nu er der ingen hindring for at leve vegetarisk". Måske var et ophold i USA lige forinden med fast food med til at skubbe mig i gang. Jeg ryddede min fryser i 1994 og har siden ikke haft kød i mit køkken. Dvs. jeg har nogle gange gæster, som selv medbringer en madpakke med kød i.

En af mine retter med tofu, masser af karry og mørke rosiner er der god afsætning i, når jeg har gæster. Hvis du har lyst til at få opskriften og bruge den i bladet, er den her:

Tofu med karry og rosiner

I olivenolie svitses:

Retten småsnurrer i et par minutter, og evt. tilsættes lidt mere væske. Serveres til ris eller bulgur, grøn salat og evt. hvidløgsflûtes. Det meste af ovenstående kan købes økologisk.

Al den snak om københavnerklubber inspirerer mig til at forhøre om vi her i Århus har noget lignende, eller om der er noget på vej. Jeg vil gerne kontaktes, også blot for at snakke og udveksle ideer og tanker. Jeg kan tilslutte mig Ayliet Teilyas tanker om at leve med glæde og munterhed (indlæg i nr. 2/97).

Jeg er ved at uddanne mig til zoneterapeut, og i min skolemappe er følgende citat, som jeg gerne vil slutte af med:

"For at få pæne læber

skal du sige pæne ord.

For at få pæne øjne

skal du se det bedste i mennesker.

For at få pænt hår

skal du lade et barn stryge sine fingre igennem det.

For at få en slank figur

skal du dele din mad med andre.

For at få en naturlig værdighed

skal du tænke på, at du aldrig er alene.

For at få pæne hænder

skal du række dem frem, når nogen trænger til en hjælpende hånd."

 

Med kærlig hilsen

Else Appel


Digt om vegetarisme

Jeg vil ikke mere være en nar – jeg er blevet vegetar

Det er for min kærlighed til dyr

Det er for min kærlighed for min krop

Som var ved at få en prop med alt det kød

Det er mord og ligspiseri – sikke noget griseri

For mig er det en dyd at lade være og for dyrene en fryd

Renate Kramer

 


Aktivitetskalenderen

Nye kontortider

Torsdage kl. 17-19

(Undskyld hvis du er kommet til en lukket dør i marts eller april! Vi har manglet vagter.). I sommerferien holder vi lukket på kontoret, således at sidste bemandede dag bliver d. 11. juni 1998 og første dag igen d. 3. september 1998.

Veganisme set gennem en clairvoyants øjne. Et jordnært og spirituelt syn på ernæring

Foredrag ved Helen Eriksen

Fredag d. 15. maj 1998

kl. 19 i Medborgerhuset, Nørre Alle 7, Nørrebro, lokale 101

Helen Eriksen er clairvoyant, forfatter og inter-national kursusleder i personlig udvikling

Læs mere om Helen Eriksen på side 12 i bladet. Helen er en sprudlende, livsglad, og dybtreflekerende kvinde, som kan sætte gang i enhver forsamling. Glæd dig til hendes oplæg og lad dig blive inspireret, og måske provokeret!.

Aktivitet i Malmö:

Lørdag d. 25 april 1998 Försögsdyrens Dag uppmärksammas med demonstrationståg från Konserthuset kl 12.

Tur til Dansk Helios

Søndag d. 3. maj 1998 besøger Dansk Vegetarforening firmaet Helios ved Fredericia. Helios er et engrosfirma, der forhandler biodynamiske og økologiske fødevarer fra Danmark og udlandet. Derudover har Helios en egenproduktion af vegetariske postejer.

Program: Beretning om Helios, rundvisning, smagsprøver, samtale.

Besøget varer fra kl. 11.30 til ca. 15.00. Vi mødes ved Dansk Helios, som ligger 8 km nordvest for Fredericia banegård på adressen: Ågade 97, Pjedsted, 7000 Fredericia. Information og tilmelding hos Nicky Brown, 38 10 00 08 (privat) og 46 30 11 51 (arbejde). På gensyn til en god dag.

Foredrag i Makrobiotisk Indkøbsforening

Foregår i MBI, Gasværksvej 10B, gården.

Tilmelding til arrangementet nødvendig. Henrik: 36 17 08 13, eller Lisbeth: 42 81 36 08.

Fællesspisning med Makrobiotisk Indkøbsforening

Fredag d. 29. maj 1998. Vi går ud og spiser sammen, formentlig i Den Grønne Kælder. Tilmelding: Henrik, 36 17 08 13, senest d. 22. maj 1998.

Fødselsdag

Den vegansk-økologiske spiseklub holder etårs fødselsdag lørdag d. 16. maj 1998 kl. 18.30 i Den Grønne Kælder, Pilestræde 48, København. Nye medlemmer eller andre interesserede er velkomne. Tilmelding til Ellen, 32 95 08 01, senest d. 9. maj.

Aktivitet i Malmö:

Fredag d. 22 maj 1998. Stort demonstrationståg för Dyrens Ret från Värnhemsskolan (adress Kungsgatan 44, vid Värnhemstorget) kl 11.30.

Weekendtur i august/september

Har du lyst til at være med på en vegansk weekendtur, hvor vi kan besøge det veganske gartneri Biokol på Ærø og bo der? Vi bor enten på gården eller i telte, afhængig af, hvor mange vil bliver. Vi har ikke fastsat nogen dato; det kan vi gøre i fællesskab. Og vi finder sammen ud af, hvad vi yderligere vil foretage os. Glæder os til at høre fra jer! Henvendelse til Ellen, 32 95 08 01.

Den 9. internationale veganfestival

Fra d. 25 december 1998 – 1. januar 1999 i Hepburn Springs, Victoria, Australien.

Den niende internationale veganfestival vil blive afholdt i Hepburn Springs, en landsby i Central Victoria fra 25. december 1998 – 1. januar 1999. Et udvidet program fra 2. -9. januar 1999 planlægges også.

Festivalens tema, som er helbred og healing vil handle om en sund, medfølende og miljømæssigt bæredygtig livsstil.

Du er meget velkommen til at kontakte os på:

IVF9, PO Box 45, Hepburn Springs, 3461 Victoria, Australien, Tlf. (+61) 3 5348 1531, E-mail: zalan001@netconnect.com.au (vær venlig at skrive din postadresse)

Med venlig hilsen

Zalan Glen, koordinator