Vegana Nyt 1/97 (2. årgang, nr. 1, maj 1997), side 6-8

Sundhedsbrevkassen: Spis de vilde planter

Vi har fået Hanne Kirstein, kostvejleder, kogebogsforfatter, tidl. brevkasseredaktør mm., til at skrive lidt om forårets komme, og hvad det rummer af muligheder for at finde mad ude i naturen. Som du kan læse nedenfor, er Hanne Kirstein villig til at svare på spørgsmål om mad, madprodukter, mad i forbindelse med sygdom mm. Derfor: skriv gerne til Vegana, mærket "Sundhedsbrevkassen, hvis du har nogen spørgsmål.

Af Hanne Kirstein

Da jeg blev spurgt, om jeg ville skrive i Vegana Nyt tænkte jeg, at det ville være dejligt at få lov til at formidle noget af det, jeg kan, og måske være med til at gøre mad og spisevaner lidt mere spændende.

Jeg har altid interesseret mig meget for mad, og i 1984 fik jeg min horisont kraftigt udvidet, da jeg kom i kontakt med Suzette van Hauen, hvilket skulle blive et af vendepunkterne i mit liv.

Min nysgerrighed blev vakt, og jeg tog på kurser og kom blandt andet i kontakt med makrobiotik, som stammer fra Japan og på mange måder minder om veganerkost. Min madverden blev vendt op og ned, og jeg holdt blandt andet op med at spise sukker, kød, mælkeprodukter, undgik tilsætningsstoffer og spiste i det hele taget en meget sund, balanceret og ren kost. Det var en hård og spændende tid, jeg lærte nye sider om mig selv og fandt ud af, hvilken vej jeg skulle vælge.

Faktisk endte det med to parallelveje; den ene var min uddannelse til kostvejleder hos Eva Lydeking, hvor jeg blev færdig fra i 1990. Den anden den makrobiotiske "verden", hvor jeg bl.a. underviste og arbejdede som kok.

Indtil foråret 1990 var jeg knapt 1½ år i Tyskland. Mit arbejde var som kok, underviser og vejleder på en klinik, hvor man tilbød makrobiotisk mad til patienterne. Ca. 1/3 af patienterne spiste vores mad, og dér fik jeg mange erfaringer i, hvad der sker, når man laver sin kost om.

Tilbage i Danmark gjorde jeg min uddannelse som kostvejleder færdig og skrev afslutningsopgave om tang som ernæring, hvilket blev til en bog Tang – en gave fra havet, som udkom i 1991.

Hanne Kirstein

Siden har jeg arbejdet som kostvejleder på klinik, undervist på et selvhjælpskursus i København for kræftpatienter, haft en del anden undervisning, været kok på kurser, undervist i madlavning, og jeg skrev i fire år i en sundhedsbrevkasse i Ude og Hjemme.

Udover min interesse og arbejde med mad og den betydning den har for vores velbefindende har jeg været socialrådgiver siden 1981 og arbejder også i dag som sådan i et projekt i København, hvor jeg laver kurser for at forebygge sygdom.

Så det jeg kan tilbyde er at svare på spørgsmål om mad, madprodukter, måske mad i forbindelse med sygdom, som forebyggelse, hvordan bruger man det eller det, hvad kan man gøre for børn, når de kun vil spise gulerødder.......

Jeg vil gøre det, som jeg nu kan og ud fra den holdning og erfaring jeg har fået igennem årene.

Forårets komme

For nu at starte et sted – og denne gang uden breve – vil jeg slå et slag for nogle af de gratis, fritvoksende planter og blomster der pibler op lige nu. Selv om en del mest er kendt som irriterende ukrudtsplanter kan man få glæde af dem i maden, og mange har medicinske virkninger.

Planterne indeholder ofte mange vitaminer og mineraler; f.eks. indeholder mælkebøtteblade næsten dobbelt så meget A-vitamin som spinat, som ellers er kendt for stort indhold af A-vitamin.

Brændenælde kan samles om foråret, og i sommertiden er det topskuddene, der er mest næringsholdige. Tag gummihandsker på når du plukker og kom bladene i lunkent vand en ½ times tid bagefter. Så brænder de næsten ikke mere.

Bladene kan bruges til te, i supper, dampet som tilbehør og blandet med andre grøntsager.

Brændenælde er god for fordøjelsen, da den stimulerer maven, tarmene og bugspytkirtel; den stimulerer leveren og øger udskilningen af urinsyre. Den virker let vanddrivende og renser blodet.

Brændenælde indeholder meget jern, kisel, kalium, klorofyl og A- og C-vitaminer.

Mælkebøtteblade kan også samles nu; de smager bittert og stimulerer derved leveren. De fine blade plukkes og kan hakkes fint til salat, kommes i grøntsagsretter eller til te.

Blomsterne kan bruges til pynt i salater og desserter.

Mælkebøtte renser blodet og forbedrer leverens og galdens arbejde. Den indeholder meget kalium og mange gode vitaminer og mineraler.

Skvalderkål er alletiders madplante. De fleste er irriterede over den, fordi den breder så voldsomt, men både blade og blomster kan bruges i madlavning.

Bladene kan kommes i salat, supper og grøntsagsretter; blomsterne kan kommes i salat.

Skvalderkål er basedannende, rig på mineraler og virker udrensende, hvorfor den er specielt god til ledproblemer.

Vejbred smager bedst om foråret, men kan også bruges i løbet af sommeren, når man plukker de unge friske planter. Den bredbladede er bedst til madlavning. De grove fibre, der stikker ud når bladet er plukket, skal ribbes inden planten bruges. Planten kan bruges i alle grøntsagsretter.

Ved snitsår og betændte sår kan plantesaften dryppes i såret. Man kan også tygge et blad, som herefter lægges på såret. Medicinsk virker den smalbladede stærkest.

Indvortes virker vejbred på alle slimhinder, er slimløsende, blodrensende og afførende.

Bellis kan samles forår, sommer og efterår. Den vokser i de fleste græsplæner. Bladene kan bruges i salat og som pynt i grøntsagsretter.

Planten indeholder mange C-vitaminer og er god for leveren, mod forstoppelse og til lungeproblemer.

Birkeblade kan plukkes hele året og bruges til te, friskpresset saft, salat og grøntsagsretter. Birk er bitter i smagen, så brug kun lidt ad gangen.

Planten er god ved urinvejsinfektioner, da den virker rensende og vanddrivende. Er god til en forårskur.

Bøgeblade bruges, når de er frisk udsprungne. De lysegrønne blade smager godt i salat. Det skulle give friske ånde at spise bladene.

Kodriver kan plukkes i april og bruges i salater. Planten styrker hjerte og nerverne.

Skovsyre plukkes i skovbunden. De kan spises med det samme og derved bruges som energitilskud eller tages med hjem. Hjemme kan skovsyre bruges i sauce, salat og som krydderi i dressinger og grøntsagsretter.

Planten indeholder meget C-vitamin og virker blodrensende; skal dog kun bruges i begrænsede mængder på grund af oxalsyreindholdet (som i rabarber og spinat). Oxalsyren kan dog neutraliseres en del ved at koge kvan (urt) med.

Strandkål kan kun plukkes om foråret og kun ved stranden. Det er store blade med samme farve som broccoli eller rosenkål. Bladene har bølgede kanter og en stængel, som er for hård til at spise.

Det er en meget velsmagende plante, som kan snittes i salat, svitset i smør eller vand.

Violer kan bruges til mere end at se godt ud og dufte herligt. Den kan spises og pryder enhver salat – eller brug den som pynt på en dessert.

Planten virker slimløsende og renser blodet.

En forårs-energidrik kan laves ved at tage blade fra brændenælde, mælkebøtte, birk og skvalderkål. Det hele kommes i en saftpresser eller blender (pres saften ud gennem en si). Tilsæt evt. en tsk honning for at tage lidt af den bitre smag.

Kroppen vil sætte pris på drikken, da den giver energi og sætter ekstra fut i organerne efter vinterens dvale.