Vegana Nyt 1/97 (2. årgang, nr. 1, maj 1997), side 23-24

Lidt om Veganas historie

Hvordan startede Vegana egentlig? Hvem startede foreningen? Hvad er dens historie? Alt dette vil Kirsten Jungsberg i det følgende fortælle lidt om. (I det næste nummer af bladet vil du kunne læse om Veganas allernyeste historie, dvs. siden 1995).

Af Kirsten Jungsberg, formand for Vegana

Jeg er af flere blevet opfordret til at skrive lidt om Vegana's historie og vil her gå tilbage til 1975, dengang jeg indrykkede en annonce i bladet Ny tid og vi, hvor jeg søgte forbindelse med andre 'fanatiske vegetarer'. Der var 15, der svarede på min annonce, og vi samledes hjemme hos mig for at lære hinanden at kende. Da jeg selv var blevet kaldt fanatisk vegetar i mange år, var det dejligt at møde ligesindede. Det viste sig dog hurtigt, at ikke alle havde været vegetarer i over 1 år, som jeg syntes måtte være minimumskravet for at kunne være med. Derfor blev vi 8 vegetarer, der dannede en klub, hvor vi spiste på skift hos hinanden, lavede fællesindkøb og tog på udflugter sammen. Navnet Vegana var min ide, fordi jeg sagde, at vi var på vej hen imod at blive veganere – og når vi havde sagt A, så måtte vi også sige B, derfor satte jeg et A bagved ordet vegan. Af forskellige årsager blev klubben opløst. Da jeg selv havde været veganer et par år og ikke rigtigt kendte andre veganere, tog jeg i 1980 til England i en måned sammen med mine 2 børn, hvor vi boede på et vegansk pensionat og i London hos forskellige veganere. Det var på denne tur, jeg lærte kunstneren Antony Bates at kende samt Serena Coles, der var næstformand i veganforeningen i England, og som jeg fik et meget nært forhold til.

Da jeg kom hjem, var jeg meget opsat på at få Plamil's produkter til Danmark. Plamil er en fabrik der udelukkende beskæftiger veganere og laver forskellige veganske fødevarerprodukter af sojabønner. Jeg fik eneforhandling for Skandinavien og fik navnet Vegana registreret som firmanavn, men desværre lykkedes det mig ikke at finde forhandlere, der var interesseret i produkterne – det var dengang, der kun var een sojadrik på markedet, og den indeholdt ikke B₁₂, som Plamil's gjorde.

Jeg besluttede så at lave en sammenkomst for veganere i Danmark. Da jeg syntes ordet konference lød så trist, fandt jeg på at kalde det festival, og i juli 1981 blev Den 1. Internationale Veganfestival afholdt på Himmerlandsgården ved Als i Nordjylland. Desværre var der bladstrejke det år i Danmark, så den blev ikke annonceret i de danske vegetarblade – derfor kom der heller ikke så mange fra Danmark, men til gengæld kom der mange veganere fra udlandet. Fra Frankrig kom der en hel busfuld. Vi var i alt 14 lande repræsenterede og det var en sand glæde at møde så mange ligesindede. Der var mange kram og kys der blev uddelt ved den lejlighed, simpelthen fordi folk var så lykkelige over at møde andre veganere. Der var også to par der fandt hinanden og blev gift. I det hele taget står denne 1. festival som et meget kært minde, hvor jeg bl.a. mødte Ulla Troëng fra Sverige og hendes familie for første gang.

Jeg havde ikke glemt min kongstanke om at lave et sted for veganere, og da der blev en gammel blomsterforretning ledig over for Frederiksberg Have på Frederiksvej, købte jeg den meget billigt, fordi den var i en dårlig stand. Så satte jeg en annonce i Politiken for at høre, om der var nogle vegetarer der ville være med til at sætte den i stand til et samlingssted. Derfra stammer mit bekendtskab med Dennis, vor nuværende kasserer. Vi lavede en indkøbsforening og kaldte den Vegana, hvor vi solgte økologiske grøntsager og andre veganvarer billigt. Der var kun åbent om fredagen, fordi det var min fridag. Det var hårdt og meget koldt kan jeg huske, og vi besluttede så i stedet at lave det om til en spiseklub, som dog kun holdt to dage, fordi der lå en restaurant ved siden af, der havde anmeldt os.

Da der ikke var nogen andre lande, der ville arrangere veganfestival, gjorde jeg det igen i 1985, hvor jeg lejede Kosmos Ferieby i Klint nær Nykøbing Sjælland. Det var nogle dejlige faciliteter, og vi havde flere danskere med samt 4 fra Polen. Det var ved den lejlighed, der blev opført et skuespil af Antony Bates med optrædende fra 6 forskellige lande under instruktion af Tove Wisborg.

Senere fulgte de andre lande heldigvis trop; først i Bringhausen i Tyskland, hvor den 3. internationale veganfestival blev holdt i 1987. Så fulgte Sverige i 1989, så kom Holland i 1990, England i 1992, Spanien i 1993, U.S.A. i 1995, og den 9. internationale veganfestival skal afholdes i Australien i år.

Jeg har i mange år været i forbindelse med mange veganinteresserede og også veganere – nok mest fordi jeg har skrevet forordet til Veganerkogebogen af Leah Leneman, som udkom i 1983, og fordi jeg er international veganrepræsentant i Danmark.

Jeg har mange gange indkaldt til stiftende generalforsamling og prøvet at starte en forening, men det viste sig hver gang, at der ikke var personer nok til en bestyrelse, som jeg jo mener bør bestå af veganere. Men hvis man har tålmodighed længe nok lykkes det til sidst, og d. 27. november 1995 blev det en realitet. At vi tog navnet Vegana skyldtes nok mest, at jeg havde et Vegana-stempel, og at navnet stod opført i telefonbogen på min adresse. At Vegana også betyder veganer på esperanto og spansk var jeg slet ikke klar over, da jeg i sin tid foreslog navnet.