Vegana Nyt 1/96 (1. årgang, nr. 1, januar 1996), side 21-22

Økologi og veganisme, del I

Mange veganere forsøger så vidt muligt at holde sig til økologiske produkter. Hvorfor egentlig? Følger det ene nødvendigvis af det andet? I artiklen gives der et bud på et svar. I anden del af artiklen - som kommer i næste nummer - vil der blive givet en mere konkret/praktisk oversigt over, hvad økologi og økologiske varer egentlig er for noget

Af Luca Arceri

Når man siger veganisme, siger man så også økologi?

Kan man være veganer uden at tage hensyn til miljøet, og kan man have ren grøn samvittighed og samtidig være uberørt af dyrenes skæbne? Mange mennesker er ligeglade med begge dele; nogle tager kun hensyn til det ene eller det andet - andre til det hele. Lad mig afsløre det med det samme: jeg ville gerne placere mig selv i den sidste afdeling. Det er måske netop os "konsekvente", der undrer sig mest over de andres adfærd. "Hvordan kan Fru Hansen kæmpe for økologiske rødbeder og gå rundt i pels?" og "Hvad med Hr. Christiansen, der tilbereder sin veganske mad så omhyggeligt, pakker den ind i PVC-folie og kører i bil til arbejdsstedet - en kemikaliefabrik?".

At jeg ser modsætningerne i de forrige eksempler hænger vist sammen med mine forventninger om en veganer. Det er flot at et menneske er nået så langt, at han/hun ikke mere vil dræbe andre dyr for at overleve. Mit positive indtryk får mig til at opbygge et billede af ham/hende som en særligt udviklet, følsom, moden, etisk person. Jeg forventer altså, at personen er nået lige så langt på alle andre livsområder. Men sådan er det ikke nødvendigvis!

Hvorfor ikke?

Først og fremmest: ikke alle har de samme meninger om de samme problemer. For mig er "vegansk" godt og "økologisk" tilsvarende godt. Andre vil synes, at det ene eller begge ting er noget pjat, for meget, fanatisk, uvæsentligt o.s.v. Jeg vil prøve at vise, at de to ord uløseligt hænger sammen, men man må aldrig glemme at lytte til andres synspunkter. Ingen er fuldkomne, og vi lever alle sammen et modsætningsfyldt liv. Uanset hvor langt man er nået med forståelsen, så er det faktiske liv, vi lever, en anden sag. Af forskellige grunde - ikke mindst økonomiske - kan man bevidst vælge midlertidigt at fortsætte som før, indtil situationen tillader en forandring. Selv om vi ikke vælger det, er vi mere eller mindre en del af et samfund; et fællesskab, et parforhold, en familie, og uanset hvor stærke og beslutsomme vi er, ender det tit med nogle sure kompromiser. Dvs. at vi ikke fuldt lever efter vore egne mål. Det er legende let at pege fingre ad modsætninger i andres liv, men hvad med mig selv? Hvor er vi dog fulde af forståelse for vore egne svagheder, og efter som vi alle sammen er et "jeg", så ender det igen med, at de færreste ændrer livsstilen. Et stort problem er nu, at trods ens gode vilje kan det være meget vanskeligt at træffe den rigtige beslutning. Netop fordi alt hænger sammen, fordi så megen information formidles alle vegne, bliver det hele så uoverskueligt, at man næsten bliver lammet.

Man kunne blive ved med at finde gode grunde, men, kære læser, lad os springe ud i det og se på, hvorfor netop du, som måske er veganer, burde værne ekstra meget om miljøet? Her får du serveret mine tanker, frugt af mange års engagement i netop disse spørgsmål. I dette nummer vil jeg blot nævne nogle overordnede ideer, nyttige for at få en fornemmelse af hvad det hele handler om, og for at forklare hvorfor jeg ikke mener, at det er nok for en veganer at undgå at spise dyr. Man skal tage ansvar for dyrenes velfærd, først og fremmest ved ikke at gøre noget der skader dem. Og det der ikke er økologisk skader før eller siden dyrene. Og den anden vej rundt ved man udmærket godt, at brugen af dyr er i det hele taget uøkologisk, fordi det kræver uhensigtsmæssig mange ressourcer. Der er mange ideer til fælles for både veganisme og økologi. Man kunne bruge adskillige rammende kodeord:

Helhed: vi mennesker er ikke de eneste, der bor på denne klode. Et hav af andre dyr og levende væsener er her også. Nogle religioner, ideologier, filosofier; implikationer af videnskabens industrielle værdier, bærer en del skyld for, at vi mennesker mere og mere har adskilt os fra naturen og resten af verden ved at gennemtvinge vores rolle som herrer, der bare skal have tilfredsstillet deres behov uden hensyn til andre. En brøkdel af universet - menneskene - har hævet sig til at udgøre det hele. Den økologiske tankegang har sat os på plads igen ved at råbe: "Hallo!!! Du når ikke langt, hvis du ikke tager hensyn. Alle har ret til at være her, ligesom dig. Bryder du helheden, er det også dig selv det går ud over." Særligt veganismen har vækket menneskenes samvittighed over for dyrene. Den typiske ændring ved at blive veganer er, at man ikke længere tænker "jeg", men "vi". Hvis vi virkelig holder af dyr, så er det første og mest naturlige skridt hverken at dræbe, udnytte eller spise dem.

Positiv tankegang: mange forbinder økologien med skræmme-råb om alverdens katastrofer og veganisme med billeder af blødende forsøgskaniner, men i virkeligheden er begge filosofier i bund og grund præget af et optimistisk syn på livet - af en tro på at mennesker, dyr og resten af naturen kan leve i harmoni med hinanden. At livet kan være at nyde godt af de naturlige ressourcer, vi har til rådighed (først og fremmest det menneskelige selskab, elementerne: vand, luft, jord, varme, og føden).

Decentralisering og demokrati: Det er typisk for aggressive ideologier at mene: "Jeg er den udvalgte, og jeg bestemmer". Og at bestemme betyder tit, at man laver en liste over dem, der ikke er noget værd og skal ydmyges, elimineres, udnyttes. Det kan være handikappede, sorte, kvinder, køer, børn, gamle, fremmede, naturen, naboer vi ikke kan lide; kun fantasien sætter grænsen. Økologi og veganisme giver alle og alt lige chancer: spørgsmålet er ikke, hvem der får lov til at være med, men hvordan det kan nås bedst muligt.

Etik og ansvar: jeg tror, det er en kendsgerning at livet ikke bare drejer sig om at fremme sig selv. Vi er en del af et større projekt, og det medfører, at man også bør tage ansvar for det, der ikke udelukkende vedrører en selv (alt i sidste ende!)

Bevidsthed om grænser: det, vi råder over, er ikke ubegrænset. Ressourcerne skal bestå i en længere periode end vores personlige liv. Derfor skal hele vores livsstil være bæredygtig. Vi skal bruge det, der er skabt for os og ikke kræve, at andre skal ofre deres liv for at give plads til os. Økologien bygger på en afbalanceret brug af naturen: man volder mindst skade som muligt og sørger for løbende at give lige så meget tilbage til miljøet, som man tager. En økologisk landmand ved, at det bedste er, når mennesker, dyr og planter tilgodeses samtidig. En veganer af etiske grunde bør vide, at planter og dyr i ikke-økologiske former for landbrug ofte ses som en irriterende forstyrrelse; noget der bare skal tilpasses avlerens behov. F.eks. skal hver kvadratmeter jord udnyttes optimalt, så der ikke bliver plads til træer og buske, hvor fuglene kan finde deres niche. Sammen med brugen af pesticider og andre giftige stoffer har det medført, at fuglene - paradoksalt nok - i uhyre tal er flyttet til byerne, hvor det også er varmere, og mange europæiske byer har stort besvær med det uundgåelige bombardement fra himlen (jeg har været udsat for det og kan love for, at det ikke er særligt morsomt).

I de næste artikler vil jeg gennemgå nogle af de problemer, der opstår, når veganisme og økologi ikke går i spænd. Jeg vil bl.a. skrive om:

På gensyn!