Vegana Nyt 1/96 (1. årgang, nr. 1, januar 1996), side 13-14

Veganermad for begyndere

I dette nummer præsenterer vi Else Marie Simonsens opskrifter. Lidt om hende: hun er oprindelig pædagoguddannet. Fra 1977 - via et arbejdsforhold på Råstrup Kursted - stifter hun bekendtskab med den vegetariske levevis. Derefter foretager hun en treårig alternativ krop/kost uddannelse. Hun erfarer vigtigheden af at informere om kostens indflydelse på vores velbefindende; fysisk og psykisk. Arbejder nu fuldtids med individuel kostvejledning, kurser og foredrag. Else Marie Simonsen har sammen med Elin Nonboe skrevet bogen "Livsretter - Ren vegetabilsk mad", som efter manges mening er den bedste danske bog om veganermad. Vi har lagt vægt på at udvælge opskrifter, som passer til årstiden, og som så vidt muligt er baseret på danske grøntsager. Siderne kan tages ud af bladet og gemmes

Af Else Marie Simonsen

Hjerteglad mad

Her i vintermånederne er det herligt at komme hjem til en grydefuld varm grønsagssuppe. Kog gerne så der er nok til et par dage, supper er som regel endnu bedre på andendagen. Hertil kan serveres friskbagt brød med humus eller postej.

En billig, nem og nærende gryderet som linsegryde serveret med kartoffelmos og rødbede/æblemos er alletiders vintermad når man er trænger til et kraftigt varmende vintermåltid.

Alle slags kål er også dejlig vintermad og anvendelig i både salater og varme retter. Samtidig er kål sprængfyldt med vitaminer, specielt C-vitamin. Desuden er det meget praktisk at opbevare et rød/hvidkålshoved i køleskabet el. andet køligt sted , da det er langtidsholbart.

Et dejligt tilbehør til en portion pasta eller postej er rosenkål, der dampes i lidt vand, tamari og olivenolie til de er møre i forholdet dobbelt så meget vand (1 dl) som tamari (1/4 dl) og olie (1/4 dl). Apropos kål så kan rødkål jo bruges til andet end at være tilbehør til julemenuen. Prøv f.eks. denne rødkålssalat.

Rødkålssalat

Mayonnaisen blandes med krydderierne. Selleri og rødkål rives på et råkostjern og blandes med dressingen. Pyntes med letristede valnødderkerner.

Tofumayonnaise

Alt blendes godt og smages til med salt. Denne mayonnaise er kun basis og kan krydres efter individuel smag.

Porre-gulerodssuppe

Porrer, selleri, løg og persillerod snittes og svitses i olie. Bouillon og krydderier kommes ved, og suppen simrer ca. 1 time. Gulerødderne koges for sig selv i lidt vand og salt. Når de er møre, blendes de og røres i den færdige suppe sammen med den udrørte miso. Pynt med ristede græskarkerner og hakket grønt.

 

Ærtemos/humus

Tørrede, grønne ærter sættes i blød ca. 18 timer og vandet hældes fra. De koger ca. 1 time og afkøler lidt, hvorefter de hakkes igennem en køkkenmaskine. Røres med olie, lidt vand, citronsaft, karry og salt, indtil konsistensen er lind. Ærtemosen fyldes på glas med låg og kan holde sig i køleskab ca. 1 uge.

Ved at anvende kikærter i stedet for grønne ærter og krydre med koriander, spidskommen og hvidløg, har man en spændende og afvekslende variation (også kaldet humus).

Rødbede - æblegryde

Rødbederne skrubbes eller skrælles og skæres i meget tynde skiver på råkostmaskinen. Skiverne svitses let i olien, inden æblebåde, vand, tamari og æbleeddike kommes ved. Simrer ca. 1 time og smages evt. til med lidt salt.

Linsegryde

Løgene snittes og svitses i olie, karry og hvidløg. Porrerne snittes og kommes ved, og efter 10 min. hældes de rensede linser i sammen med vand, tamari samt salt og peber. Retten simrer i 45 min. Den smages til med tamari og justeres med vand og evt. jævning, afhængig af den ønskede konsistens. Denne mættende linsegryde passer fint sammen med rødbede-æblegryden.

Opskrifterne findes også i bogen "Livsretter - Ren vegetabilsk mad" af Elin Nonboe og Else Marie Simonsen, Borgen, 1991. Bogen er for tiden udsolgt og ikke til at skaffe hjem, men vi overvejer i Vegana, om vi kan få den genoptrykt i en eller anden form.